Arealudvikling
Udvikling af nye områder planlægges som centrale, positive katalysatorer for hele kommunens fremtidig udvikling.
Der er fokus på økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed, hvor vi er på forkant med nye tendenser inden for fremtidens boligformer og naturområder.
Læs mere om:
I de kommende år sker der en ambitiøs byudvikling i området mellem Høje Taastrup Station og City2 – Høje Taastrup C. De centrale dele af Høje Taastrup By skal omdannes til en mere sammenhængende, aktiv og tryg bydel med flere boliger og mere erhverv. Der skal bl.a. skabes et gennemgående parkstrøg med stier, pladser til aktiviteter og oplevelser for hele byen.
llustration: COBE Arkitekter
Byudviklingen varetages af Arealudviklingsselskabet Høje Taastrup C P/S, som ejes af de tre oprindelige grundejere i området – Danske Shoppingcentre, EjendomsSelskabet Norden og Høje-Taastrup Kommune.
På Høje Taastrup C’s hjemmeside kan du læse meget mere om det store byudviklingsprojekt. Her kan du også skrive dig på interesselisten og få besked, når salget og udlejningen af boliger går i gang.
Det er visionen at udvikle den centrale del af byen til en bydel, som er:
- sammenhængende
- mangfoldig
- med liv, aktiviteter og tryghed
Byrådet ønsker at udnytte byens centrale arealer til at gøre byen højere og tættere. Flere boliger og erhverv i byen vil give liv og arbejdspladser og øge handelen. Der kommer også en attraktiv bypark centralt i bydelen. Byudviklingen vil bidrage til, at Høje Taastrup by også i fremtiden kan være et attraktivt knudepunkt for kollektiv trafik, handel og erhverv, og en by man gerne vil bo i og besøge.
Fra Boulevard til By
Byen er i dag præget af store veje - Blekinge og Skåne Boulevarder - som skærer byen over og skaber bagsider og øde områder i byen. Det eksisterende trafiksystem blev skabt i 1960'erne ud fra en forventning om, at boulevarderne skulle være regionale veje for at aflaste Roskildevej.
Udviklingen har siden overhalet denne forestilling, og byens centrale arealer kan i dag udnyttes bedre end til regional trafik. Illustrationerne herunder viser det eksisterende område, og visionen for den fremtidige bydel.
Helhedsplan for Høje Taastrup C
Byrådets strategi for byudviklingen er at justere byens trafikstruktur. De dobbelte vejbaner på både Blekinge Boulevard og Skåne Boulevard kan samles og frigøre arealer centralt i byen. Overflødige vejudlæg og parkeringsarealer kan dermed benyttes til at bygge en ny bydel.
Ud mod Blekinge Boulevard findes i dag en række parkeringspladser, som vender bagsiden ud mod vejen. Disse parkeringspladser kan udnyttes bedre til nye byggerier, som vender forsiden ud mod en helt ny park. Bydelens parkering kan organiseres på en ny måde, så byen kan blive tættere og opleves mere sammenhængende og tryg.
Centralt i den ny bydel planlægges der et parkstrøg med en stiforbindelse samt et stort rekreativt regnvandsanlæg, som både kan klare fremtidens store skybrud og i tørre perioder være et rekreativt anlæg i parken. Det er planen, at parken skal rumme plads til forskellige aktiviteter for byen.
Helhedsplan for Høje Taastrup C
Illustrationerne stammer fra Helhedsplan for Høje Taastrup C, som er udarbejdet af arkitektfirmaet COBE sammen med Rambøll trafikingeniører og TOPOTEK1 landskabsarkitekter.
Helhedsplanen blev i 2017 viderebearbejdet til en mere konkret og detaljeret Arealdisponeringsplan, som ligger til grund for det videre arbejde – læs mere i punkterne nedenfor.
Placering: Ca. 300 m fra Høje Taastrup Station i området mellem stationen og City 2
Projektområdet: I alt 180.000 m2 – og i alt 262.000 m2 etageareal
Bolig: 117.000 m2 etageareal
Erhverv: 107.000 m2 etageareal
Detailhandel: 4.500 m2 etageareal
Offentlige funktioner: 2.400 m2 etageareal
Publikumsorienteret service: 2.400 m2
Arealdisponeringsplanen er siden justeret, bl.a. med mindsket bygningshøjde ud mod Hveen Boulevard.
Der bygges 1.200 nye boliger – byhuse, rækkehuse og etageboliger - med plads til op til 3.000 beboere.
Der bliver 107.000 m2 erhverv, som vil være kontorarbejdspladser, og dermed vil der være mulighed for at placere store kontordomiciler tæt på Høje Taastrup Station. Høje-Taastrup Kommune bygger i de kommende år sit nye rådhus centralt i den nye bydel.
Selskabet ejes af Høje-Taastrup Kommune, Danske Shoppingcentre og Ejendomsselskabet ATPFA II P/S og er etableret ved apportindskud af de tre ejeres andele af det 262.000 m2 store areal, som udgør byudviklingsområdet..
Arealudviklingsselskabet er ansvarlig for at udvikle og byggemodne projektområdet, udføre lokal infrastruktur samt etablere parkarealer og parkering. Høje-Taastrup Kommune er ansvarlig for den overordnede infrastruktur.
Selskabet skal som noget af det første projektere og igangsætte byggemodningen af området. Vejomlægninger og omlægning af forsyningsledninger (el, vand, kloak, fjernvarme mv.) er i fuld gang.
Selskabet er ansvarlig for salg af byggeretter og markedsføring af området overfor investorer og kommende beboere.
