Er din have bolig for rotter?
I den kolde vintertid flytter rotterne hen, hvor de kan finde føde og tørre steder at bygge rede - villahaver tilbyder ofte begge dele.
Rotter elsker nedfaldsfrugt
Rotter er i udgangspunktet altædende. Nedfaldsfrugt, nødder og bær i haven er derfor en potentiel fødekilde, som bør fjernes for at undgå at få rotter.
Hævede træterrasser er rotternes favoritbolig
Under træterrasser kan rotterne leve tørt og uforstyrret. Også i forbindelse med fx skure, legehuse hønse og andre småbygninger er der ofte rotteproblemer. Bygninger og terrasser uden støbt fundament kan sikres ved at nedgrave finmasket volierenet fæstnet til terrassen eller bygningen. Volierenettet skal graves 60 cm lodret ned i jorden.
Anmeld rotter
Ser du rotter eller spor fra rotter på din
grund, skal du anmelde det til kommunen.
Det gør du let og hurtigt på borger.dk.