Skip til hoved indholdet

Lovkrav til tilsyn for 0-6 årige

Dagtilbudsloven stiller en række krav til tilsynet med kommunens dagtilbud.

De væsentligste sammenfattes her:

  • Kommunen skal føre tilsyn med det pædagogiske indhold med udgangspunkt i det pædagogiske grundlag
  • Krav om uvildighed i tilsynet
  • Brug af observationer
  • Inddragelse af både kvalitative og kvantitative data i tilsynet
  • Dialog med medarbejdere og leder som led i tilsynsbesøget, samt efterfølgende dialog med lederen omkring vurderingen af de pædagogiske læringsmiljøer. Forældrebestyrelsen skal orienteres om tilsynsvurderingen.
  • Krav om både anmeldte og uanmeldte tilsyn
  • Krav om skriftlig dokumentation af det pædagogiske tilsyn med konkrete anvisninger på opfølgende tiltag
  • Hvis tilsynet vurderer, at der er grund til bekymring, skal der iværksættes et skærpet tilsyn
  • Hvis tilsynet vurderer, at der er grund til alvorlig bekymring, skal der iværksættes skærpet tilsyn og udarbejdes en handleplan for institutionen. Handleplanen skal udarbejdes i dialog med lederen. Forældrebestyrelsen skal orienteres og have mulighed for at komme med bemærkninger til handleplanen hurtigst muligt.
  • Krav om at beskrive og offentliggøre, hvordan tilsynet i kommunen tilrettelægges.
  • Krav om at der som minimum hvert andet år offentliggøres en tilsynsrapport for hver enkelt daginstitution og enhed i daginstitution, samt en samlet tilsynsrapport for dagplejen. Tilsynsrapporterne skal offentliggøres på det enkelte dagtilbuds hjemmeside.

Læs mere om lovkravene

For nærmere uddybning og detaljer omkring forståelsen af lovkravene henvises til Dagtilbudsloven og lovens forarbejder, som kan findes på Folketingets hjemmeside (find det i dokumentet, som hedder: ’lovforslag som fremsat’).

Hold dig orienteret om Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstræde 1
2630 Taastrup

CVR: 1950 1817

Telefon: 43 59 10 00
Mail: kommune@htk.dk

Genveje