Rydningspligt og skovrejsning
Du kan læse mere om de forskellige muligheder og pligter forbundet med landbrugsjorder og natur
Ejere af landbrugsjord er som hovedregel forpligtet til at holde arealerne fri for opvækst af træer og buske.
Med landbrugsjorder menes ubebyggede og ubefæstede arealer, der kan anvendes til jordbrugsmæssige formål. Reglerne gælder således også for arealer med eng og hede samt lignende typer af såkaldte lysåbne "halvkulturarealer".
På landbrugsjorderne har man også mulighed for at etablere forskellige former for natur, som ikke er omfattet af rydningspligten. Det gælder blandt andet skov.
Du kan læse mere om de forskellige muligheder og pligter forbundet med landbrugsjorder og natur. Lovgrundlaget finder du i ”Lov om drift af landbrugsjorder” .
Find information om
Hvis du ønsker at lade et areal ligge hen i ”naturtilstand” og samtidig bevare retten til at genopdyrke, skal du anmelde det til kommunen.
Med en anmeldelse kan du bevare retten til at dyrke jorden igen, selvom arealet med tiden udvikler sig til en natur, som opfylder betingelserne for beskyttelse efter naturbeskyttelsesloven.
Du skal være opmærksom på, at du ikke kan anmelde arealer, der i dag er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede naturtyper.
Hvis du ikke modtager en begrundet afvisning inden 4 uger efter, at kommunen har modtaget en korrekt udfyldt anmeldelse, har du ret til at genopdyrke arealet indenfor de næste 15 år. Inden du genopdyrker arealet, har du pligt til at underrette din kommune.
Du skal være opmærksom på, at der er rydningspligt på arealer anmeldt med 15 års genopdyrkningsret.
Husk at vedlægge kopi af markblokkort eller luftfoto med tydelig angivelse af arealet, når du sender din anmeldelse.
Du skal anvende et anmeldeskema, som du kan hente på Natur- og Erhvervsstyrelsens hjemmeside.
Hvis du ønsker at etablere anden natur end lysåben natur på et areal større end 0,5 hektar (for eksempel krat, tilgronings-natur eller lignende), skal du anmelde arealet til kommunen, inden du etablerer beplantningen.
Kommunen kan så vurdere, hvorvidt den påtænkte etablering af natur er i overensstemmelse med landsplandirektivet eller kommuneplanen.
Kommunen vurderer desuden ud fra anmeldelsen, om den påtænkte etablering af natur er i overensstemmelse med lov om naturbeskyttelse, blandt andet om arealet er beskyttet efter § 3 i naturbeskyttelsesloven.
Hvis du ikke modtager en begrundet afvisning inden 4 uger efter, at kommunen har modtaget en korrekt udfyldt anmeldelse, kan du begynde etableringen.
Husk at vedlægge kopi af markblokkort eller luftfoto med tydelig angivelse af arealet, når du sender anmeldelsen.
Du skal anvende et anmeldeskema, som du kan hente på Natur- og Erhvervsstyrelsens hjemmeside.
Hvis du ønsker at etablere skov på et areal større end 0,5 hektar, skal du enten anmelde eller ansøge kommunen inden etableringen.
Du skal anmelde, hvis dit areal ligger inden for et såkaldt skovrejsningsområde eller i et neutralt område. Hvis du ikke modtager en begrundet afvisning, kan du begynde at beplante arealet 4 uger efter, at kommunen har modtaget en korrekt udfyldt anmeldelse.
Hvis arealet derimod ligger indenfor et område, hvor skov er uønsket, kan du kun få tilladelse til at rejse skov, hvis særlige forhold taler for det. I denne situation skal du søge kommunen om tilladelse, og du skal vente på svar fra kommunen, inden du begynder skovplantningen. Der gælder således ikke nogen 4-ugers frist i områder, hvor skovrejsning er uønsket.
Du skal anvende et anmeldeskema, som du kan hente på Natur- og Erhvervsstyrelsens hjemmeside.
Husk at vedlægge kopi af markblokkort eller luftfoto med tydelig angivelse af arealet, når du sender din ansøgning eller anmeldelse.
Skov er med til at sikre produktion af træ, friluftsliv, naturhensyn, beskyttelse af grundvandet m.m. At rejse skov er en stor opgave. Det kræver både arbejde, tid og penge. Det langsigtede mål er en fordobling af det danske skovareal. Men målet om at fordoble skovarealet kan ikke nås uden det offentlige hjælper til. Derfor er det muligt at få tilskud til skovrejsning.
Hvordan får jeg tilskud til skovrejsning
Ansøgningsfristen for tilskud til privat skovrejsning er den 1. maj.
Der skal benyttes særlige skemaer ved ansøgning om tilskud. Ansøgningen skal sendes til en af de seks lokale enheder i Naturstyrelsen, der administrerer skovtilskudssagerne. Her kan du også få yderligere oplysninger om tilskudsordningerne.
Der gives tilskud til:
- Anlæg og pleje af bevoksninger.
- Tillæg for anlæg uden brug af pesticider.
- Tillæg for anlæg med skånsom jordbearbejdning.
- Opsætning af hegn mod vildtet.
- Udarbejdelse af skovkort og fastsættelse af areal.
