Skip til hoved indholdet

Gå på natureventyr i Hakkemosen

Sådan går du på natureventyr i Hakkemosen

Med den gratis app Natureventyr bliver Høje-Taastrup Kommune endnu mere eventyrlig for dig og dine børn.

Natureventyr er en brugervenlig app, der fortæller dig, hvor du kan tage på eventyr i lokalområdet. 

Appen viser, hvilken rute I skal følge på jeres eventyr gennem naturen, når I ankommer til stedet. Ruten er krydret med sjove udfordringer for både børn og voksne.

Natureventyr i Hakkemosen

Med appen Natureventyr kan du tage med pigen Ella og drengen Bror ud på eventyr omkring søen i Hakkemosen i Taastrup.

Her skal du hjælpe Ella og Bror med at løse mysteriet om den forsvundne svane og den væmmelige heks. Mysteriet udspiller sig som en skattejagt med sjove udfordringer for børn og voksne undervejs.

Adressen til Hakkemosen er Hakkemosevej 6, 2630 Taastrup.

Sådan gør du

  • Download appen Natureventyr på din enhed
  • Vælg eventyr
  • Appen fortæller, hvordan du kommer frem til start, og hvilke faciliteter du kan forvente på stedet
  • Kortet i appen viser vej og aktiverer kapitlerne, når du er tæt på der, hvor handlingen foregår

Kommer også til Mølleparken og Sejlbjerg Mose

Hold øje i appen. Der er to nye Natureventyr på vej i Høje-Taastrup Kommune udover Natureventyr i Hakkemosen.

I efterårsferien 2024 lanceres Natureventyr også til i Mølleparken i Taastrup og Sejlbjerg Mose i Hedehusene.

Download appen Natureventyr

Hold dig orienteret om Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstræde 1
2630 Taastrup

CVR: 1950 1817

Telefon: 43 59 10 00
Mail: kommune@htk.dk

Genveje