Grundvand

Hvad er et boringsnært beskyttelsesområde?

BNBO er et nærområde omkring en vandværksboring, hvor der skal ydes særlig beskyttelse og hvor vandkvaliteten overvåges med henblik på at sikre, at en evt. forurening opdages inden den forurener vandværksboringen. Størrelsen af BNBO er en afvejning af geologi, indvindingsmængde, naturlig beskyttelse og grundvandsmagasinets egenskaber.

Når en vandindvindingsboring suger vand op fra grundvandet, vil der opstå undertryk i vandet omkring boringen (tragteffekt). Tragteffekten betyder, at miljøfremmede stoffer, som eksempelvis pesticider og gødning, kan blive trukket hen mod boringen og ende i drikkevandet.

I områder tæt på en boring vil aktiviteter, uheld, spild eller fejldoseringer med f.eks. pesticider eller gødning udgøre en stor trussel for drikkevandet, fordi det er så tæt på vandværkets boring, at vandværket ikke vil kunne nå at reagere og afværge en eventuel forurening i tide. Det er derfor særlig vigtigt at beskytte grundvandet i nærområdet til en drikkevandsboring.

Høje-Taastrup Kommunes projekt om udpegning af BNBO.

Høje-Taastrup Kommune fik i 2013 tildelt midler fra statens BNBO-pulje til at beregne BNBO omkring alle kommunens 33 boringer til almen vandforsyning, fordelt på 14 vandværker og kildepladser. Projektet blev gennemført i samarbejde med en ekstern rådgiver og omfattede en beregning af BNBO-arealer, en risikovurdering overfor forureningstrusler samt en fastsættelse af beskyttelsesbehov.

De beregnede BNBO-arealer varierer i størrelser på mellem 1,2 - 85 ha og omfatter et samlet areal på 208 ha, som skal yde beskyttelse af i alt ca. 2,7 mio. m3 grundvand. Dette svarer til den samlede årlige indvindingstilladelse for kommunens 33 indvindingsboringer til almen vandforsyning.

BNBO-arealerne i Høje-Taastrup Kommune er beregnet på baggrund af den tid det tager for grundvandet at strømme på 1 – 2 år. Dette betyder, at en eventuel forurening uden for det afgrænsede BNBO, vil nå indvindingsboringen efter en tid, der er større end den valgte transporttid. Strømningstiderne er fastsat ud fra analysefrekvensen på det enkelte vandværk eller kildeplads.

Resultaterne er sammenfattet i rapporten ”BNBO-udredningen for almene vandværker i Høje-Taastrup Kommune”.

Se Oversigtskort over de beregnede BNBO-arealer i Høje-Taastrup Kommune.

Projektet er, efter en teknisk forhøring hos alle vandværker, afsluttet og afrapporteret til Naturstyrelsen i februar 2014.

Det videre arbejde med BNBO

For at bevare en god vandkvalitet i fremtiden, vedtog Byrådet den 24. februar 2015, at kommunen fremadrettet benytter BNBO-arealerne til at administrere efter, således at der ikke etableres eller påbegyndes grundvandstruende aktiviteter/handlinger inden for BNBO. Derudover vil kommunen, i den nærmeste fremtid, undersøge om der er eksisterende forhold inden for de enkelte BNBO-arealer, som på længere sigt vurderes at kunne udgøre en risiko for grundvandsressourcen. Hvis det viser sig, at der er eksisterende forhold som kan udgøre en risiko for grundvandsressourcen (f.eks. hvis gødnings- eller pesticidbelastningen er for høj i et sårbart område), og der ikke kan indgås frivillige aftaler, vil kommunen arbejde på at udfærdige påbud eller nedlægge forbud mod grundvandstruende aktiviteter.

Udmøntningen af restriktioner afhænger af, om det samlet set er proportionelt at udmønte BNBO for det enkelte vandværk. I nogle BNBO'er vil det ikke være proportionelt at indføre restriktioner. Kommunen vil vurdere proportionaliteten i perioden 2015-2018.

Hvis Kommunen udsteder påbud eller forbud overfor lovlige forhold, vil lodsejeren kunne kræve fuldstændig erstatning, med mindre andet er specifikt bestemt i lovgivningen. Kan der ikke opnås enighed om erstatningens størrelse, skal lodsejeren rette henvendelse til kommunen, som skal indbringe sagen for Taksationskommissionen. Erstatning til lodsejere kan i overensstemmelse med Miljøbeskyttelsesloven betales af forbrugerne over vandprisen. Dvs. at udgifterne til erstatning afholdes af den vandforsyning, som har glæde af grundvandsbeskyttelsen.

