Skip til hoved indholdet

Administrativ medarbejder til Læringshuset

Administrativ medarbejder til Læringshuset

Vil du være en del af husets ansigt udadtil, hvor både elever, forældre, medarbejdere, samarbejdspartnere og gæster henvender sig? Befinder du dig godt i feltet mellem faste administrative opgaver med klare deadlines og hverdagens uforudsigelighed med mange bolde i luften? Så er det måske dig, vi søger.

Skolens kontor er centrum for mange opgaver

Som vores nye administrative medarbejder står du blandt andet for diverse indberetninger til Silkeborg Data, elevadministration, mødeindkaldelser, bestilling af varer, praktiske opgaver ved arrangementer og øvrige ad hoc opgaver. Du skal også besvare telefoner og tage dig af personlige henvendelser på kontoret.

Lidt om dig

  • Du er serviceminded, effektiv og har let til smil
  • Du har en relevant administrativ uddannelse og gerne erfaring fra en lignende stilling
  • Du er en habil bruger i et eller flere af systemerne; Aula, Acadre, Prisme 365 og Silkeborg Data – eller har mod på at blive det
  • Du finder det spændende at jonglere mellem drifts- og udviklingsopgaver
    Du har lyst til at være en aktiv del af et servicemindet team med forskellige profiler og kompetencer
  • Du arbejder selvstændigt, tager ansvar og byder ind med løsninger
  • Du er struktureret og fleksibel – og så møder du børnene med åbenhed og omsorg.

Læringshuset som arbejdsplads

Læringshuset, som blev indviet november 2021, er et af Danmarks førende huse inden for projektbaseret læring. Vi anvender en undersøgende tilgang til læring med fokus på naturvidenskab og teknologi, hvor fagene samarbejder om virkelighedsnære og innovative projekter og værktøjer.

Læringshuset, som rummer dagtilbud, skole, SFO og klub, har knap 800 elever og over 100 medarbejdere er tilknyttet. Klub og dagtilbud er dog selvstændige enheder. Huset er placeret i hjertet af den nye bydel Nærheden i Hedehusene med gode parkeringsforhold og kort afstand til bus, tog og motorvej.

Besøg vores hjemmeside www.Læringshuset.dk og læs mere om os.

Jobbet er 37 timer om ugen med tiltrædelse pr. 1. januar 2025

Arbejdstiden aftales, men følger skoleåret fordelt på 42 uger ca. 40 timer pr. uge.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og andre relevante dokumenter sendes elektronisk via kommunens e-rekrutteringssystem.

Ansøgningsfristen er søndag den 10. november 2024

Samtaler afholdes:

1. samtalerunde torsdag den 14. november 2024

2. samtalerunde mandag den 18. november 2024

Er du blevet nysgerrig? Så spørg endelig…

Hvis du har spørgsmål til jobbet, dagligdagen eller noget helt tredje, vil vi meget gerne besvare dem. Du kan ringe til sekretariatsleder Nina Gelardi på 2477 9741.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Fandt du ikke hvad søgte? 

opret en jobagent hos os. Vi sender en mail, når der kommer nye stillingsopslag.

Hold dig orienteret om Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstræde 1
2630 Taastrup

CVR: 1950 1817

Telefon: 43 59 10 00
Mail: kommune@htk.dk

Genveje