Voksne med stofmisbrug
Hvis du eller en af dine nærmeste har et misbrug af hash, kokain, heroin eller andre narkotiske stoffer, kan du her læse om, hvordan du som borger i Høje-Taastrup Kommune kan få hjælp.
Du kan få hjælp ved at kontakte misbrugskonsulenterne i Høje-Taastrup Kommune, Social- og Arbejdsmarkedscentret. Du kan enten ringe til misbrugskonsulenterne på Tlf. 43 59 16 90 eller sende en e-mail til misbrug@htk.dk. Afhængigt af stofmisbrugets karakter vurderes det hvilke behandlingstilbud, der vil være de rigtige for dig.
Hvis du er under 18 år, og du ønsker rådgivning eller behandling for et alkohol- eller stofmisbrug kan du kontakte Familieteamet, Familie- og Dagtilbudscenter i Høje-Taastrup Kommune på tlf. 43 59 10 00.
Høje-Taastrup Kommune tilbyder gratis misbrugsbehandling til dig, der har et ønske om at opnå en forandring i dit liv i relation til euforiserende stoffer. Behandlingen kan være mere eller mindre intensiv afhængigt af dit behov.
Du kan søge behandling, uanset om du tidligere har været i behandling eller ej.
Visitation, valg og bevilling af behandlingstilbud foretages i dialog mellem dig og en misbrugskonsulent i Høje-Taastrup Kommune.
Behandling
Når du starter i behandling, vil du indledningsvist blive en del af et forløb, der kortlægger stofmisbrugets omfang, og der vil blive lavet en behandlingsplan sammen med dig. Behandlingsstedet går i dialog med dig og en misbrugskonsulent i Høje Taastrup Kommune, hvorefter du vil blive bevilliget en behandling, der passer til dine behov.
Forløbet skal være tilpasset dine individuelle behov og motivation og hjælpe dig til øget indsigt i din situation, så du kan skabe forandring i dit stofmisbrug. Din behandling kan bestå af ambulant, dag eller døgnbehandling.
Ved ambulant behandling kan din behandling understøttes af substitutionsbehandling. Her vurderes det om du sideløbende med den sociale behandling skal deltage i lægelig behandling. Der skal være sammenhæng mellem den sociale og lægelige behandling.
De forskellige behandlingstilbud kan bestå af forskellige aktiviteter:
- Rådgivning og vejledning til dig, dine pårørende og samarbejdspartnere
- Systematisk kortlægning og udredning af dine problematikker og ressourcer
- Sundhedssamtaler for eksempel vedrørende helbredstilstand
- Psykosociale behandlingsformer individuelt eller i gruppe såsom samtaler terapiforløb, mindfulness, NADA-akupunktur mv.
- Aktivitetstilbud med henblik på udvikling af sociale kompetencer
Hvis der undervejs bliver behov for at ændre indholdet eller omfanget i behandlingsplanen, sker det i dialog mellem dig, behandlingsstedet og en misbrugskonsulent i Høje-Taastrup Kommune.
Tilbud til gravide kvinder med stofmisbrug
Kommunen skal tilbyde gravide kvinder, der er visiteret til døgnbehandling, mulighed for at indgå en kontrakt om behandling for stofmisbrug med mulighed for tilbageholdelse, såfremt den gravide under døgnbehandlingen vil afbryde opholdet.
Den gravide bestemmer selv, om hun vil indgå kontrakten i det hun kan modtage døgnbehandling også uden denne kontrakt.
Høje Taastrup Kommune samarbejder med Albertslund Rusmiddelcenter, der tilbyder professionel og individuel hjælp til mennesker med misbrug. Hvis du har brug for ambulant misbrugsbehandling, kan du kontakte Albertslund direkte på telefon 2399 6511 eller læse mere på Albertslund Rusmiddelcenter | Albertslund Kommune.
Hvis du har brug for mere intensiv behandling som dag eller døgnbehandling, samarbejder vi med andre behandlingssteder. Der benyttes kun behandlingssteder, der er registreret på Tilbudsportalen. Visitation, valg og bevilling af behandlingstilbud foretages i dialog mellem dig og en misbrugskonsulent i Høje Taastrup Kommune.
Du kan få anonym ambulant stofbehandling.