Arbejdet med BNBO skal ske gennem Indsatsplaner for Grundvandsbeskyttelse. I processen vil berørte vandværker og lodsejere blive inddraget.

Hvis du har spørgsmål til BNBO-projektet, kan du kontakte By- og Miljøcenter på mail bmc@htk.dk.

Statens kortlægning og kommunernes indsatsplaner

For at beskytte vores grundvand vedtog Folketinget i 1999, at gennemføre en kortlægning af de vigtigste grundvandsområder i landet. Formålet med kortlægningen er at sikre nuværende og fremtidig drikkevandsforsyning.

Det er staten, der gennemfører kortlægningen, der efterfølgende anvendes som datagrundlag til udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i de kortlagte områder. Derimod er det kommunerne, der udarbejder indsatsplanerne. Indsatsplanerne skal udarbejdes for alle områder, der er udpeget som Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Indsatsplaner sikrer et overblik over hvilke initiativer, der skal iværksættes for at opnå beskyttelse af den nuværende og fremtidige drikkevands- og grundvandsressource.

Grundvandskvaliteten i Høje-Taastrup Kommune

Grundvandet i Høje-Taastrup Kommune er generelt af god kvalitet, men store dele af kommunen har kun en ringe naturlig beskyttelse overfor forureninger. Det er hovedsageligt tykkelsen af lerlaget over grundvandsmagasinet, der har betydning for, hvor godt grundvandet er beskyttet mod miljøfremmede stoffer – jo mere ler jo bedre beskyttelse.

Den ringe naturlige beskyttelse betyder, at der flere steder i kommunen er påvist miljøfremmede stoffer som klorerede opløsningsmidler og pesticider i grundvandet. Disse miljøfremmede stoffer er årsag til at enkelte vandværker enten har droslet ned for indvindingen, eller helt er blevet nedlagt. Region Hovedstaden har gjort en stor indsats de sidste mange år i forhold til oprensninger af de mest kritiske grundvandstruende forureninger. Herudover overvågninger Region Hovedstaden, via moniteringsboringer, mange steder i Høje-Taastrup Kommune. Formålet med overvågningen, er dels at sikre at forureningskilder ikke spredes yderligere, dels at der kan reageres inden en forurening når en vandforsyning.

Der har tidligere været problemer med forhøjede koncentrationer af bl.a. nikkel i drikkevandsboringer, men dette problem er reduceret væsentligt, bl.a. fordi flere vandforsyninger har ændret indvindingsstrategi.

Høje-Taastrup Kommunes Indsatsplaner

Hele Høje-Taastrup Kommune er udpeget som Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Der skal udarbejdes indsatsplaner for tre delområder i kommunen:

• Taastrup Nord Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2010. Indsatsplanen er udarbejdet i samarbejde med Egedal og Albertslund Kommune og blev vedtaget i 2010.
• Ishøj – Solhøj Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2018. Indsatsplanen er udarbejdet i samarbejde med Ishøj Kommune og blev vedtaget i 2018. Ved vedtagelse af indsatsplanen aflyses indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse i oplandet til Solhøj Kildeplads fra 2004.
• Nybølle Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse er under udarbejdelse, og forventes at ligge i forslag primo 2023. Planen udarbejdes i samarbejde med Egedal Kommune.

Har du spørgsmål eller ønsker at vide mere om kommunens arbejde med indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, er du velkommen til at kontakte By- og Miljøcentret pr. e-mail: bmc@htk.dk.

Ishøj – Solhøj Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse er endelig vedtaget af Byrådet i Ishøj Kommune den 6. november 2018 og af Byrådet i Høje-Taastrup Kommune den 20. november 2018.

Forslaget til Ishøj – Solhøj Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse samt miljøscreeningsrapport, har været i offentlig høring fra den 10. januar 2018 til den 4. april 2018. I høringsperioden er der indkommet seks høringssvar. Høringssvarene og kommunens bemærkninger til disse fremgår af vedlagte hvidbog.

• Ishøj – Solhøj Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse – hovedrapport
• Bilag 1. Kildepladsgennemgang
• Bilag 2. Overvågningsprogram
• Miljøvurderingsskema