Retningslinjer for kombinationstilbud

Kombinationstilbud består af en privat pasningsordning og en deltidsplads i et dagtilbud. Når der indgås aftale med en privat børnepasser i forbindelse med kombinationstilbud, kaldes den private pasningsordning for fleksibel pasningsordning.

Kombinationstilbud egner sig til familier, der har et dokumenteret, arbejdsbetinget behov for pasning uden for dagtilbuddets åbningstid.

Det dokumenterede, arbejdsbetingede behov for pasning uden for dagtilbuddenes åbningstid gælder arbejdstider, som familien ikke selv har indflydelse på tilrettelæggelsen af. Det drejer sig typisk om fast aftenarbejde, fast natarbejde, fast weekendarbejde eller vekslende arbejdstider aften, nat og weekend. Transporttid i forbindelse med arbejde indgår ikke som del af et dokumenteret arbejdsbetinget behov. 

Disse retningslinjer beskriver etablering af kombinationstilbud og fleksibel pasningsordning og indeholder:

• Forudsætninger for at oprette et kombinationstilbud
• Krav til godkendelse af den fleksible pasningsordning
• Krav til kvalitetsstandard
• Aftaletyper
• Rammerne for tilskud
• Rammerne for kommunens tilsyn

Kombinationstilbuddet tilrettelægges individuelt efter familiens dokumenterede, arbejdsbetingede behov for pasning. Grundlæggende skal følgende være opfyldt for at komme i betragtning til et kombinationstilbud:

• At familien har et dokumenteret arbejdsbetinget behov for pasning uden for dagtilbuddenes åbningstid:

1. For familier med samboende forældre, skal begge forældre have behov for fleksibel pasning i mindst 10 timer om ugen i et gennemsnit over fire uger - svarende til mindst 40 timer om måneden
2. For enlige forsørgere skal forælderen, hvor barnet har bopæl, have behov for fleksibel pasning i mindst 10 timer om ugen i et gennemsnit over fire uger

• At barnet ikke er optaget i et 30 timers sprogstimuleringstilbud i et dagtilbud

Familien kan godt have behov for pasning udenfor dagtilbuddenes almindelige åbningstid i mere end 10 timer i et gennemsnit over fire uger og kombinationstilbuddet tilrettelægges derfor med det antal timer, som familien har brug for i henholdsvis fleksibel pasning og deltidsplads i dagtilbud. Samlet må kombinationstilbuddet ikke overstige 52,84 timer om ugen. Det svarer til fuld åbningstid i et alminideligt, kommunalt dagtilbud.

Forældre, der ønsker kombinationstilbud til deres barn, kan fortsat frit vælge, hvilket dagtilbud, de skriver sig på venteliste til en plads i og opskrivning følger de almindelige regler for ventelister og ledige pladser.

Ved kombinationstilbud nedsættes prisen på betaling til plads i dagtilbud forholdsmæssigt i forhold til timer i dagtilbuddet. Samlet kommer forældrebetalingen til kombinationstilbuddet ikke til at overstige, hvad der svarer til en fuldtidsplads i et kommunalt dagtilbud forudsat, at prisen på den private passer ligger inden for tilskuddets ramme.

Dokumentation
Som dokumentation for arbejdsbetinget behov for pasning uden for dagtilbuddets åbningstid, skal ansøger ved ansøgning vedlægge vagtplaner for de seneste tre måneder og for den kommende måned. 
Det vil på den baggrund være muligt at tilpasse den fleksible pasning og deltidspladsen i et dagtilbud individuelt til familiens pasningsbehov ud fra en vurdering af et gennemsnitlig
behov for fleksibel pasning.

Forud for oprettelsen af en fleksibel pasningsordning, er kommunen forpligtet til at godkende den fleksible pasningsordning. Det betyder, at den private børnepasser får besøg, før en godkendelse af den private passer kan tilkendes. Godkendelsen skal sikre, at den private passer har de nødvendige kvalifikationer til at løfte opgaven i forhold til den kvalitetsstandard, som er beskrevet i disse retningslinjer.

Høje-Taastrup Kommune vurderer den fleksible pasningsordning ud fra følgende punkter:

• Den private børnepassers kompetencer i forhold til:

1. Personlige forudsætninger, herunder at børnepasseren er i stand til at have en åben kommunikation med barnet
2. Faglige kvalifikationer
3. Straffe- og børneattest
4. Dokumentation for dansksproglige kompetencer svarende til dansk som hovedsprog

• Fysiske forhold og sikkerhed i den fleksible pasningsordning

• Den skriftlige pasningsaftale mellem forældre og børnepasser, herunder klarhed omkring rettigheder og pligter parterne imellem

• Om der er tale om et arbejdsgiver-/lønmodtagerforhold eller om børnepasseren er selvstændig erhvervsdrivende registreret hos SKAT

Krav til børnepasserens sproglige kvalifikationer:

Hovedsproget i den fleksible pasningsordning skal være dansk og den private passer skal have dokumenteret, tilstrækkelige danskkundskaber til at udvikle barnets dansksproglige kompetencer.