- Jordbundsundersøgelse
Der kan gives tilskud til private ejere af landbrugsjord. Landbrugsjorden skal ligge i skovrejsningsområde eller område, hvor skovrejsning er mulig. Disse områder udlægges af kommunerne. De pt. gældende udpegninger fremgår af kommuneplanen.
En ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgningsskema til skovrejsning.
- Tilplantningsplan med kortmateriale og bevoksningsliste.
- Matrikelkort i 1.4000, hvor fredskovspligtens omfang er indtegnet.
- Evt. dokumentation for forberedende undersøgelser - Jordbundstypekort hvis dybdepløjning påtænkes.
Tilskudssatser
Se oplysninger om tilskudssatser på Naturstyrelsens hjemmeside.
Vildtet skal have muligheder for at søge føde, yngle samt finde skjul og læ. Det får dyrene kun mulighed for, hvis der er tilstrækkeligt med hegn, krat og remiser i det åbne land.
Tilskudsordningen "Plant for vildtet" yder tilskud til plantning af træer og buske i det åbne land til gavn for vilde dyr.
Rådgivning om vildtplantning, samt udlevering af ansøgningsskema fås hos vildtkonsulenten på den lokale enhed. Tilskuddet er på 80 procent af planteprisen. Beløbet er skattepligtigt og indberettes til Told & Skat.
SNS, Øresund sikrer, at planterne er af god kvalitet og har den rigtige genetiske oprindelse. Der foretrækkes planter af fortrinsvis hjemmehørende arter for at sikre stabile og klimatilpassede plantninger, som på sigt kan forynge sig selv. Det bidrager til at fremme og bevare den biologiske mangfoldighed i landskabet.
Planternes kvalitet skal som minimum følge dansk Planteskoleejerforenings "plantestandard" gældende for planter af landskabssortering, str. 30-80 med tilhørende minimumskrav til rodhalsdiameter. Planter skal være rodskårne, og alle planter undtagen bøg, ask, eg, skovfyr og østrigsk fyr, klippes tilbage til 60 cm inden levering, for at sikre at rod/top forholdet er optimalt for etablering.
Det er vigtigt at bemærke, at der ikke gives tilskud til sommerhus- og parcelhusgrunde samt fredskovpligtige arealer. Plantningerne skal være i overensstemmelse med Naturbeskyttelsesloven og andre bestemmelser i lovgivningen.
Vær opmærksom på, at der er anmeldelsespligt til kommunen for tilplantning af arealer som ligger i fuglebeskyttelsesområder, og at ansøgning om tilskud til vildtplantning forudsætter at anmeldelse er indgivet.
Via demonstrationsprojektet "Vildtvenligt Land- og Skovbrug" er det muligt at se planterne anvendt i praksis i forskellige sammenhænge. Projektet indeholder også en række andre spændende tiltag, som er til gavn for vildtet. Projektet kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside.
Under ordningen "Landskabs- og biotopsforbedrende beplantninger" er det muligt at få tilskud til etablering af hegn og beplantninger, der etableres med følgende formål:
- At bevare og fremme den biologiske mangfoldighed ved at skabe gode levevilkår for dyr og planter.
- At bevare og fremme miljø- natur-, kultur- og landskabsværdier og de rekreative værdier.
- At etablere forbindelseslinjer i landskabet og at øge andelen af småbiotoper.
- At etablere naturlige afgrænsninger omkring tekniske anlæg.
Der ydes et tilskud på 40 eller 60 pct. af anlægsudgifterne afhængig af projektets udformning.
Tilskud kan søges af ejere eller forpagtere af landbrugs- eller naturarealer til projekter på en enkelt ejendom eller til projekter gennemført af foreninger eller sammenslutninger, hvor der deltager mindst 7 ejere eller forpagtere af landbrugs- eller naturarealer i projektet.
Der har været tilskud til plantning af læhegn og småbiotoper gennem årtier, og som led i Regeringens Grøn Vækst initiativ foretages der enkelte tilpasninger reglerne. Ændringen er hovedsageligt følgende:
- Ændring i sammensætningen af det rådgivende udvalg, således at Verdensnaturfonden udgår og Danmarks Kulturarvs Forening og Miljøministeriet indgår.
- En fast årlig ansøgningsrunde med ansøgningsfrist den 1. maj (4. maj i 2010) mod to årlige ansøgningsrunder i den tidligere bekendtgørelse.
- Indførelse af særlige bi- og hasselmusvenlige beplantninger med forhøjet tilskud på op til 60 % af de støtteberettigede udgifter.
- Mindre revision af hvilke planter der er tilskudsberettigede.
Formålet med rydningspligten er at sikre den eksisterende lysåbne natur med overvejende lavtvoksende plantearter mod tilgroning og at muliggøre, at udyrkede landbrugsarealer relativt nemt kan indgå i driften.
Ejere eller brugere af landbrugsjorder skal derfor holde disse lysåbne ved for eksempel slåning eller afgræsning, idet opvækst af træer og buske ikke må være mere end fem år gamle.
Dette er gældende fra år 2004. Det betyder, at nyopvækst etableret på heder, enge, moser og andre lysåbne arealer skal ryddes mindst hvert femte år fra og med år 2004. Du har ikke pligt til at rydde opvækst etableret før år 2004.
Natur og miljø
Telefon: 43 59 12 17 | e-mail: bmc@htk.dk | Telefontider | Adresse