Hatha Yoga
På dette hold får du en effektiv yogatime med flow og god energi.
På dette hold får du en effektiv yogatime med flow og god energi. Du vil blive guidet igennem de klassiske yoga-stillinger og flow-overgange, med fokus på åndedræt, teknik og effektiv udførsel af stillingerne, så du træner hele kroppen. Holdet er god allround træning for både krop og sind, og henvender sig til dig, der gerne vil udfordres lidt mere. Du vil relativt hurtigt opleve at få en stærk og smidig krop, en bedre kropsholdning, bedre balance og generelt en øget kropsbevidsthed.
Du bliver opmærksom på din krops styrker og begrænsninger, du får løsnet op for stivhed og ømhed i kroppen, og det er med til at skabe indre ro og overskud.
Alle kan være med, såvel nybegyndere som øvede. Jeanet skal nok sørge for, at du hurtigt lærer øvelserne at kende og laver dem rigtigt. Måtte og tæppe kan lånes, men du må også meget gerne medbringe eget udstyr. Bær tøj som du nemt kan bevæge dig i. Du er velkommen til at prøve det flere gange, før du tilmelder dig.
Sted: Fritidshuset ved Sengeløse Hallen, Spangåvej 9, 2630 Taastrup.
Tidspunkt: mandag og torsdag kl. 17:30-18:30
Du kan finde mere information om holdet og tilmelde dig på Sengeløse Idrætsforenings hjemmeside.
Kontakt: Jeanet, mail: jeanet.iversen@gmail.com