Voksne med alkoholmisbrug
Har du eller en af dine nærmeste brug for afklaring eller hjælp i forhold til overforbrug eller misbrug af alkohol, kan du henvende dig hos din egen læge.
Som borger i Høje-Taastrup Kommune kan du også henvende dig til misbrugskonsulenterne i Social- og Arbejdsmarkedscentret på Tlf. 43 59 16 90 eller på e-mail til misbrug@htk.dk.
Hvis du er under 18 år og ønsker rådgivning eller behandling for et alkohol- eller stofmisbrug kan du kontakte Familieafdelingen i Familie- og Dagtilbudscentret i Høje-Taastrup Kommune på tlf. 43 59 10 00.
Du kan gratis og anonymt få ambulant alkoholbehandling. Høje Taastrup Kommune samarbejder med Albertslund Rusmiddelcenter, der tilbyder professionel og individuel hjælp til mennesker med alkoholproblemer. Hvis du har brug for ambulant alkoholbehandling, kan du kontakte Albertslund direkte på telefon 2399 6511, eller læse mere på Albertslund Rusmiddelcenter | Albertslund Kommune.
Hvis du har et helbredstruende eller invaliderende alkoholmisbrug, kan du have behov for en længerevarende behandling for din alkoholafhængighed. Det er misbrugskonsulenterne i Social- og Arbejdsmarkedscentret, der henviser til længerevarende behandling.
Hvis du er interesseret i en selvhjælpsgruppe, kan du kontakte Anonyme Alkoholikeres (AA) vagttelefon, hvor du kan få oplysninger om, hvor du finder AA-grupper: 70 10 12 24 eller læs mere her: Besøg vores hjemmeside - Anonyme Alkoholikere (anonyme-alkoholikere.dk)
Hvis du som pårørende er interesseret i en selvhjælpsgruppe, kan du kontakte Al-Anon, der henvender sig til pårørende til alkoholikere: www.al-anon.dk
Se mere om alkoholbehandling på:
Se Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandarder for borgerne med alkoholafhængighed.
Oftest stillede spørgsmål og svar om misbrug
WHO (Verdens Sundhedsorganisation) har defineret hvornår man er afhængig: Misbrug vil sige et vedvarende, skadeligt brug af stoffer/alkohol. Skaderne kan både være fysiske (fx lungesygdomme), psykiske (dårlig hukommelse, depressioner) og sociale (fx fravær fra skole eller arbejde, krise i familien, tab af venner).
En del misbrugere udvikler det, man kalder afhængighed. Du er afhængig når 3 (eller flere) af disse tegn passer på dit forbrug
- Du bruger større og større mængder for at få den samme virkning
- Du får det fysisk og psykisk dårligt, hvis du ikke får stoffet (abstinenssymptomer)
- Du længes så meget efter stoffet, at det er svært at tænke på andet
- Det er vigtigere for dig at bruge stoffet end at tage hensyn til andre og de ting, du har at gøre
- Du har svært ved at styre, nedsætte og holde op med dit brug af stoffet
- Du bliver ved med at bruge stoffet, selvom du har indset, at det er skadeligt for dig
Du kan altid kontakte Høje-Taastrup kommunes misbrugskonsulenter på Tlf. 43 59 16 90 eller e-mail til misbrug@htk.dk
Du kan altid kontakte Høje-Taastrup kommunes misbrugskonsulenter på Tlf. 43 59 16 90 eller e-mail til misbrug@htk.dk. Hvis du vil i ambulant behandling kan du kontakte Albertslund Rusmiddelcenter direkte på Tlf. 2399 6511 eller se mere: Alkoholbehandling | Albertslund Kommune.
Hvis du er under 18 år og ønsker rådgivning eller behandling for et alkohol- eller stofmisbrug, kan du kontakte Familieafdelingen i Familie- og Dagtilbudscentret i Høje-Taastrup Kommune, tlf. 43 59 10 00.
Det er altid gratis at modtage ambulant behandling for stof- og alkoholmisbrug i Danmark.
Nej, behandling for stof- og alkoholmisbrug er frivilligt.
Som udgangspunkt vil man altid forsøge at tilrettelægge behandlingen, så du samtidig kan passe dit arbejde, men det kommer selvfølgelig an på behovet og omfanget af behandlingen.
- Ja, som udgangspunkt kan du være anonym, hvis du modtager ambulant alkoholbehandling
- Nej, du kan i udgangspunktet ikke være anonym, hvis du modtager stofmisbrugsbehandling