Skip til hoved indholdet

Parkering for biler og cykler

Læs om parkering for biler og cykler ved Høje Taastrup Station og find information om parkeringsregler og tomgangsregulativ i kommunen

Høje-Taastrup Kommune har på Banestrøget ved Høje Taastrup Station

godt 400 parkeringspladser uden betaling og restriktioner, der ud over er der

4 handicapparkeringspladser uden tidsrestriktion

12 parkeringspladser til elbiler uden tidsrestriktion hvor af  4 er med lade stander.

Yderlig er der parkeringspladser til 2 timers parkering og parkeringspladser til 30 minutters parkering.

Samt mulighed for at parkere med turistbus til af- og pålæsning af passagerer.

Ved Banestrøget er der også et område med privatparkering.

På vestsiden af Halland Boulevard er der godt 220  parkeringspladser uden betaling og tidrestriktion  til personbiler og 12 parkeringspladser uden betaling og tidrestriktion til lastbil/ bus eller autocamper, hvor det også er tilladt at parkere med personbil.

Du finder en aflåst cykelparkering ved Høje Taastrup station. Der skal købes abonnement for at benytte cykelparkeringen.

Den aflåste Cykelparkeringsplads ved Høje-Taastrup Station er placeret på sydsiden af jernbanen oppe i niveau med busholdepladsen.

For at benytte denne cykelparkering skal der købes abonnement på 1-3-6 eller 12 måneder.

Du kan vælge at betale på 2 forskellige måder:

1. Betal med SMS

Send en SMS og betal via din telefonregning.

  • Køb 1 måneds abonnement. Det koster 15 kr. Send htk 1 til 1944
  • Køb 3 måneders abonnement. Det koster 35 kr. Send htk 3 til 1944
  • Køb 6 måneders abonnement. Det koster 60 kr. Send htk 6 til 1944
  • Køb 12 måneders abonnement. Det koster 100 kr. Send htk 12 til 1944 Det koster abonnements pris + alm. SMS takst.

2. Betal med kreditkort

Scan QR kode med din smartphone eller Send SMS med teksten htk betal til 1944. Obs: Det koster 1 kr. + alm. SMS takst

  • På betalings siden vælges hvor lang tid dit abonnement skal vare.
  • Indtast mobil nummer og tryk på betal.
  • Udfyld kortinformationer og tryk på: Gennemfør betaling
  • Det koster abonnementspris + kreditkortgebyr jvf. gældende prisliste fra NETS.

Tilknyt rejsekort og scan rejsekort for åbning af dør

Efter du har betalt for brug af cykelparkering, kan du tilknytte dit Rejsekort, der herefter kan scannes for at åbne dør.

Sådan gør du:

  • Send SMS med teksten htk rk efterfulgt af rejsekort nummer til 8444
  • Eksempel på SMS: htk rk 123456788 Sendes til 8444 Det koster alm. SMS takst.

Åbning af dør

Efter betaling af abonnement er der 2 måder at åbne en af de 3 døre for adgang til cykelparkering:

  • 1. Åben med SMS
  • 2. Scan Rejsekortet.

Åbning af dør A med SMS

Åben DØR A - Opret SMS med teksten: htk a sendes til 8444 ÅBNING AF DØR MED REJSEKORT: Scan tilknyttet rejsekort og dør kan åbnes.

Betingelser: Adgangen gælder fra den dato hvor adgangen er registreret og 1-3-6 eller 12 måneder frem.

Betales for ny periode og eksisterende periode ikke er udløbet, forlænges den eksisterende periode med den ny periodes længde.

Er der problemer med åbning af dør eller tilknytning af kort kontakt Pay4it på info@pay4it.dk eller tlf. +45 2681 5500

Har du spørgsmål eller kommentarer til cykelparkering kontakt Høje-Taastrup Kommune.

Telefon: 4359 1100 eller e-mail: driftsby@htk.dk Cykelparkering

Det koster penge at benytte denne cykelparkering Tjenesten udbydes af Pay4it aps, Saxovej 18, 6000 Kolding. Service tlf: +45 2681 5500

Bekendtgørelse om standsning og parkering i Høje-Taastrup Kommune.

I medfør af færdselslovens § 92, stk. 1 jf. § 92c, stk. 4 har Høje-Taastrup Kommune med samtykke fra Københavns Vestegns Politi truffet følgende bestemmelse om parkering på offentlige kommunale veje og på de private fællesveje, hvor kommunen er vejmyndighed:

§1

Køretøjer med et tilladt totalvægt over 3500 kg (lastbiler, busser, autocampere m.v.), påhængskøretøjer (trailer, campingvogne m.v.), motorredskaber og traktorer må i tidsrummet kl. 19.00-07.00 kun parkeres, hvor det er tilladt ved særlig afmærkning.

Stk. 2: Uanset stk. 1 må påhængskøretøjer med en tilladt totalvægt på højst 2000 kg dog parkeres i indtil 24 timer, med mindre andet er tilkendegivet ved afmærkning.

§2

Inden for tættere bebygget område kan et køretøj, hvis tilladte totalvægt ikke overstiger 3.500 kg standses eller parkeres

  1. delvist på fortov med maksimalt halvdelen af køretøjet og højst 2 hjul i køretøjets længderetning, 
  2. helt eller delvist på skillerabat 

såfremt dette ikke er til fare eller ulempe for færdslen på fortovet.

§3

Ved overtrædelse af denne bekendtgørelse kan der pålægges afgift i medfør af færdselslovens § 121.

§4

Bekendtgørelsen træder i kraft d. 01/01-2023.

Samtidigt ophæves tidligere udstedte lokale standsnings- og parkeringsbestemmelser.

I Høje-Taastrup Kommune må du kun holde med motoren i gang i højst 1 minut. Det gælder også for tohjulede motordrevne køretøjer.

1-minutsregel for tomgangskørsel

Holdende motorkøretøjer må herefter have motoren i gang i højst 1 minut (mod hidtil 3 minutter).

Tomgangsregulativet gælder for:

  • personbiler
  • varevogne
  • lastbiler
  • busser
  • motorcykler
  • knallerter

Undtagelser fra 1-minutsreglen

1-minuts reglen gælder ikke, når køretøjet holder i trafikkø eller så længe motorkraften er nødvendig for at bruge køretøjet efter dets funktion. Det kan f.eks. være skraldevogne, udrykningskøretøjer og af- og pålæsning af køretøjer med egen kran eller lift.

Overtrædelser af tomgangsregulativet

Overtrædelser af tomgangsregulativet straffes med bøde. Sagerne behandles som politisager.

Gyldighed

Tomgangsregulativet trådte i kraft den 1. juli 1990. Regulativet er gældende i Høje-Taastrup Kommune

Driftsbyen

Telefon: 43 59 11 00  |  e-mail: driftsby@htk.dk  |  Se adresse og telefontider

Brug sikker mail (Digital Post), hvis du sender følsomme eller fortrolige oplysninger.

Hold dig orienteret om Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstræde 1
2630 Taastrup

CVR: 1950 1817

Telefon: 43 59 10 00
Mail: kommune@htk.dk

Genveje