Ny park i Høje Taastrup er åben for borgere
Microsoft har bygget et datacenter i Høje Taastrup. I den forbindelse er der etableret en offentlig park, der allerede nu er tilgængelig og af vittige sjæle er døbt ”Office Parken”.
Den nye park ligger langs Beringsgade mellem Blekinge Blvd. og Skåne Blvd. Parken på ca. 40.000 m2 (svarende til godt 5 fodboldbaner) er etableret af Microsoft. Parkens design og natur er et resultat af et samarbejde siden 2021 mellem Microsoft, Gottlieb Paludan og kommunen.
Værd at lægge mærke til
Et større område med gamle træer og buskads er bevaret.
En oplyst cykel- og gangsti fra nord til syd forbinder stationen med transportcenteret. Lyset dæmpes, når der ikke er færdsel på stien.
Et område med runde flade sten er markering af et hus, man fandt ved den arkæologiske udgravning.
Hvad der mangler
Der udestår nogle enkelte arbejder endnu – bl.a. plantning af træer i nord, forhøjning af nogle landskabsvægge og andre småting.
Der vil blive arrangeret en offentlig, officiel åbning af ”Office Parken” til sommer.
Den nye park er markeret med grønt. Den ligger langs Beringsgade mellem Blekinge Blvd. og Skåne Blvd.