Partnerne bag arealudviklingsselskabet
Ved etableringen af arealudviklingsselskabet Høje Taastrup C P/S engagerer en række af Danmarks største pensionsselskaber sig i den ambitiøse byudvikling af Høje Taastrup: ATP Ejendomme og Danica Pension ejer Danske Shoppingcentre, som bl.a. ejer City2, og ATP og PFA ejer Ejendomsselskabet ATPFA II P/S, som ejer en række ejendomme i Høje Taastrup.
Danske Shoppingcentre P/S er et partnerselskab mellem ATP Ejendomme og Danica Pension. Selskabet er med 16 centre i hele landet, heriblandt City2, markedsførende som investor i Danmark inden for butikscentre. Porteføljen har et samlet areal på ca. 400.000 m2 og har omkring 1.100 lejemål. Årligt besøges centrene af mere end 60 millioner kunder.
Ejendomsselskabet ATPFA II P/S er etableret i 2007, og selskabets formål er direkte eller indirekte at eje og investere i hele eller dele af faste ejendomme samt al virksomhed, som efter bestyrelsens skøn er beslægtet hermed.
Høje-Taastrup Kommune er kendt for at tage imod nye virksomheder med åbne arme og gode råd. Siden 2010 er antallet af arbejdspladser vokset med over 30 pct. Det placerer Høje-Taastrup som den kommune i landet med størst erhvervsvækst, når man opgør udviklingen i antal job. 31.000 mennesker pendler dagligt til arbejdspladser i kommunen. Høje Taastrup Station er regionalt trafikknudepunkt for S-tog, regional- og fjerntog, og med ca. 20.000 daglige ankomster og afgange er den en af landets travleste pendlerstationer.
De overordnede visioner og rammer for projektet var i høring fra 14. februar til 14. marts 2017. Under høringen blev der holdt et borgermøde, hvor visioner og planer for byudviklingen gennemgået. Byrådet modtog i alt 84 ideer og forslag, både med positiv opbakning til projektets overordnede ideer, spændt forventning til hvad projektet kan bidrage med til byens udvikling og en række bekymringspunkter fra borgere i det omkringliggende område.
Ideer, forslag, spørgsmål og bekymringspunkter fra borgerne blev vurderet i forhold til det videre arbejde. Nogle forslag har givet anledning til undersøgelse af trafik- og miljøforslag, andre forslag er brugt som inspiration til arbejdet senere i processen.
Alle forslag blev desuden behandlet af Byrådet d. 19. december 2017 i forbindelse med behandlingen af forslag til planer og miljøkonsekvensrapport. Se mere i punktet ovenfor.
Byrådet vedtog i maj 2018 endeligt plangrundlag og miljøvilkår for Høje Taastrup C-projektet. Der blev samtidig udstedt en såkaldt VVM-tilladelse, som er en tilladelse givet på baggrund af en miljøkonsekvensrapport (tidligere kaldet VVM - Vurdering af Virkninger for Miljøet).
Her kan du se de endelige planer, som også indeholder den samlede miljørapport (miljøkonsekvensrapport og miljøvilkår):
I et smukt kuperet område tæt på by og natur i Hedehusene vil Høje-Taastrup Kommune i samarbejde med Realdania By i partnerskabet NærHeden P/S udvikle en helt ny bæredygtig bydel.
Med projektet ”NærHeden – fremtidens forstad” er målet at skabe livskvalitet gennem god arkitektur, attraktive byrum, fællesskaber, aktiviteter og sundhed. Målgruppen for projektet er bred – nemlig mennesker, der har lyst til en aktiv livsstil og fællesskaber. Det skal boligudbuddet afspejle. Der vil derfor blive bygget en mangfoldighed af forskellige boliger og med forskellige ejerformer.
NærHeden skal være et forbillede for fremtidens bæredygtige forstad og være en central driver for udvikling af Hedehusene med muligheder for en høj livskvalitet baseret på en sund livsstil, fællesskaber og aktiviteter i by, natur og landskab.
NærHeden bliver udviklet i tæt dialog med borgere, foreninger, virksomheder og øvrige interessenter.
Læs mere om NærHeden.
Greve, Roskilde og Høje-Taastrup Kommuner har i perioden 2015-2017 samarbejdet med I/S Hedeland og Realdania om en udviklingsplan for Hedeland.
Hedeland Naturpark ligger i Greve, Roskilde og Høje-Taastrup Kommuner og dækker i dag et areal på ca. 1.000 ha med potentiale for udvidelse.
Hedeland er et tidligere råstofområde, hvor der stedvis fortsat udvindes grus. Området er gennem de sidste 40 år blevet udviklet til et fantastisk rekreativt naturområde med mange aktiviteter.
Udviklingsplan for Hedeland
I juni 2016 blev der vedtaget en ny vision for Hedeland, som er omsat til en Udviklingsplan, der skal sætte retning for den videre udvikling af Hedeland. Udviklingen baseres på strategier for henholdsvis den fysiske udvikling, formidling og forretning.
De tre kommuners byråd har godkendt Udviklingsplanen i oktober 2017.
Som grundlag for arbejdet med Udviklingsplanen er der i perioden d. 1. december 2016 til d. 1. marts 2017 gennemført et parallelopdrag, hvor tre kreative teams skulle komme med nye ideer og forslag til udvikling af Hedeland. Borgere og foreninger har også som en del af processen bidraget med input til arbejdet.
De tre teams bestod af:
- Team Møller & Grønborg i samarbejde med Adept, Kollision og Kuben Management
- Team RUBOW i samarbejde med Reiulf Ramstad Arkitekter, Stagis, Dines Jørgensen, Jørgen Bo Larsen og Henrik Vibskov
- Team SLA i samarbejde med 2+1, Realise, Johansen Skovsted og Morten DD
SLA Arkitekter har stået for den videre bearbejdning af materialet fra parallelopdraget og er forfattere til Udviklingsplan for Hedeland 2017-2030.
