Skip til hoved indholdet
    Hjem Om kommunen Presserum Nyheder og aktuelt Tilmeldingen er åbnet til Musik-, Billed- og Dramaskolen

Tilmeldingen er åbnet til Musik-, Billed- og Dramaskolen

På Kulturskolerne i Høje-Taastrup kan man fra næsten nyfødt baby, som barn, ung og til man selv bliver forælder gå til rigtig mange forskellige kulturelle undervisningstilbud i fritiden.

Kulturskolerne tilbyder undervisning indenfor musik, billedkunst, drama og dans både på hold og som soloundervisning. Uanset om man er nybegynder eller øvet, er til teater, rytmik, tegning eller instrumentalundervisning, så er der et tilbud for alle. Meget af Kulturskolernes undervisning foregår i Børne- og Kulturhuset, men der undervises også på stort set alle skoler i kommunen, så det er nemt for alle at komme til sin undervisning.


Musikskolen – både instrumentalundervisning og sammenspil

Musikskolen oplever lige nu en stor tilvækst af elever, men der er selvfølgelig plads til mange flere, der gerne vil udfolde sig indenfor musikken sammen med nogle af landets bedste undervisere. Når man starter på Musikskolen, oplever man med det samme at blive en del af det store musikalske fællesskab og vil gennem året deltage i flere arrangementer, hvor man møder hinanden og spiller sammen på tværs af instrumenter og aldre.


Da Musikskolen er så heldig, at flere og flere melder sig til instrumentalundervisning, er ventelisten længere end tidligere. Kulturskolerne er derfor i gang med at undersøge muligheden for at lave et introduktionshold på Musikskolen, hvor man prøver forskellige instrumenter. På denne måde håber Musikskolen at få alle tilmeldte hurtigere i gang med musikken.


Billedskolen har nye hold og åbne værksteder

Her kan kreative sjæle udforske billedkunstens verden, nørde deres håndværk og skabe fantastiske kunstværker. Billedskolen udvider med nye hold og åbne værksteder. Underviserne er alle uddannet billedkunstnere og er ved siden af deres undervisning på Billedskolen også selv udøvende kunstnere.


Lær om skuespil og teater på Dramaskolen

Dramaskolen er også i vækst og udvider med nye hold. Her kan børn og unge udfolde sig på scenen, lære om skuespil og teater, og blive en del af et kreativt fællesskab. Fra eventyrlige eskapader til dybdeborende drama – Dramaskolen byder på det hele.

Man kan læse mere og tilmelde sig på Kulturskolernes hjemmeside www.khtk.dk.

Man kan følge med på Facebook og Instagram, hvor Kulturskolerne i ord og billeder fortæller om alle de ting, der foregår i løbet af året. Tilmelder man sig nu, vil man inden sommerferien få besked om ens barn har fået plads og på hvilket tidspunkt.

Man er meget velkommen til at kontakte Kulturskolerne, hvis man har brug for yderligere information eller mangler et tilbud til netop ens barn.

Kulturskolerne glæder sig til at byde velkommen til den nye sæson 2024/2025!


Fotos: Ulrik M. Eriksen, SEES Media og Jens Panduro.

Hold dig orienteret om Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstræde 1
2630 Taastrup

CVR: 1950 1817

Telefon: 43 59 10 00
Mail: kommune@htk.dk

Rådhusets åbningstider

Rådhusets lukkedage

Genveje