Skip til hoved indholdet

Aktiv Sommerferie åbner for tilmelding 2. juni

Igen i år byder Høje-Taastrup Kommunes lokale foreninger, kulturskoler m.fl. på en aktiv sommer med masser af tilbud til aktive og kreative børn.

Sommerferien er lige om hjørnet, og der er masser af spændende sommerferieaktiviteter i Høje-Taastrup Kommunes sommerferie-program for børn og unge. Både idrætsforeninger, kulturskoler, biblioteker, klubber og andre lokale kræfter byder ind med spændende aktiviteter.

I år kan børnene blandt andet prøve kræfter med karate, badminton, tennis, bueskydning, gymnastik, dans, padel, musik, kreative aktiviteter og meget mere. Der er også mulighed for at smutte en tur i svømmehallen.

Og ligesom sidste år tilbydes i samarbejde med Høje-Taastrup Miljø- og Energicenter to ture med overnatning i shelter for hele familien. Det er en lejlighed til at opleve enten Egeskoven i Hedehusene eller Sengeløse Naturpark lidt nærmere.

Program og tilmelding

Så hvis dit barn eller jeres familie mangler noget at lave i sommerferien, kan I studere programmet lige her: www.aktivferiehtk.dk - tilmeldingen åbner på søndag den 2. juni kl. 8.

Hold dig orienteret om Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstræde 1
2630 Taastrup

CVR: 1950 1817

Telefon: 43 59 10 00
Mail: kommune@htk.dk

Genveje