Det betyder, at den private passer skal have:

• Gennemført 9. klasseprøve i dansk med karakteren mindst 02
• Bestået Prøve i Dansk 2 eller
• Tilsvarende niveau

Inden kommunen kan udbetale tilskud, skal der være indhentet en børneattest på den private børnepasser. Dette sker i forbindelse med godkendelse af den private passer.
Der skal i øvrigt også hentes børneattest på de(n) vikar(er), der er tilknyttet den fleksible pasningsordning.

Ansøger skal derfor ved ansøgning beskrive relevante personlige og faglige kvalifikationer for den private passer, som lægger til grund for at kunne imødekomme de krav til tilrettelæggelse af læringsmiljøet i den fleksible pasningsordning. Ansøger skal ligeledes dokumentere, at den private passer har dansksproglige kompetencer, der sikrer, at den private passer kan føre dansk som det primære sprog i den fleksible pasningstid.

Der kan ikke ansøges om tilskud til fleksibel pasningsordning, når den private passer er en au-pair.

Forud for godkendelse af en fleksibel pasningsordning, orienteres forældre og privat passer om krav til det pædagogiske indhold i den private pasningsordning.

Det er ikke et krav, at ansøger i sin ansøgning beskriver, hvordan disse krav omsættes til konkret praksis, men den private passers personlige og faglige kvalifikationer i forhold til at arbejde efter de fastsatte kvalitetskrav er en del af forudsætningen for godkendelse af den private passer.

Forældre, der ønsker at oprette en fleksibel pasningsordning, kan ansøge herom i Institutions- og Skolecenteret.

Ansøgningsprocedure fremgår i øvrigt af kommunens hjemmeside. Det er således forældrene selv, som er ansøger om oprettelse.

Godkendelse af en fleksibel pasningsordning, herunder også godkendelse af den private passer, foretages af Høje-Taastrup Kommune.

Børnepasseren sikrer, at børn har medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati.

Børnepasseren støtter barnets udvikling af selvstændighed, evne til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.

Arbejdet skal tage udgangspunkt i barnets perspektiv og barnets forudsætninger.

Er der flere børn i den fleksible pasning, skal arbejdet tage udgangspunkt i børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.

Det hjem, hvor den fleksible pasningsordning udføres – hvor barnet passes – skal være egnet til, at der passes børn. Det betyder, at de sikkerhedsmæssige forhold skal være af en standard, der sikrer, at barnet kan blive passet under forsvarlige forhold. Standarden følger samme standard som ved godkendelse af private pasningsordninger.

I forbindelse med ansøgning, vil en godkendelse af de fysiske forhold i det hjem, hvor barnet passes, blive vurderet og vurderingen følger samme vurderingsstandard, som anvendes ved godkendelse af private pasningsordninger.

Forudsætningen for at opnå tilskud til fleksibel pasningsordning er, at der er en skriftlig aftale mellem forældrene og den private børnepasser.

Høje-Taastrup Kommune kan tilbyde at sørge for forældrenes administration af ordningen mod en reduktion i tilskuddet svarende til kommunens udgifter til administrationen.

Høje-Taastrup Kommune skal godkende aftalen, som skal indeholde følgende oplysninger:

Forud for, at aftalen mellem forældre og den private børnepasser kan godkendes, skal der være indgivet en ansøgning om tilskud til fleksibel pasningsordning i forbindelse med oprettelse af et kombinationstilbud.

Ved godkendelse af aftalen skal kommunen både godkende, at de personlige forudsætninger hos passeren og at de fysiske rammer, hvor pasningen skal foregå, er forsvarlige, samt de økonomiske forhold i aftalen.

Hvis der ændres i aftalen undervejs, skal kommunen orienteres og den reviderede aftale skal godkendes igen.

