Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Dagtilbud og skole Dagtilbud Tilsyn med kommunale daginstitutioner

Tilsyn med kommunale daginstitutioner

Sådan føres tilsynet

Tilsynsobservationer i daginstitutionen med observationsredskabet KIDS

  • Der føres uanmeldt tilsynsobservation med fokus på det pædagogiske grundlag i den styrkede pædagogiske læreplan, ved KIDS. (i perioden september-marts, hvor perioden starter i ulige år.)
  • Der føres anmeldt tilsynsobservation med fokus på det sproglige læringsmiljø og opfølgning på de udviklingspunkter, som det uanmeldte tilsyn året forinden har påpeget. (i perioden september-marts, hvor perioden starter i lige år.)

Anmeldt tilsynsdialog med den enkelte klynges daginstitutionsledere og dagtilbudschefen

Tilsynsdialog med lederen i den kommunale daginstitution

  • Den tilsynsførende og daginstitutionens leder drøfter, på baggrund af data fra tidligere tilsyn, hvordan der er arbejdet med den lokale tilsynsrapports udviklingsfokus og hvilken effekt indsatsen har haft. Dialogen giver afsæt til drøftelsen af observationerne i daginstitutionen.
  • Tilsynsførende fremlægger resultatet af observationerne med KIDS redskabet.
  • Det afklares, hvilket fokus for udvikling der skal sættes for den enkelte daginstitution. Udviklingsfokus skal fremgå af den lokale tilsynsrapport.

Anmeldt tilsynsdialog med den enkelte daginstitutions personale og ledelse

  • Tilsynsførende fremlægger resultater af observationerne med KIDS redskabet, som belyser det prioriterede udviklingsfokus.
  • Personale, ledelse og tilsynsførende har dialog om, hvordan der kan arbejdes med det valgte udviklingsfokus.

Lokal udarbejdelse af handleplan

Der udarbejdes en handleplan, som tager udgangspunkt i tilsynsdialogerne og tilsynets observationer. Handleplanen er den enkelte daginstitutions svar på, hvorledes daginstitutionen vil skabe den udvikling, der er sat fokus på, som følge af tilsynet.

Anmeldte tilsynsdialoger om:

  • I år 1 (i perioden september-marts, hvor perioden starter i ulige år.) er der følgende anmeldte tilsynsdialoger:
    • Uddannelses- og fastholdelsesindsatser med afsæt i personaledata
    • Tilsynsdialog om udviklingsprocesser på baggrund af seneste tilsynsrapport
    • Tilsynsdialog om data fra Rambøll Dialog
    • Tilsynsdialog om det gode overgangsarbejde
    • Tilsynsdialog om Sprogtrappedata (2 år)
    • Tilsynsdialog om Sprogvurderingsdata (5 år)
    • Tilsynsdialog om ledelse (af kvalitetsudviklingen)
    • Tilsynsdialog med personalet i forbindelse med tilsynsførendes KIDS-observationer
  • I år 2 (i perioden september-marts, hvor perioden starter i lige år) er der følgende anmeldte tilsynsdialoger:
    • Tilsynsdialog om arbejdet med sprogstrategien. Daginstitutionen forbereder sig ved at sprogvejleder undersøger daginstitutionens sproglæringsmiljø
    • Tilsynsdialog om arbejdet med inklusionsstrategien
    • Tilsynsdialog om det gode overgangsarbejde
    • Tilsynsdialog om forældresamarbejdet
    • Tilsynsdialog om udvikling med afsæt i dagtilbuddets egne KIDS observationer på 1-3 udvalgte items
    • Tilsynsdialog om evaluering af læreplan og retningsgivende eksempler fra den skriftlige læreplan
    • Tilsyn med at hovedsproget er dansk

Offentliggørelse af tilsynsrapport

  • Der offentliggøres en lokal tilsynsrapport på institutionens hjemmeside, som er udarbejdet på baggrund af tilsynets datagennemsyn, tilsynets dialoger og observationer samt handleplanens fokusområder.
  • Tilsynsrapporten har en 2-årig gyldighed og består af to dele, der udfyldes tidsmæssigt forskudt.
  • I År 1 retter tilsynets fokus sig mod kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer og de politiske prioriteringer. (Perioden september-marts hvor perioden starter i ulige år.)
  • I År 2 retter tilsynets fokus sig mod det sproglige læringsmiljø og opfølgning på den igangsatte udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer. (Perioden september-marts hvor perioden starter i lige år.)
  • Forældrebestyrelsen orienteres, når en ny lokal tilsynsrapport offentliggøres.

Skærpet tilsyn

Tilsyn kan give anledning til bekymring, hvis observationer med redskabet KIDS resulterer i en score på mindre end 60% af den mulige score og anledning til alvorlig bekymring, hvis observationer resulterer i en score på mindre end 50%.

Andre forhold, som eks. forældreklager og bekymrende hændelser kan ligeledes give anledning til bekymring eller alvorlig bekymring.

I tilfælde med bekymring og alvorlig bekymring underlægges daginstitutionen skærpet tilsyn og der udvikles en handleplan i samarbejde mellem lederen af daginstitutionen og forvaltningen, der kan godtgøre, hvorledes daginstitutionen vil rette op på kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer. I samarbejde afklarer den lokale daginstitutionsleder og dagtilbudschefen, i hvilket omfang der er behov for støtte til udviklingsopgaven.

I tilfælde af alvorlig bekymring orienteres forældrebestyrelsen ydermere, for at tilvejebringe forældrenes kommentarer til handleplanen. I samarbejde med dagtilbudschefen besluttes det hvilke ressourcepersoner, der skal bidrage til opgaven med at genoprette kvaliteten.

Det vil fremgå af daginstitutionens lokale tilsynsrapport om den er underlagt skærpet tilsyn.

Re-tilsyn

I særlige tilfælde stemmer tilsynets udfald dårligt overens med den generelle opfattelse af dagtilbuddets pædagogiske praksiskvalitet.

Fænomenet kan forekomme, hvis helt særlige vilkår påvirker praksis på en usædvanlig negativ måde, i det tidsrum der føres tilsyn.

Hvis dette vurderes af min. én dagtilbudsleder, klyngeleder og dagtilbudschefen, kan dagtilbudschefen træffe beslutning om, at der skal gennemføres et re-tilsyn. Både konklusionen på tilsyn og re-tilsyn vil fremgå af den lokale tilsynsrapport.

Se tilsyn for disse dagtilbud:

Tilsyn med kommunale daginstitutioner

Tilsyn med selvejede institutioner

Tilsyn i kommunal dagpleje

Tilsyn med private daginstitutioner

Tilsyn med privat pasningsordning

Tilsyn med 30-timers sprogstimuleringstilbud

Tilsyn med obligatorisk læringstilbud i daginstitutioner

Tilsyn med obligatoriske læringstilbud i hjemmet

Tilsyn med sprogstimuleringstilbud i hjemmet

Hold dig orienteret om Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstræde 1
2630 Taastrup

CVR: 1950 1817

Telefon: 43 59 10 00
Mail: kommune@htk.dk

Rådhusets åbningstider

Rådhusets lukkedage

Genveje