I år er det første gang, vi tænder juletræ ved det nye rådhus, og juletræet står i byparken ÅbenHeden lige ved rådhuset.
Børn, der har været med før, vil kunne huske at Julemand og borgmester hvert eneste år har deres hyr med at få træet tændt – derfor opfordres børnene til at komme og hjælpe Julemanden og borgmesteren med at tænde rådhusets juletræ.
Det sker torsdag den 30. november 2023 kl. 17.00 ved Høje-Taastrup Rådhus, Rådhusstræde 1 i Høje Taastrup.
Når træet er tændt, skal vi synge. Ca. 100 børn fra Musikskolen synger julesange, og vi synger også sammen. Julemanden kommer også rundt og hilser på både store og små.
Det hele varer bare 30 hyggelige minutter, så her kan de små børn også være med - alle er hjerteligt velkomne.