FysioFlow (Hedehusene)
FysioFlow er for dig, der er lige så stiv i kroppen, som størsteparten af den danske befolkning, men som ønsker at gøre noget godt for dig selv, og ændre på det.
FysioFlow er en træningsform udviklet i Danmark, der arbejder med kroppens bindevæv (fascier) med det formål at øge bevægeligheden og aktivere kroppens ro- og hvilesystem.
Under vores hud ligger kroppens mange lag af fascie. Vores dybe fascie er som en våddragt, der ligger mellem hud og muskler. Derudover er der fascier omkring hver muskel samt fascielag inde i musklerne. Alt i alt har glidet mellem alle disse lag en stor betydning for vores bevægelighed og velvære.
Ved inaktivitet, aldring, stress og stillesiddende arbejde, nedsættes glidet mellem de forskellige lag, og den fascielle våddragt bliver stiv og tør, og bliver vanskeligere at bevæge. Dette medfører ofte stivhed og i nogle tilfælde smerte.
Det er muligt at tilmelde sig træning enten mandag eller torsdag, eller tilmelde sig begge hold.
Ønsker du mulighed for at effektivisere FysioFlow-træningen, og kombinere bevægelighed og udspænding med styrke- og konditionstræning, så tilmeld dig også FastFit-holdet, som træner lige inden dette hold. Eller måske et helt andet hold – mulighederne er mange.
Sted: Springcenter Nærheden, Sejlbjerg Alle 5, 2640 Hedehusene
Tidspunkt: Mandag kl. 17:30-18:30
Du kan finde mere information om holdet og tilmelde dig på Taastrup Gymnastikforenings hjemmeside
Kontakt: Werge, mail: formand@tgf.dk