Cykling
Kom på cykeltur med seniormotion i Fløng.
Cykelholdet består af personer med forskellige indgangsvinkler til cykling og motionsformer. Vi prøver at tilgodese alle med forskellige motionsniveauer. Vi starter med at ca. 18-22 km og øger gradvis km antal til max 35-38 km. Det er gruppen der beslutter tempoet for, hvor hurtigt der cykles på turene.
Vi holder ca. 3 pauser (2 pauser på 5-10 min og 1 pause på 30 min), hvor vi hyggesnakker og hviler benene. Det er en god ide at have en flaske vand med på turene.
Det er et krav, at man cykler med cykelhjelm. Der cykles på egne cykler - både almindelige og eldrevne cykler.
Du er velkommen til en gratis prøvetime.
Vores medlemmer i Seniormotion i Fløng er typisk voksne mennesker af begge køn, som har forladt arbejdsmarkedet, men man er også velkommen selvom man stadig er en del af arbejdsmarkedet.
Det er vigtigt at motionere hele livet - og det skal også gerne være både sjovt og hyggeligt. Derfor er det sociale samvær højt prioriteret på alle hold i Seniormotion i Fløng.
Ud over den ugentlige motion, arrangerer festudvalget sammenkomster på tværs af alle hold.
Sted: Parkeringspladsen ved Fløng svømmehal, Fløng Byvej 24, 2640 Hedehusene
Tidspunkt: tirsdag kl.09:00
Tilmelding sker gennem holdleder Ole, se kontaktoplysninger nedenfor.
Kontakt: Ole, tlf.: 26907858 eller mail: stenalderen@gmail.com