Skovrådet

Arne Lie, Formand for Skovrådet, Danmarks Sportsfiskerforening, arneliedk@gmail.com

Anders Hjorth-Westh, Næstformand for Skovrådet, Dansk Landbrug, wrdamp@wrdamp.dk

Michael Ziegler, Borgmester, Borgmester@htk.dk 

Kurt Scheelsbeck, Byrådet C,  KurtSc@htk.dk

Emil Viskum, Byrådet EL, EmilVi@htk.dk 

Niels Egebjerg, Friluftsrådet, nkege@mail.tele.dk.

Niels Bjerre, Vandværk, nils.bjerre@bayer.com

Nick Ziegler, Landsbylaugene, nick@hyldagergaard.dk

Kommissorium

§ 1 Formål

1. Skovrådet er kommunens forum for dialog og samarbejde vedrørende planlægning og realisering af skovområder i Høje-Taastrup Kommune, og skal som sådan medvirke til at skabe de bedste vilkår for etablering af skove med biodiversitet i kommunen.

Skovrådet kan fungere som kontaktorgan mellem borgere og Byråd ved tilrettelæggelsen af Byrådets ønske om mere skov.

§ 2 Opgaver

1. Skovrådet er rådgivende i udformningen af Byrådets ønske om mere skov, og kan udtale sig om alle forslag, som vedrører planlægning og etablering af skove, herunder det årlige budget.

2. Skovrådet kan medvirke til at orientere borgerne om kommunens ønske om mere skov, om dens forskellige tilbud og om Skovrådets arbejde. Skovrådet kan endvidere gennem kontakt til sit bagland medvirke til at sikre, at Skovrådets arbejde bliver synligt i kommunen.

3. Skovrådet kan ytre sig overfor kommunen og komme med forslag vedrørende planlægning og realisering af skove.

4. Byrådet kan beslutte at delegere kompetence inden for veldefinerede områder til Skovrådet.

5. Skovrådet tilrettelægger sit arbejde ud fra en differentieret strategi afhængig af, om der er tale om: 

• Skovrejsning på private arealer - privat skov
• Skovrejsning på kommunal ejendom - kommunalt ejet og drevet skov
• Skovrejsning på arealer der overdrages til statslig forvaltning under Naturstyrelsen

Skovrejsning fastlægges under hensyntagen til dispositionsplaner, rådigheden over skovarealer, finansieringsplaner og handlingsplan.

6. Skovrådet skal til enhver tid respektere gældende love, vedtægter og politikker.

§ 3 Sammensætning og valg

1. Skovrådet består af 8 (otte) medlemmer.

2. Fem medlemmer udpeges af Agenda -21 rådet. Byrådet udpeger 3 (tre) medlemmer af sin midte. Skovrådet anbefaler forskellige partifarver.
Fra kommunen stiller 1-2 personer, der fungerer som sekretær og faglig sparringspartner.

3. Valgperioden er fire år. Genvalg kan finde sted.

4. Til rådet kan tilknyttes eksterne rådgivere og repræsentanter.

§ 4 Konstituering

1. Skovrådet konstituerer sig ved:

• Formand: er på valg i valgår
• Næstformand: vælges to år inde i en valgperiode.

2. Kommunen sørger for indkaldelse til konstitueringsmøderne.

§ 5 Økonomi m.v.

1. Byrådet kan give et tilskud til rådets virksomhed og stiller lokaler og 4 timers sekretariatsbistand til rådighed pr. møde.
 

§ 6 Møder

1. Skovrådet fastlægger selv sin forretningsorden, hvori mødehyppighed angives, regler for dagsorden, regler for indkaldelse og øvrige regler for Skovrådet arbejdsform. Informationsvirksomhed afstemmes med kommunen.

2. Skovrådet afholder møde efter behov eller på mindst 4 (fire) medlemmers forlangende, dog normalt 1-4 møder årligt.

3. Ved afgørelser, der kræver afstemning, gælder almindeligt flertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens og ved dennes fravær næstformandens stemme afgørende.

