Familieydelser
Der findes forskellige familieydelser, som du enten får udbetalt automatisk, eller kan søge om.
Læs mere om selvbetjeningsmulighederne
Når du modtager børnetilskud som enlig forsørger, kontakter Udbetaling Danmark dig én gang om året, fordi du skal oplyse, om du fortsat er enlig.
Hvis du opfylder betingelserne, har du ret til tilskuddet i kvartalet efter, du har søgt. Børnetilskuddet er forudbetalt og udbetales hvert kvartal.
Hvis du ikke har betalt for dag- og klubtilbud eller skolefritidsordning til kommunen, kan Gældsstyrelsen modregne det, du skylder, i din børne- og ungeydelse.
Hvis Gældsstyrelsen modregner din gæld i din børne- og ungeydelse, vil du modtage et brev fra Gældsstyrelsen. Her orienterer de dig om, at din udbetaling er mindre, fordi de har trukket din gæld til kommunen fra. Du vil i brevet også kunne se det beløb, du får udbetalt, og hvor meget Gældsstyrelsen har trukket fra i din udbetaling.
Hvis du har spørgsmål eller er uenig i det modregnede beløb, skal du kontakte kommunen, fordi det er kommunen, der har truffet afgørelse om opkrævning og modregning af din gæld for daginstitution.
Læs mere på borger.dk.
Børne- og ungeydelse er et beløb, som du får for hver af dine børn, indtil de fylder 18 år.
Læs mere på borger.dk.
Du får automatisk udbetalt børne- og ungeydelse, hvis
- du har forældremyndighed over dit barn
- dit barn er under 18 år
- dit barn opholder sig i Danmark
- du bor i Danmark
- du er fuldt skattepligtig i Danmark
- dit barn ikke er forsørget af det offentlige
- du har boet eller arbejdet i Danmark i mindst 6 år inden for de sidste 10 år – eller i mindst 2 år, hvis du har fået børne- og ungeydelse før 1. januar 2018.
Læs mere på borger.dk
Du kan give en anden fuldmagt til at handle på dine vegne i kontakten med Udbetaling Danmark.
Læs mere på borger.dk.
Du kan søge om børnetilskud til enlig forsørger, hvis du bor alene med dit barn og er enlig forsørger. Det betyder, at du ikke er gift, eller at du er gået fra din ægtefælle på grund af uoverensstemmelser.
Børnetilskuddet består af to tilskud, som du søger på samme tid:
- Et børnetilskud, som du kan få for hvert barn under 18 år, som du forsørger
- Et ekstra børnetilskud, som du kan få samlet for de børn, som bor på samme adresse som dig.
Der er andre typer børnetilskud, som du måske kan få. Du kan læse mere om dem på borger.dk:
Du kan få børnetilskud, hvis
- du er enlig forsørger
- du enten ikke er gift, er gået fra din ægtefælle på grund af uoverensstemmelser, din samlever er i fængsel, eller din ægtefælle er i fængsel og har været det i minimum tre måneder
- du har bopæl i Danmark
- dit barn opholder sig i Danmark og bor hos dig
- du eller dit barn har dansk statsborgerskab eller har haft bopæl i Danmark i minimum et år
- dit barn ikke bliver forsørget af det offentlige eller er anbragt
- dit barn ikke er gift.
Du kan ikke få børnetilskud, hvis
- du bor sammen med din kæreste
- du bor sammen med en anden voksen, som du har væsentlige økonomiske og praktiske fordele af at bo sammen med (du kan dog godt få børnetilskud, hvis du bor med din mor, far, bror, søster eller dine bedsteforældre)
- du har en kæreste, og du har væsentlige økonomiske og praktiske fordele af relationen (også selvom I ikke bor sammen).
Læs mere om børnetilskud på borger.dk.
Du kan give en anden fuldmagt til at handle på dine vegne i kontakten med Udbetaling Danmark.
Læs mere om børnetilskud på borger.dk.
Børnebidrag er et bidrag, som den ene forælder betaler til den anden forælder for at forsørge deres fælles barn, hvis forældrene ikke bor sammen.
Læs mere om børnebidrag på borger.dk
Du kan få børnebidrag, hvis du bor sammen med dit barn, men ikke sammen med dit barns anden forælder. Du kan også få bidrag, hvis du på anden måde forsørger barnet.
Det er den anden forælder, der skal betale bidraget til dig. Udgangspunktet er, at I som forældre selv indgår aftale om bidraget. I bør altid indgå aftalen skriftligt.
Læs mere om børnebidrag på borger.dk
Du kan give en anden fuldmagt til at handle på dine vegne i kontakten med Udbetaling Danmark.
Læs mere på borger.dk om børnebidrag.
Når du modtager familieydelser, og din situation ændrer sig, har du pligt til at oplyse det til Udbetaling Danmark med det samme.
Læs mere på borger.dk.
Det er Udbetaling Danmark, der står for udbetaling af familieydelser. Har du spørgsmål om familieydelser, kan du finde svar på borger.dk.
Her kan du:
- søge om familieydelser
- få svar på de oftest stillede spørgsmål om familieydelser
- få hjælp til at betjene dig selv på internettet – fx hjælp til at udfylde din ansøgning.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte Udbetaling Danmark, Familieydelser.
Læs mere på borger.dk.
Skrevet af Udbetaling Danmark