Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Job og ledighed Dagpenge Dine muligheder med praktikforløb

Dine muligheder med praktikforløb

Der er mange muligheder for at opkvalificere dine kompetencer. Det kan blandt andet være ved hjælp af praktikforløb.

Find information om

Løntilskud betyder, at arbejdsgiveren ansætter dig og modtager et tilskud til din løn.

Fordele

  • Du kan bruge løntilskud som springbræt til fast job
  • Du kan bruge løntilskud til at udvikle dine kompetencer eller som mulighed for at afprøve en ny type job

Sådan gør du

  • Du kan finde og søge løntilskudsstillinger på Jobnet.dk
  • Du kan søge løntilskudsstillinger ved at henvende dig direkte hos virksomheder
  • Når du har fundet en virksomhed skal du henvende dig til jobcentret. 
  • Husk - du må ikke starte i løntilskud før du har talt med jobcentret.
  • Du har også mulighed for at samarbejde med en jobkonsulent om at finde et løntilskud, eventuelt starte med virksomhedspraktik efterfulgt af løntilskud. Du skal tale med din sagsbehandler, hvis du ønsker en jobkonsulent
  • Du kan kontakte Jobcenter Høje-Taastrup på 43 59 10 00 eller via e-mail bac@htk.dk

Betingelser for anvendelse af løntilskud

  • Løntilskud kan først igangsættes efter 6 måneders ledighed
  • Kravet om at du skal have været ledig i 6 måneder for at blive ansat i løntilskud gælder ikke, hvis du ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt eller højere niveau, er over 50 år eller er enlig forsørger
  • Der kan maksimalt udbetales løntilskud i 6 måneder til samme arbejdsgiver pr. løntilskudsansat (4 måneder for a-dagpengemodtagere i offentlig løntilskud)
  • Du kan ikke komme i løntilskud hos den virksomhed, hvor du senest har været ansat
  • Jobcenter Høje-Taastrup skal godkende din løntilskudsstilling skriftligt inden ansættelsesstart

Hvis du er nyuddannet og har en funktionsnedsættelse, har du mulighed for at søge et job med løntilskud for handicappede for derved at opbygge erhvervserfaring inden for dit uddannelsesområde.

Isbryderordningen giver dig mulighed for at blive ansat med løntilskud umiddelbart efter, at du har færdiggjort din uddannelse af minimum 1½ års varighed. Du kan blive ansat med løntilskud i både private og offentlige virksomheder i op 12 måneder.

Fordele

  • Du får opbygget erhvervserfaring og udviklet dine kompetencer, inden for det arbejdsområde du er uddannet
  • Du har mulighed for at få bevilget mentorstøtte, tilskud til hjælpemidler og personlig assistance, hvis dit handicap berettiger til det, og der er behov for det
  • En løntilskudsstilling kan bruges som genvej til fast arbejde, hvis du ansættes på ordinære vilkår efter løntilskudsperiodens udløb

Sådan gør du

  • Du kan finde og søge løntilskudsstillinger på Jobnet.dk
  • Du kan søge løntilskudsstillinger ved at henvende dig direkte hos virksomheder
  • Når du har fundet en virksomhed skal du henvende dig til jobcentret. Husk - Du må ikke starte i løntilskud før du har talt med jobcentret.
  • Du har også mulighed for at samarbejde med en jobkonsulent om at finde et løntilskud, eventuelt starte med virksomhedspraktik efterfulgt af løntilskud. Du skal tale med din sagsbehandler, hvis du ønsker en jobkonsulent
  • Du kan kontakte Jobcenter Høje-Taastrup på 43 59 10 00 eller via e-mail bac@htk.dk

Betingelser for anvendelse af isbryderordningen 

  • Et tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op til et år 
  • Jobcenteret bevilger og udbetaler tilskuddet til arbejdsgiveren, som udbetaler din løn 
  • Du skal have en uddannelse af mindst 18 måneders varighed
  • Du skal starte i ordningen senest 2 år efter endt uddannelse
  • Du skal mangle erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som din uddannelse kvalificerer til 
  • Lovgrundlag for isbryderordningen kan findes på CABI’s hjemmeside

Virksomhedspraktik er et kort ophold i en virksomhed, der skal føre til job eller opkvalificere dine kompetencer.

Fordele

  • Du kan bruge virksomhedspraktik til at lære et fag/område at kende, eller finde ud af hvilket fag/område du gerne vil arbejde indenfor
  • Du kan bruge virksomhedspraktik til at opkvalificere dine kompetencer inden for et bestemt område
  • En virksomhedspraktik kan anvendes som springbræt til ordinær ansættelse eller ansættelse med løntilskud

 Sådan gør du

  • Du kan selv finde en virksomhed du gerne vi i praktik hos. Når du har fundet en virksomhed, skal du henvende dig til jobcentret. Husk: Du må ikke starte i virksomhedspraktik, før du har talt med jobcentret.
  • Du har også mulighed for at samarbejde med en jobkonsulent om at finde en praktik. Du skal tale med din sagsbehandler, hvis du ønsker en jobkonsulent
  • Du kan kontakte Jobcenter Høje-Taastrup på 43 59 10 00 eller via e-mail bac@htk.dk

 

Betingelser for anvendelse af virksomhedspraktik 

  • Du kan være i virksomhedspraktik i op til 4 uger
  • Er du nyuddannet og modtager dimittendsats, kan du være i praktik i op til 8 uger
  • Du kan ikke komme i praktik i den virksomhed, hvor du senest har været ansat
  • Virksomheden skal godkendes af jobcentret
  • Du må højst arbejde 37 timer om ugen i virksomhedens normale arbejdstid
  • Du modtager dagpenge under praktikforløbet - ikke løn
  • Lovgrundlaget finder du hos Retsinformation 
  • Jobcentret sørger for, at du er forsikret under din virksomhedspraktik

Hvis du er fyldt 25 år, har du mulighed for at blive voksenlærling som en del af din jobplan. Voksenlærlinge uddannes i et bestemt fag gennem et forløb med praktik hos en virksomhed og skoleperioder.