4. Skovrådet er beslutningsdygtigt, når mindst 4 (fire) medlemmer er til stede.

5. Stedfortræder kan deltage i møderne og indtræder ved et medlems udtræden eller ved længerevarende sygdom.

6. Af møderne optager Skovrådets sekretær beslutningsreferat, der udsendes til medlemmerne. Mindretalsindstillinger optages kun i referatet, såfremt mindretallet kræver det. Sekretæren sørger for, at Skovrådets høringssvar følger ved videre behandling på Rådhuset samt i de stående udvalg og i Byrådet.

7. Skovrådets medlemmer har tavshedspligt og er i øvrigt omfattet af de samme regler, som gælder for folkevalgte og ansatte i kommunen.

§ 7 Godkendelse og ændring af kommissorium

1. Ændring af kommissorium kan kun ske efter forhandling mellem Skovrådet og Byrådet.

Kommissorium er godkendt af Skovrådet og Byrådet i december 2020.

1. Skovrådets konstituering

1.1 Valg af formand og næstformand

Skovrådet vælger blandt de udpegede medlemmer en formand og en næstformand. Valget sker ved simpelt stemmeflerhed blandt de tilstedeværende medlemmer.

Funktionsperioden for formand og næstformand er fire år jf. medlemmers udpegning for 4 år ad gangen. Udpegningen sker forskudt, således at formand vælges i valgår og næstformand to år inde i en valgperiode.

1.2 Formandens og næstformandens opgaver

Bestyrelsens formand repræsenterer bestyrelsen udadtil. Formanden skal påse, at de forhold, der kræves i lovgivning, kommissorium og forretningsorden overholdes. 

I formandens fravær træder næstformanden i formandens sted. 

1.3 Suppleanter 

Suppleanten for et valgt medlem træder ind, hvis det valgte medlem har forfald af mere end 3 måneders varighed, men ikke ved et medlems fravær fra et enkelt møde. 

2. Retningslinjer for Skovrådets arbejde

2.1 Antallet af ordinære møder pr. år 

Der afholdes 1-4 ordinære møder årligt.

2.2 Indkaldelse, dagsorden og materiale samt tidsfrister for dette 

Formanden foranlediger indkaldelse til de ordinære møder mindst 10 dage før mødets afholdelse. Indkaldelsen ledsages af dagsorden samt relevant bilagsmateriale. 

Punkter, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være formanden i hænde senest 14 dage før mødets afholdelse. 
Ekstraordinære møder afholdes, såfremt formanden eller sekretariatet skønner det nødvendigt, eller såfremt mindst 4 medlemmer forlanger det. 

2.3 Ledelsen af møderne 

Formanden leder Skovrådets møder. Ved formandens forfald, træder næstformanden til som mødeleder. 

2.4 Beslutningsdygtighed 

Skovrådet er beslutningsdygtig, når mindst 4 af medlemmerne er til stede. 

Alle sager afgøres ved simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens eller ved dennes fravær næstformandens stemme udslagsgivende. 

I særlige tilfælde kan formanden træffe beslutning om, at en sag afgøres ved skriftlig høring (f.eks. elektronisk).

2.5 Indkaldelse af ”særligt” sagkyndige 

Formanden træffer i samråd med næstformanden og sekretæren beslutning om indkaldelse af særligt sagkyndige i forbindelse med punkter på dagsordenen. 

2.6 Referater 

Der føres beslutningsreferater over Skovrådets møder og beslutninger truffet ved skriftlig høring. 

Referatet godkendes af alle Skovrådets medlemmer på det efterfølgende møde. 

2.7 Afbud til møder 

Afbud til møder sker ved skriftlig eller telefonisk henvendelse til Skovrådets sekretær. 

2.8 Anvendelse af bestyrelsesudvalg

Skovrådet kan nedsætte ad hoc-udvalg med henblik på at udarbejde beslutningsoplæg til Skovrådet, når dette skønnes hensigtsmæssigt. 

3. Skovrådets opgaver 

3.1 Opgaver

Skovrådets opgaver, som er fastlagt i kommissorium, omfatter aktiviteter og projekter indenfor områderne arealplanlægning, finansiering og handlingsplaner af skov. 

