Skip til hoved indholdet

Værdier og personalepolitik

Medarbejderne er Høje-Taastrup Kommunes vigtigste ressource. Vi lægger derfor stor vægt på at vores medarbejdere trives og får mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt. Den værdibaserede personalepolitik skal være med til at sikre dette, ved at den giver nye muligheder for at matche både arbejdspladsens og medarbejdernes forventninger om fleksibilitet og individuelle hensyn.

Ud over den værdibaserede personalepolitik skal du være opmærksom på, at der også er nogle områder, hvor vi ikke kan erstatte reglerne med dialog. Det er f.eks. vore rygepolitik og politik for modtagelse af gaver. Det er nogle af de områder hvor vi lovmæssig fortsat skal have regler, og overtrædelse af dem kan få personaleretlige konsekvenser. Det er derfor vigtigt at du får dem af din leder og sætter dig ind i dem.

Den værdibaserede personalepolitik har udgangspunkt i vores fire værdier, som vi vil synliggøre i den daglige planlægning og dialog på arbejdspladserne. Det gør vi fordi det giver plads til den rummelighed, som det er nødvendigt at have, når der er så mange forskellige typer arbejdspladser og medarbejdere i vidt forskellige situationer.
Værdierne forpligter på samme måde som regler og retningslinjer og har den fordel at de gælder for alle områder og situationer – dvs. både hvor der er regler i forvejen, og der hvor der ingen er.

Vores fire værdier er:

  • Menneskelighed og et positivt livssyn
  • Engagement
  • Professionalisme
  • Helhed

Værdierne indeholder nogle af de helt centrale krav og forventninger, som vi har til hinanden som medarbejdere, kolleger eller ledere i kommunen. Og det er vores fælles ansvar, at værdierne får liv og effekt på arbejdspladsen og i vores opgaveløsning hver dag.

Bliver du ansat som leder arbejdes der også efter kommunens ledelsesgrundlag.

Hold dig orienteret om Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstræde 1
2630 Taastrup

CVR: 1950 1817

Telefon: 43 59 10 00
Mail: kommune@htk.dk

Genveje