"Familiesparring" - et samarbejde mellem Familiens Hus og Røde Kors
Den 11. november 2024 starter en ny frivilligindsats i Familiens Hus, som er drevet af frivillige fra Røde Kors.
Som noget
nyt tilbydes gravide og forældre til små børn mellem 0-6 år i
Høje-Taastrup ”Familiesparring” – en ny indsats, som drives af frivillige fra
Røde Kors. Hos de frivillige kan familierne få en venlig og medmenneskelig
samtale og vejledning i forhold til udfordringer i hverdagen og familielivet.
”Familiesparring”
er et eksempel på, hvordan Høje-Taastrup Kommune forener kommune og
civilsamfund til gavn for børnefamilier. Det lykkes takket være engagerede
frivillige, der gerne vil gøre en forskel i lokalsamfundet.