Socialudvalget
Udvalgets opgaver
Socialudvalget består af 7 medlemmer.
Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på det sociale område overfor voksne over 18 år vedrørende:
- Handicap- og psykiatriområdet
- Sager om ydelser m.v. til enkeltpersoner for så vidt angår voksne.
- Samarbejdet med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område
- Opgaver i henhold til lov om individuel boligstøtte
- Den umiddelbare forvaltning af kommunens boligsociale opgaver, herunder udviklingsplaner, boligsociale helhedsplaner samt indsatser i udsatte boligområder.
- Tilsyn og styringsdialogmøder med de almene boligselskaber
- Godkendelse af skemasager ved oprettelse af almene boliger, herunder familieboliger, ungdomsboliger samt ældreboliger
- Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til Byrådet om politikker og planer inden for udvalgets område i samarbejde med Økonomiudvalget.