• Hvem indgås aftalen mellem (forælderens navn og adresse) og (navn, adresse og CPR-nummer eller eventuelt CVR-nummer for børnepasseren/pasningsordningen)
• Pasningsadresse og telefonnummer (eventuel afkrydsning af om pasningen foregår i forældrenes hjem, hos børnepasseren eller anden pasningsordning)
• Aftalen vedrører pasning af (antal børn)
• Navne og CPR-numre for børnene
• Børnenes pasningsbehov/børnepasserens arbejdstid – normal daglig og ugentlig arbejdstid, eventuelt fordelt på ugedage og tidspunkt på døgnet (arbejdstid / åbningstid)
• Fridage og ferie - herunder omfang og vilkår for brug af vikar(er) (parternes rettigheder i forhold til sygdom og ferie)
• Betalingen for pasningen pr. måned (hvilke udgifter søges dækket)
• Hvilke opsigelsesvarsler gælder fra forældrenes side og fra børnepasserens side (opsigelsesvarsel for aftalen)
• Hvilke forpligtelser og rettigheder er indeholdt i aftalen (tilrettelæggelse af pasningen; se nærmere under ’Aftaleformer for fleksibel pasningsordning’.

En pasningsaftale mellem en familie og en privat børnepasser kan laves efter forskellige modeller.

Forskellen på modellerne handler om, hvordan forældre er forpligtet til aftalen. Du kan være køber af en ydelse hos en privat pasningsordning eller du kan være arbejdsgiver for egen private passer. Du kan læse om modellerne i nedenfor.

Familien ansætter en person som børnepasser enten i forældrenes eller børnepasserens hjem. Familien er dermed forpligtet til at oprette sig som arbejdsgiver med SE-nummer eller CVR-nummer hos SKAT med henblik på indbetaling af ATP-bidrag, feriegodtgørelse og tegning af lovpligtig arbejdsskadeforsikring. Der skal laves et ansættelsesbevis i henhold til lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtager m.m.

Hvis den ansatte skal passe barnet/børnene i familiens hjem, kan der desuden være tale om, at familien skal sørge for kost og evt. logi.

Når forældre ansætter en børnepasser, bør følgende forhold overvejes og aftales:

• Udarbejdelse af ansættelsesbevis
• Afklaring vedr. beskatning, ydelse af ATP-bidrag og indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag
• Oprettelse af CVR-nummer hos SKAT (med henblik på indbetaling af ATP-bidrag og feriegodtgørelse)
• Ydes der løn under ferie eller feriegodtgørelse
• Hvordan klares pasningen i ferieperioder
• Ydes der løn under sygdom eller sygedagpenge/barselsdagpenge
• Tegning af arbejdsskadeforsikring
• Forsikringsforhold

Foregår pasningen af barnet i forældrenes hjem, bør følgende forhold overvejes og aftales:

• Ydes der fri kost eller både fri kost og logi
• Skal børnepasseren varetage andre opgaver i hjemmet end børnepasning (arten og omfanget heraf)

Flere familier kan gå sammen om at etablere en fleksibel pasningsordning, eller de kan vælge at købe en plads i en privat pasningsordning, der allerede er etableret af andre, hvis denne tilbyder pasning uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstid.

Hvis pasningsordningen er et arbejdsgiver-/lønmodtagerforhold, vil det være praktisk at gå sammen om en ansættelseskontrakt, hvor familien til det ene barn har de administrative forpligtelser.

Hvis pasningsordningen er en selvstændig erhvervsdrivende model, er der blot flere familier, der kan købe en pasningsydelse hos den selvstændige børnepasser.

En selvstændig erhvervsdrivende børnepasser kan passe op til 5 børn i et privat hjem. Hvis vedkommende selvstændige erhvervsdrivende ansætter yderligere flere personer til at passe børn, kan der passes op til 10 børn.

Tilskuddet udbetales til familierne - tidligst fra den måned, hvori pasningsaftalen træder i kraft og sidste gang i den måned, hvor retten til tilskud ophører.

Pasningstilskuddet skal ikke medregnes i familiens skattepligtige indtægt, men kommunen oplyser SKAT om, at børnepasseren er ansat som lønmodtager eller er privat erhvervsdrivende børnepasser.

Børnepasseren har en indkomst ved pasning af barn/børn og denne indkomst er skattepligtig – hvad enten indkomsten udbetales til børnepasseren som løn eller som en pasningsydelse.

Hvis børnepasseren modtager løn for børnepasningen, beskattes lønindtægten som B-indkomst. Børnepasseren skal desuden betale arbejdsmarkedsbidrag af lønindkomsten.

Når forældrene er arbejdsgivere:
I pasningsforhold, hvor forældrene er arbejdsgiver for en børnepasser, skal lovgivning om skat, ATP, forsikring, feriegodtgørelse m.m. overholdes.
Forældre, der er arbejdsgivere for en børnepasser, skal have tildelt et SE-nummer eller CVR-nummer af den lokale afdeling af SKAT. SE-nummeret eller CVR-nummeret bruges ved indbetaling af ATP, feriegodtgørelse m.m.

