Skip til hoved indholdet

Høje-Taastrup Kommune er godt i gang med EU-parlamentsvalget

29. april begyndte brevafstemningen, og på www.htk.dk/valg kan man finde svar på spørgsmål om valget. Enkelte valgsteder er ændret.

Ca. 39.000 borgere i Høje-Taastrup Kommune er stemmeberettigede til EU-parlamentsvalg den 9. juni 2024.

Siden det seneste valg (Folketingsvalget i 2022) er der ændret på enkelte af kommunens valgsteder. Det betyder, at nogle borgere fremover skal stemme på et andet valgsted i Høje-Taastrup Kommune, end de plejer - første gang altså ved EU-parlamentsvalget.  

Det drejer sig om: 

  • Nyt valgsted i Børne- og Kulturhuset på Taastrupgårdsvej 75 (erstatter hallen på den tidligere Selsmoseskole).
  • Nyt valgsted på det nye rådhus på Rådhusstræde 1 (erstatter det gamle rådhus).
  • Nyt, ekstra valgsted i Springcenter Nærheden, Sejlbjerg Allé 5, da der er flyttet mange borgere til Nærheden de senere år. 

De øvrige valgsteder i kommunen er uændrede. 

Valgstedet vil som altid stå på det valgkort, som man modtager med posten ca. en uge før valget. 

Man kan brevstemme til og med den 6. juni

Man kan brevstemme frem til og med torsdag den 6. juni 2024. 

Man kan brevstemme i alle kommuners Borgerservice i hele landet, og i Høje-Taastrup Kommune er det på Rådhuset, Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup. Man kan brevstemme i Borgerservices almindelige åbningstid: Mandag-onsdag kl. 10-14.30, torsdag kl. 10-17 og fredag kl. 10-13.30.

Herudover er der åbent for brevafstemning lørdag den 25. maj, lørdag den 1. juni og onsdag den 5. juni – alle dagene kl. 9-12.  

Husk at medbringe legitimation – fx sundhedskort, pas eller kørekort.

Guide til valget

På www.htk.dk/valg kan man få mere information om EU-parlamentsvalget – her kan man læse om brevafstemning, se valgsteder osv. 

Hold dig orienteret om Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstræde 1
2630 Taastrup

CVR: 1950 1817

Telefon: 43 59 10 00
Mail: kommune@htk.dk

Genveje