Skip til hoved indholdet

Få en (næsten gratis) bog om Høje-Taastrup Kommune

På Høje Taastrup Dagen 1. juni kan man få eller købe en flot bog om kommunen og støtte BROEN Høje Taastrup, der hjælper trængte børn og unge ind i idræts- og fritidsaktiviteter.


På lørdag den 1. juni kan man på Høje Taastrup Dagen, som er en del af Kul'Tour 2024, få eller købe en lækker bog om Høje-Taastrup Kommune. Høje Taastrup Rotary Klub vil sælge bøgerne på klubbens store kagebod på Domhustorvet. Indtægterne fra salget går ubeskåret til BROEN Høje Taastrup, der støtter trængte børn og unge med kontingent og udstyr til idræt og andre kultur- og fritidsaktiviteter. Man bestemmer selv, hvor meget man vil betale for de bøger, man køber.

Bøgerne er leveret af Høje-Taastrup Kommune, der dermed ønsker at støtte Rotary og BROEN. Og hvordan hænger det så sammen?

Jo - nogle gange opstår der en mulighed for at gøre en god handel. Det skete sidste år, da Høje-Taastrup Kommune fik tilbud om at købe bøger om kommunen fra forlaget Trap Danmark. Trap Danmarks bøger beskriver alle landets 98 kommuner og indeholder den væsentligste viden om geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur, etnologi samt samfunds- og erhvervsliv.

Ved at købe hele restlageret om Høje-Taastrup Kommune fik kommunen forhandlet de ca. 3000 bøger ned til en pris en pris af … 10 kr. stykket. Normalprisen for de indbundne bøger er over 300 kr.

Bøgerne er tiltænkt som en gave til de af kommunens borgere, der er interesserede i at vide mere om vores fortid og nutid. Bøgerne skal ud at leve, og ved at forære nogle paller til Rotary får vi let og elegant distribueret en masse bøger ud til vores borgere. Og så håber jeg bare, at folk har lyst til at betale for bøgerne – og gerne lidt mere end den flade 10’er, vi gav pr. styk. For på den måde har vi alle støttet BROEN Høje Taastrup og det vigtige arbejde, BROEN udfører

siger Michael Ziegler, der i denne anledning er bogmester i Høje-Taastrup Kommune.

De bøger, der ikke bliver solgt af Rotary på Høje Taastrup Dagen, vil senere på sommeren blive tilgængelige på kommunens biblioteker, hvor de kan erhverves gratis.

Hold dig orienteret om Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstræde 1
2630 Taastrup

CVR: 1950 1817

Telefon: 43 59 10 00
Mail: kommune@htk.dk

Genveje