Fordele

  • Du får erfaring med et specifikt arbejdsområde gennem praktikophold
  • Ved at blive faglærte har du flere og bedre jobmuligheder
  • Praktikopholdet giver dig et professionelt netværk, som øger dine jobmuligheder, når du er færdiguddannet
  • Du har mulighed for at tage en faglig uddannelse med løn

Sådan gør du

  • Hvis du vil starte som voksenlærling, skal du overveje hvilke job- og uddannelsesønsker du har og eventuelt kontakte en eller flere af de virksomheder, du vil i lære/praktik hos 
  • Kontakt derefter din sagsbehandler hos Jobcenter Høje-Taastrup på 43 59 10 00 eller via e-mail bac@htk.dk

Betingelse for at blive voksenlæring

Du kan altid blive voksenlærling hos en virksomhed, men for at virksomheden kan få tilskud til din løn, skal følgende betingelser være opfyldt:

Generelle betingelser

  • Du skal være fyldt 25 år på det tidspunkt, uddannelsen påbegyndes
  • Der kan ydes tilskud i hele uddannelsesperioden
  • Betingelserne for at få tilskud skal være opfyldt på det tidspunkt uddannelsesaftalen indgås
  • Virksomheden kan søge om tilskud til voksenlærlinge, der ikke er startet endnu
  • Søges tilskud efter, at voksenlærlingen er startet, kan virksomheden kun få tilskud fra det tidspunkt, ansøgningen modtages i jobcentret
  • Der gives kun tilskud til SOSU-elever og elever på den pædagogiske assistentuddannelse, der ikke har ret til voksenelevløn efter overenskomsten
  • Lovgrundlaget kan findes på CABI’s hjemmeside

Særlige betingelser, hvis du er beskæftiget og gerne vil være voksenlærling

  • Der ydes kun tilskud til ansættelse af voksenlærlinge inden for fag, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder eller mangel på arbejdskraft
  • Uddannelsen skal være på den regionale voksenlærlingeliste på det tidspunkt uddannelsesaftalen bliver indgået

Job og Fremtid rummer flere forskellige tilbud, som kan støtte og motivere dig i din uddannelses- og jobsøgning samt karriereskift. Job og Fremtid er et tilbud til dig, som er ledig eller står med et uddannelsespåbud.

Vi har alle faggrupper af ledige repræsenteret. Derfor har vi vejledere, virksomhedskonsulenter og mentorer, som kan støtte og vejlede dig i et tæt samarbejde.

Tilbuddene er til dig mellem 18 år og pensionsalderen.

Vi har flere forskellige tilbud, men fælles for dem alle er, at du henvises af din sagsbehandler.

  • Hos os er der tilbud rettet mod dig, der er over 30 år, og dig der er under 30 år.
  • Hos os kan du få individuel støtte og sparring til din uddannelses- eller jobsøgning.
  • Hos os kan du komme, hvis du er på A-dagpenge eller kontanthjælp, er på sygedagpenge, ledighedsydelse eller er aktivitetsparat.
  • Hos os kan du få hjælp med etablering af virksomhedspraktik og/eller ansættelse med løntilskud.
  • Hos os kan du få afklaret din aktuelle funktionsevne, hvis du og din sagsbehandler vurderer, at du muligvis har begrænsninger i arbejdsevnen.
  • Hos os kan du få hjælp til at finde et flexjob.
  • Hos os kan du få særlig træning, for at blive fastholdt i et uddannelsesforløb eller på arbejdsmarkedet.
  • Hos os har vi mentorer, hvis du i en periode af dit liv har brug for mere intensiv vejledning eller støtte.
  • Hos os er der hjælp både i grupper og individuelt.
  • Hos os kan du få afdækket dine ressourcer i forhold til udvalgte brancher med jobmuligheder.
  • Hos os har vi aktiviteter, hvor du skal arbejde for din ydelse.
  • Hos os har vi tovholderfunktion omkring indsatser fra andre afdelinger i kommunen og behandlingssteder.

Uanset hvilken aktivitet der er tale om, er det din sagsbehandler der skal henvise dig.

Jobcenter

Telefon: 43 59 10 00  |  e-mail: bac@htk.dk  |  Telefontider  |  Adresse 

 Brug sikker mail (Digital Post), hvis du sender følsomme eller fortrolige oplysninger.

Se også:

Hold dig orienteret om Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstræde 1
2630 Taastrup

CVR: 1950 1817

Telefon: 43 59 10 00
Mail: kommune@htk.dk

Rådhusets åbningstider

Rådhusets lukkedage

Genveje