Herudover kan Skovrådet påtager sig opgaver som er forenelige med de formål der er fastlagt i kommissorium.

4. Sekretariatsbetjening

4.1 Sekretariatsmæssig bistand

Høje-Taastrup Kommune, Driftsbyen, stiller begrænset sekretariatsmæssig og faglig bistand til rådighed for Skovrådet.

Skovrådet kan inddrage eksterne konsulenter i arbejdet, forudsat de bevillingsmæssige muligheder er til stede.

5. Åbenhed

5.1 Åbenhed om Skovrådets arbejde

Der skal være størst mulig åbenhed om Skovrådets arbejde. 

Undtaget herfra er fortroligt materiale der har været forelagt Skovrådet forud for rådets møder.

5.2 Referater fra Skovrådets møder

Der føres referat over Skovrådets møder og beslutninger jf. pkt. 2.6 ovenfor. Disse referater er åbne for offentlighed.

5.3 Åbenhed om Skovrådets møder

Medmindre andet besluttes, er møderne i Skovrådet ikke åbne, jfr. dog punkt 2.5.

6. Inhabilitet 

6.1 Skovrådets habilitet

Et Skovrådsmedlem har pligt til tidligst muligt at informere rådet om sin eventuelle inhabilitet jf. bestemmelserne i Offentlighedsloven. 

Skovrådet træffer endelig afgørelse om et medlems inhabilitet.

7. Skovrådets selvevaluering 

7.1 Selvevaluering

Skovrådet gennemfører en status af rådets arbejde under ledelse af formanden, ved udgang af en valgperiode. 

8. Godkendelse af forretningsorden samt ændringer i denne 

8.1 Godkendelse af forretningsorden

Forretningsordenen vedtages af Skovrådet. Eventuelle ændringer af forretningsorden skal godkendes af Skovrådet.

Denne forretningsorden er godkendt af Skovrådet i oktober 2020.

Handlingsplan 2023-2026 tager sit udgangspunkt i det af Byrådet december 2020 godkendte kommissorium for Skovrådet i Høje-Taastrup Kommune med tilhørende opgavebeskrivelse.

Ifølge dette skal Skovrådet udarbejde handlingsplaner, der revideres hvert 4. år i f. m. Byrådets vedtagelse af kommuneplanen. Handlingsplanen danner grundlag for rådets arbejde og benyttes kontinuerligt af Skovrådet i forbindelse med rådets løbende møder.

Handlingsplanen er udtænkt med afsæt i de tidligere handlingsplaner samt drøftelser i Skovrådet. Der er i handlingsplanen særligt fokus på:

• Udpegning og beskrivelse af mulige skovområder, arealredegørelser og ejendomsforhold.
• En målrettet indsats for at tilvejebringe finansieringsgrundlaget til køb af jord til skov, ved årlige kommunale bevillinger, støtte fra fonde og institutioner, tilskud, folkeaktier, m.m.

Handlingsplanen har endvidere taget form på baggrund af de erfaringer Skovrådet har indhøstet samt en realistisk vurdering af de ressourcer, der er til rådighed for at realisere skovrejsninger i kommunen.

Der er i handlingsplanen ikke truffet beslutning om gennemførelse af skovrejsningsprojekter, hvilket heller ikke er muligt, jævnfør gældende Skovrådets kommissorium. Det er alene Byrådets opgave at tage stilling til gennemførelse af konkrete skovrejsningsprojekter, som Skovrådet kommer frem til at anbefale. Handlingsplanens aktiviteter er derfor alene at undersøge, bearbejde og vurdere mulighederne for igangsætning af ny skovrejsning i kommunen samt efterfølgende at prioritere projektforslagene til en beslutningsproces i byrådet.

Handlingsplanen fremsendes til Byrådets orientering, så snart denne er godkendt af Skovrådet.

