Erindringssalon: Husker du 70'erne?
Med Erindringssalonen har du mulighed for både at dykke ned i minderne og genopleve 1970’erne. Salonen er blevet til i et samarbejde mellem Sundheds- og Omsorgscentret og Erindringsfabrikken.
Husker du protesterne mod atomkraft? Og bilfrie søndage, hvor man kunne gå på motorvejen?
Eller husker du Gasolin på vinylen? Og ”De ringer, vi spiller” i radioen?
Med Erindringssalonen mindes vi tidens toner og moden med langt hår, trompetbukser og hønsestrik.
Vi taler om tidens hotte emner som ligestilling, fri kærlighed og nye boformer, men også oliekrise, inflation og stigende arbejdsløshed.
- Sted: Erindringssalonen foregår i Byrådssalen i Høje-Taastrup Kommune, Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup.
- Dato og tid: Onsdag den 16. oktober kl. 10.00-11.30
- Tilmelding: Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding, da der er et begrænset antal pladser (max 60 pladser). Tilmelding sker via hjemmesiden htk.dk/erindringssalon