Skip til hoved indholdet

I Demensugen 2024 er temaet ”Kultur og fritid”

Demensugen ligger i år i uge 19 og 20.

Over hele landet arbejder lokale kulturinstitutioner, idrætsklubber og frivillige foreninger i disse dage tæt sammen med fagpersoner og mennesker med demens om i højere grad at gøre det muligt for mennesker med demens at bevare et aktivt kultur- og fritidsliv.

Høje-Taastrup Kommune har sammen med bl.a. Ældre Sagen flere aktiviteter i forbindelse med Demensugen. Alle arrangementer er gratis.

Borgermøde: ”Demensrejsen fra Jorden til Månen” med Vibeke Drevsen Bach

Tid og sted: Tirsdag den 14. maj kl. 17.30-20.30 i Byrådssalen. 
Her kan du se program og tilmelde dig.

”Åbent hus” på daghjemmet Anemonen  

Tid og sted: Torsdag den 16. maj kl. 14-16 på Anemonen, Baldersbo Plejehjem, Charlotteager 7A, 2640 Hedehusene.

Kom forbi til en snak om hvilke aktiviteter der foregår på daghjemmet. Personalet byder på en god kop kaffe.

Ældre Sagen

Tid og sted: Mandag den 6. maj kl. 14-ca. 15.30 i Café Paraplyen, Kingosvej 24, 2630 Taastrup. 

Borgere med demens og/eller deres pårørende inviteres til en hyggelig sammenkomst i Café Paraplyen, hvor der serveres kaffe/te og lagkage ad libitum. Der vil blive vist et par småfilm: En film om Café Paraplyen og en film om Taastrup efter 2. verdenskrig.

Erindringsfilm: ”God tur” og ”Sol, sommer og badevand” med Dirch Passer

Tid og sted: Onsdag den 8. maj kl. 14 i Nordisk Films Biografer i City2. Varighed: Ca. 30 minutter. 

Borgere med demens og/eller deres pårørende inviteres til gratis forestilling i biografen, som giver et indblik i danskernes ferievaner. 

Efter forestillingen vil der blive serveret kaffe/te og kage, og der er mulighed for at tale om filmene. 

Gratis billetter bestilles på Nordisk Films hjemmeside

Øvrige tiltag

Kommunens biblioteker laver en udstilling af bøger, som kan være interessante både for borgere med en demenssygdom og deres pårørende.

Hold dig orienteret om Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstræde 1
2630 Taastrup

CVR: 1950 1817

Telefon: 43 59 10 00
Mail: kommune@htk.dk

Genveje