Skatteregler for den ansatte børnepasser
Private pasningsordninger er ikke omfattet af loven om kildeskat. Derfor skal børnepasseren selv angive sin lønindkomst til SKAT.

Kommunen oplyser SKAT om, at børnepasseren er ansat som lønmodtager eller er privat erhvervsdrivende børnepasser.

Flere oplysninger om ”arbejdsgiverrollen”

• Skat (bl.a. SE-nummer eller CVR-nummer); Tlf.: 7222 2828
• Arbejdstilsynet (bl.a arbejdsmiljø); Tlf. 7012 1288
• Beskæftigelsesministeriet (ansættelses- og arbejdsgivervilkår); Tlf.: 7220 5000
• Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP); Tlf.: 4340 5810
• Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring (arbejdsskadeforsikring); Tlf.: 7220 600

Benytter forældrene en selvstændig erhvervsdrivende til børnepasning, vil der typisk være tale om, at forældrene anvender deres tilskud til at betale en fast bruttoydelse for at få barnet passet. Familien kan ansøge om kommunalt tilskud til denne bruttoydelse mod fremvisning af dokumentation for den månedlige betaling. I denne form har familien ingen arbejdsgiverforpligtelser.

Når du som forælder vælger at købe en ydelse hos en privat passer, bør følgende forhold overvejes og aftales:

• Er der aftalt en bruttoydelse for børnepasningen
• Er den selvstændige registreret hos SKAT med CVR-nummer

Aftaler mellem en selvstændig erhvervsdrivende og forældre følger i øvrigt almindelige aftaleretlige regler som parter i en privatretlig aftale.

Der gælder de samme regler for tilskud til fleksibel pasning, som der gælder for tilskud til privat pasning. Efter disse regler gælder følgende:

Tilskudsberettigede er børn og forældre, som har lovligt ophold i landet eller som EU-forordning om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Den Europæiske Union (EU). Det betyder, at forældre, som har lønnet arbejde eller selvstændig virksomhed i et EU-land, men som er bosat i et andet EU-land, hvortil han eller hun som hovedregel vender tilbage hver dag eller mindst en gang om ugen, er omfattet af de særlige regler om grænsegængere, der følger af EU-retten. Der kan søges om plads til barn i dagtilbud i den kommune, hvor den ene eller begge forældre har arbejdsmæssig tilknytning.

Har barnets forældre ikke samme bopæl, følger retten til tilskud den forælder, hvor barnet har folkeregisteradresse. 

Tilskuddet kan ikke tages med til brug for betaling for betaling af pasning ved ophold i udlandet.

Der er flere forhold, der gør sig gældende forud for en godkendelse til fleksibel pasning. Det gælder:

• Aftalen mellem forælder og den fleksible pasningsordning
• Børnepasseren skal være personligt og fagligt kvalificeret til at kunne varetage omsorgsopgaven som børnepasser, herunder børneattester på børnepasseren og eventuelle vikarer tilknyttet pasningsordningen
• De fysiske forhold i den fleksible pasningsordning – det vil sige forholdene i det hjem, hvor pasningen foregår skal være egnede til, at der passes børn.

Størrelsen af tilskud til fleksibel pasningsordning falder inden for en ramme, der er defineret ved to kriterier:

• Tilskuddet skal mindst udgøre 75 % af den billigste budgetterede netto-driftsudgift pr. kommunal dagtilbudsplads for børn i samme aldersgruppe – ikke indregnet udgift til støttepædagoger
• Pasningstilskuddets størrelse må højst udgøre 75 % af forældrenes dokumenterede udgifter til den private pasningsordning.

Det aktuelle beløb på pasningstilskuddet justeres løbende efter almindelig prisudvikling inden for de givne rammer. Tilskud udbetales på baggrund af forældrenes dokumenterede udgifter til fleksibel pasning.

Tilskuddet kan anvendes til at dække lønudgifter, men kan også anvendes til at dække driftsudgifter som eksempelvis bleer, legetøj og legeredskaber beregnet til børn i aldersgruppen mv.
Der ydes tillige søskenderabat til kombinationstilbuddet.

Krav til løbende dokumentation
For at få udbetalt tilskud, skal forældre indsende dokumentation, der berettiger et tilskud.

