Kul'Tour 2024: Et festligt program for alle aldersgrupper
Der er gadeteater, koncerter, byvandringer og meget mere, når Kul'Tour 2024 løber af stablen mellem 26. maj og 15. juni i Høje-Taastrup Kommune.
Der bydes på et væld af aktiviteter for alle aldre, når Kul'Tour 2024 løber af stablen fra 26. maj til 15. juni i Høje-Taastrup Kommune. På søndag den 26. maj lægges ud med TIK Funday for hele familien i Taastrup Idrætscenter. Og så følger dage med med koncerter, foredrag og meget mere. Lørdag den 1. juni holdes det nye initiativ, Høje Taastrup Dagen, som byder på et festfyrværkeri af aktiviteter og oplevelser i både Taastrup og Hedehusene bymidter.
Byvandringer, koncerter, halbal m.m.
Der bydes bl.a. på byvandringer, koncerter, finurlige familieforestillinger med gade-akrobater og selvfølgelig en masse boder m.m. Om aftenen er der forrygende halbal i Taastrup Idrætscenter med Anders Bircow som konferencier. Kul’Tour 2024 slutter med kunstnermarked på Axeltorv lørdag den 15. juni. Find hele Kul’Tour-programmet på https://kultour.nu/
Overskuddet fra Høje Taastrup Dagen går til foreningen BROEN Høje-Taastrup. BROEN Høje-Taastrup støtter socialt udsatte børn og unge med kontingenter og evt. udstyr til idræt, spejder, musik eller andre fritidsaktiviteter, så de på lige fod med alle andre børn har mulighed for at dyrke fritidsinteresser.
Om arrangørerne:
Kul’Tour ledes af en bestyrelse, der repræsenterer det lokale erhvervsliv og dets foreninger, de kommunale myndigheder og de kulturelle institutioner i Høje-Taastrup Kommune. Kul’Tours arrangementer gennemføres i samarbejde med alle disse parter. Høje Taastrup Dagen den 1. juni er arrangeret af Rotary-klubberne i Høje-Taastrup Kommune i samarbejde med Taastrup Bymidte og Kul’Tour.