Træer i byerne

Mange vejstrækninger i Høje Taastrup By er forholdsvis nyetablerede, og træplantningerne er de fleste steder under 30 år.

Det dominerende træ i Høje Taastrup By er Lindetræet, som præger især Halland Boulevard, Øtoftegårdsvej og Frøgårds Allé. Der findes andre træarter, men det overordnede vejnet er artsfattigt.

Derimod kan man opleve et bredt spektrum af arter i Nørreby, Sønderby, Østerby og Vesterby.

Målsætningen er at give de eksisterende træer bedre vækstbetingelser og tilføre nye store træarter som Vintereg og Hvidpil samt arter med iøjnefaldende blomstring som eksempelvis almindelig Robinie, Rød hestekastanje, Paradisæble, Fuglekirsebær samt almindelig Syren.

Det dominerende træ i Taastrup By er Platan-træer, hvor Østerparken og Vesterparken er meget vellykkede strækninger med 40-år gamle Plataner. Taastrup Hovedgade kommer med tiden til at bidrage til dette billede med de Plataner, de blev plantet i 2003.

Taastrup By har mange vellykkede træplantninger på byens veje, bl.a. Eg, Spidsløn, Kastanje, Ask og Lind. Det er målsætningen, at der i dette område skal tilføjes blomstrende arter som eksempelvis Paradisæble, Oktoberkirsebær, Japansk kirsebær, Almindelig Røn, Valnød, Robinie, Trompettræ samt Ægte kastanje.

Forskellige vegetationsformer skal bidrage til at skabe variation som eksempelvis formklippede trærækker på Taastrup Hovedgade, der vil være en god arkitektonisk og trafikal løsning.

Det dominerende træ i Hedehusene er Asketræet. Ser man bort fra villa-vejene, der er præget af beplantningen i de private haver, er træbeplantningen meget ensformig.

Det er målsætningen af tilføre området nye arter og især arter med iøjnefaldende blomstring, som eksempelvis Bærmispel, Japansk søjlekirsebær, Almindelig syren, Seljerøn samt mindre træer med eksempelvis kugleformede kroner som Kuglerobinie og Kuglerøn. Disse træer bidrager ikke med blomster, men med deres særprægede, iøjnefaldende kuglerunde vækstform.

I den nyere del af Fløng, der er præget af parcelhuskvarterer, er pladsforholdene til træer mange steder gode og her dominerer Birk og Aske. Asketræernes trivsel varierer meget ,og det er målsætningen at bygge videre på Birketræet, som den dominerende træart med grupper af Asketræer.

Den ældre del af Fløng er derimod præget af mange snævre veje uden mulighed for offentlig beplantning. Den private beplantning i borgernes haver er værdifuld for sådanne veje, hvor Magnolie, Syren og Japansk Kirsebær liver op på monotone vejforløb.

Det er målsætningen, at der skal tilføres nye blomstrende arter som Almindelig Røn, Fyldtblomstret Fuglekirsebær, Almindelig Magnolie samt Naur. Sidstnævnte har ikke iøjnefaldende blomstring, men bidrager med overdådige efterårsfarver. Endelig skal Europæisk Lærk og Vandgran bidrage med karakteristiske kroneformer og særprægede stammer.

Kommunens landsbyer er ofte landlige idyller med gadekær, og flere har rødder langt tilbage i tiden,som eksempelvis Reerslev og Stærkende.

Et fælles træk for landsbyerne er beliggenheden i det åbne landskab og landevejen, der oftest fører midt igennem byen. Tilgangen til landsbyerne og dermed overgangen mellem land og by er generelt lidt tilfældig. Det er målsætningen gennem træbeplantningen at markere disse overgange mellem land og by. Træbeplantningerne skal i overgangene mellem det åbne land og landsbyerne udelukkende bestå af hjemmehørende arter.

I landsbyerne skal der bygges videre på det traditionelle landsbymiljø, og udviklingen skal ske med respekt for den lokale kulturhistorie. Derfor vil den offentlige beplantning inde i landsbyerne ligeledes hovedsageligt bestå af hjemmehørende arter.

Pladsforholdene inde i landsbyerne er meget forskellige, og derfor kan det på nogle lokaliteter være de store træer, som fortrækkes, og på andre steder mindre træer, hvor pladsmulighederne er mere begrænsede.