Genopslag af annonce fra uge 11: Vejbesigtigelse 2025 — indsendelse af forslag
Forslag, der ønskes medtaget på årets vejbesigtigelse, skal være Driftsbyen i hænde senest søndag den 6. april 2025.
Teknisk Udvalg vil i år foretage vejbesigtigelse fredag den 23. maj 2025.
Forslag, der ønskes medtaget på årets vejbesigtigelse, skal være Driftsbyen i hænde senest søndag den 6. april 2025. Forslagene skal sendes til Driftsbyen, Lervangen 35 D, 2630 Taastrup eller pr. mail til driftsby@htk.dk
Driftsbyen modtager erfaringsmæssigt et stort antal henvendelser, hvor nogle ikke er velegnet til en politisk vejbesigtigelse og andre tidligere er besigtiget, hvorfor de besvares uden en politisk vejbesigtigelse.
Forslagene, som medtages på vejbesigtigelsen, bliver indledningsvis behandlet af Trafiksikkerhedsudvalget torsdag den 8. maj 2025.
Efter vejbesigtigelsen bliver forslagene politisk behandlet i august måned 2025.
Yderligere oplysninger om vejbesigtigelse kan fås ved henvendelse til vejchef Lars Koch på telefon 43 59 12 07.