• Hvis der er tale om et arbejdsgiverforhold, skal der fremvises dokumentation for lønudbetaling
• Hvis der er tale om et køb af pasningsydelse hos en selvstændig erhvervsdrivende (børnepasser), skal der fremvises dokumentation ved bank- eller postkvittering
• Familier skal indsende dokumentation for arbejdsbetinget behov for pasning uden for dagtilbuddenes åbningstid i form af vagtskemaer, plan for faste mødetider eller lignende

Forældre skal indsende dokumentation månedsvis de første 3 måneder, hvorefter tilskuddet udbetales. Fra den fjerde måned udbetales tilskuddet forud og dokumentation for udgifter skal fremsendes hvert halve år for det halve år, der er gået.

Der foretages stikprøvekontrol i de oprettede kombinationstilbud i forhold til, om aftalegrundlaget for oprettelsen af kombinationstilskuddet fortsat er gældende – altså om familien fortsat kan dokumentere et arbejdsbetinget behov for pasning uden for dagtilbuddets åbningstid. Dokumentation kan være vagtskemaer eller dokumentation for faste mødetider.

Der føres kontrol med, at der faktisk er tale om en reel pasning i det antal timer, som aftalen om kombinationstilbud er indgået på.

Der føres kontrol med, om familierne overskrider det antal timer i dagtilbuddet, som er aftalt.

I nogle tilfælde kan kommunen standse udbetalingen af tilskud til en fleksibel pasningsordning eller kræve for meget udbetalt tilskud tilbage. Det gælder i følgende tilfælde:

• Kommunens retningslinjer for ordningen eller vejledning i forhold til den konkrete pasningsaftale ikke følges
• Manglende rettidig dokumentation for udgifter til fleksibel pasningsordning. Udbetaling af tilskud genoptages, når den krævede dokumentation foreligger
• Manglende rettidig dokumentation for fortsat arbejdsbetinget behov for pasning uden for dagtilbuddets åbningstid
• Væsentlig misligholdelse af den skriftlige aftale (for eksempel overforbrug af timer i dagtilbuddet)
• Udbetalt tilskud efter et pasningsforhold er afbrudt. I det tilfælde skal for meget udbetalt tilskud tilbagebetales til kommunen.

Ophører en aftale tilskud til privat pasningsordning, eller ønsker familien at afslutte aftalen med en fleksibel pasningsordning, har familien mulighed for at søge om plads i dagtilbud efter almindelige regler for at søge om plads i dagtilbud.

Opstart i dagtilbud kan tidligst ske per den 1. i førstkommende måned efter, at tilskud til fleksibel pasningsordning og aftalen om kombinationstilbud ophører.

Retningslinjer for opskrivning kan findes under Pladsanvisningen.

Opsigelse af eller ændringer i et kombinationstilbud følger de almindelige regler for udmeldelse af dagtilbud.

I tilfælde af tilbagekaldelse af en godkendelse for en fleksibel pasningsordning eller en ansøgning om godkendelse af en fleksibel pasningsordning ikke imødekommes, har ansøger mulighed for at klage til kommunalbestyrelsen over afgørelsen. Ansøger kan også rette henvendelse til ”Tilsynet i Ankestyrelsen” med en klage. Det er tilsynet i Ankestyrelsen selv, der afgør, om der er grundlag for at rejse en tilsynssag.

En klage til kommunalbestyrelsen vil altid blive behandlet inden for kommunens almindelige behandlingstid for klager og hurtigst muligt, og ansøger kan forvente svar på henvendelsen indenfor kommunens almindelige svarfrister.

Pædagogisk tilsyn i fleksible pasningsordninger gennemføres med et tilpasset tilsynsværktøj, som svarer til de krav, der stilles til kvalitet i fleksible pasningsordninger.

Der føres tilsyn med fleksible pasningsordninger en gang om året og tilsyn udføres som en dialog mellem tilsynsførende og den private børnepasser i det hjem, hvor pasningen foregår.

Tilsyn sætter fokus på:

• Aftalen mellem familien og den private børnepasser
• Tilrettelæggelsen af hverdagen i forhold til de krav til indhold, som der stilles til fleksible pasningsordninger vedr.:

1. om den private passer tilrettelægger pasningen, så børn er sikret medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati
2. om læringsmiljøet bidrager til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund

• De fysiske rammer i den fleksible pasningsordning
• Børnepasserens kvalifikationer i forhold til opgaven (sprogligt, indholdsmæssigt og fagligt)
• Timeforbrug i fleksibel pasning og i dagtilbuddet
• Om begrebet ”fleksibel pasningsordning” indgår som en del af virksomhedsnavnet for den fleksible pasningsordning, herunder om begrebet anvendes i alle offentlige sammenhænge.

Er der i forbindelse med tilsyn blevet gjort opmærksom på kritisable forhold, som den private passer er bedt om at rette op på, vil der komme et opfølgningstilsyn kort tid efter.