Efter Lov om social service § 101 a. skal kommunalbestyrelsen tilbyde anonym, ambulant behandling af stofmisbrug til personer, der har et behandlingskrævende stofmisbrug, og som ikke har andre sociale problemer.
Den anonyme ambulante stofbehandling er målrettet borgere over 18 år, der er i arbejde eller studerer og ikke har nogle væsentlige sociale problemer. Tilbuddet gives som gruppetilbud.
Du har mulighed for at klage til Ankestyrelsen over afgørelser om afslag på behandling efter Serviceloven § 101, herunder manglende iværksættelse af tilbud senest 14 dage efter henvendelse til Høje-Taastrup Kommune.
Klagen skal i første omgang sendes til Social- og handicapcentret, der har 4 uger til at genvurdere afgørelsen. Hvis afgørelsen fastholdes, sendes klagen til Ankestyrelsen.
Klage over den psykiatriske behandling og substitutionsbehandling efter Sundhedsloven, skal ske til behandlingsstedets ledelse. Hvis behandlingsstedet fastholder afgørelsen skal klagen sendes til Patientklagenævnet.
Ønsker du at benytte dig af muligheden for anonym stofbehandling skal du kontakte misbrugskonsulenterne. Du kan enten ringe til misbrugskonsulenterne på Tlf. 43 59 16 90 eller sende en e-mail til misbrug@htk.dk.
Du har mulighed for at klage til Ankestyrelsen over afgørelser om afslag på behandling efter Serviceloven § 101, herunder manglende iværksættelse af tilbud senest 14 dage efter henvendelse til Høje-Taastrup Kommune.
Klagen skal i første omgang sendes til Social- og handicapcentret, der har 4 uger til at genvurdere afgørelsen. Hvis afgørelsen fastholdes, sendes klagen til Ankestyrelsen.
Klage over den psykiatriske behandling og substitutionsbehandling efter Sundhedsloven, skal ske til behandlingsstedets ledelse. Hvis behandlingsstedet fastholder afgørelsen skal klagen sendes til Patientklagenævnet.
Oftest stillede spørgsmål og svar om misbrug
WHO (Verdens Sundhedsorganisation) har defineret hvornår man er afhængig: Misbrug vil sige et vedvarende, skadeligt brug af stoffer/alkohol. Skaderne kan både være fysiske (fx lungesygdomme), psykiske (dårlig hukommelse, depressioner) og sociale (fx fravær fra skole eller arbejde, krise i familien, tab af venner).
En del misbrugere udvikler det, man kalder afhængighed. Du er afhængig når 3 (eller flere) af disse tegn passer på dit forbrug
- Du bruger større og større mængder for at få den samme virkning
- Du får det fysisk og psykisk dårligt, hvis du ikke får stoffet (abstinenssymptomer)
- Du længes så meget efter stoffet, at det er svært at tænke på andet
- Det er vigtigere for dig at bruge stoffet end at tage hensyn til andre og de ting, du har at gøre
- Du har svært ved at styre, nedsætte og holde op med dit brug af stoffet
- Du bliver ved med at bruge stoffet, selvom du har indset, at det er skadeligt for dig
Du kan altid kontakte Høje-Taastrup kommunes misbrugskonsulenter på Tlf. 43 59 16 90 eller e-mail til misbrug@htk.dk.
Du kan altid kontakte Høje-Taastrup kommunes misbrugskonsulenter på Tlf. 43 59 16 90 eller e-mail til misbrug@htk.dk for råd og vejledning – også hvis du er pårørende til en alkohol- eller stofmisbruger.
Hvis du er under 18 år og ønsker rådgivning eller behandling for et alkohol- eller stofmisbrug, kan du kontakte Familieafdelingen i Familie- og Dagtilbudscentret i Høje-Taastrup Kommune, tlf. 43 59 10 00.
Det er altid gratis at modtage ambulant behandling for stof- og alkoholmisbrug i Danmark.
Nej, behandling for stof- og alkoholmisbrug er frivilligt.
Som udgangspunkt vil man altid forsøge at tilrettelægge behandlingen, så du samtidig kan passe dit arbejde, men det kommer selvfølgelig an på behovet og omfanget af behandlingen.
- Ja, som udgangspunkt kan du være anonym, hvis du modtager ambulant alkoholbehandling
- Nej, du kan i udgangspunktet ikke være anonym, hvis du modtager stofmisbrugsbehandling