Kom til stort lyd- og lysshow ved rådhuset
Årets lyd- og lysshow er tilbage 12.-14. september kl. 20.30 – et show for hele familien
I år kan vi igen præsentere det danske band Copenhagen Drummers. Nu på et helt nyt venue og med et helt nyt show, ’Next Level’, som ikke er vist før. Ny musik og nye effekter, hvor rådhusets facade forvandles til et stort og magisk lærred.
Copenhagen Drummers vil med deres elektroniske show med trommer og meget mere give jer en unik oplevelse, som er lavet specielt til de tre aftener. Her vil de spille gamle og nye sange, og Høje-Taastrup Rådhus' facade vil være et kæmpe lærred for hele lysshowet.
Tid og sted: 12., 13. og 14 september 2024 kl. 20.30, Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup.
Showet er for hele familien. Det starter kl. 20.30 alle tre
aftener og varer ca. 25-30 min. Showets start er sat efter solnedgang, så vi
får den bedste lyseffekt.
Vi glæder os til tre magiske aftener i selskab med jer og
Copenhagen Drummers.
Showet er gratis. Vi anbefaler ørepropper eller anden form for
ørebeskyttelse under koncerten.
Nyd en middag og oplev skaterparken Åbenheden
Siden 2018 har der været store lys- og lydshows i Høje-Taastrup, og i år er ingen undtagelse. Årets lysshow "Next level" vil være med til at vise det nye rådhus, parken ’ÅbenHeden og den nye bydel i området.
Inden showet kan man nyde en god middag i spisestederne i City2. Inden showet vil der også være aktiviteter på skaterbanen i parken, 'Åbenheden'. Her vil 'Artable’ – det nye mødested i området - stå for underholdningen. Man har også mulighed for selv at prøve banen - faktisk verdens længste skaterbane.