Baggrund
Der er gennem en årrække opnået en folkelig erkendelse af vigtigheden af, at det moderne menneske har adgang til bynær skov. Coronapandemien understregede det blot. Mennesker har brug for adgang til skov og natur som et rekreativt værested, hvor både krop og sjæl bliver tanket op. Faktisk peger undersøgelser på, at skovene i Danmark er det mest benyttede fritidstilbud i Danmark.

Også den globale klima- og biodiversitetskrise kræver handlig. Her er skovrejsning en vigtig indsats i krisen. For skov bidrager ikke kun til at oplagre CO2 lokalt, den bidrager også potentielt til etablering af mere biodiversitet. Den giver mulighed for at etablere åndehuller for dyr og planter, som ellers har det svært i et traditionelt dansk kulturlandskab.

Skov vil ligeledes kunne medvirke til at øge arealet af vådområderne i Høje-Taastrup Kommune, der især er til gavn for vores truede padder og planter, som er afhængige af et mere vådt miljø, end en traditionel dyrket mark giver mulighed for. Desuden vil skovrejsning kunne være med til at beskytte vores grundvand og skabe flere naturlige spredningskorridorer for dyr og planter.

Det er vigtigt at betragte etablering af skov- og naturområder, som en investering i et fremtidigt velfærdsgode, der er højt skattet af borgerne. Etablering af bynær skov skal være med til at fastholde Høje-Taastrup Kommune som et attraktivt sted at bo og leve som en miljøvenlig kommune.

Jordfordeling
Høje-Taastrup Kommune har landbrug, gartneri, skov og åbne naturlandskaber, der tilsammen dækker ca. 60 % af kommunen. Den resterende del af kommunen er forholdsvis tæt bebygget og gennemskæres af en betydelig infrastruktur. I dag udgør landbrug og gartneri knap 47 % af kommunes areal*. Arealer der er egnet til skovrejsning, såfremt jorden kan erhverves.

Målsætning
For at realisere skovrejsning er det nødvendigt at målrette Skovrådets indsats på flere fokusområder, som direkte eller indirekte er medvirkende til at fremme skov. Dette skal ske i det tætteste mulige samarbejde mellem Byrådet, andre myndigheder, borgerne og erhvervslivet.

Skovrådet vil arbejde for at:
• Understøtte en kontinuerlig proces for skovrejsning.

• Gennemføre planlægningen som grundlag for realisering af ny skovrejsning.
• Skabe forståelse og accept specielt for borgerne og erhvervslivet.
• Starte beplantninger, hvor der hurtigt opnås synlige resultater med de givne ressourcer.
• Forbedre livskvalitet for borgerne ved realisering af bynærskove.
• Forbedre miljøet og beskytte vandressourcerne.

Indsatser
Skovrådet har for perioden 2023-2026 valgt at have særligt fokus på muligheden for skovrejsning på eksisterende landbrugsarealer, hvor skovrejsning er ønskeligt. Desuden vil Skovrådet udvide arbejdsfeltet, hvorfor arealer, som ikke er udlagt til skovrejsning i kommuneplanen i dag, vil være med i Skovrådets overvejelser for fremtidig planlægning af skov. Dette skal ses som en konsekvens af, at Skovrådet erfaringsmæssigt må erkende at jord udpeget som skovrejsning ønsket i kommuneplanen, p.t. ikke er en realistisk mulighed ift. at etablere ny skov. Dette skyldes:

• Et meget begrænset udbud af potentielle arealer.
• At kommunalfuldmagten begrænser kommunens købsmulighederne af jord, idet kommunen ikke må betale over markedsprisen.

Det er derfor bydende nødvendigt, at Skovrådet tænker ud af de hidtidige gængse rammer for at sikre borgerne ny bynær skov fremover. Følgende emner vil være i fokus ift. etablering af ny skov:
• Private arealer opkøbes eller erhverves ved mageskifte. 
• Kommunale arealer. Vi forsøger at invitere grupper af træbeplantning indenfor.
• Arealer med skovrejsning ønsket i kommuneplanen – vendes endnu engang med en tættekam.
• Trafikkorridoren – hvis denne ændres er der her potentiale for naturskov**.
• Naturparker herunder Hedeland.

Samtidigt arbejder rådet kontinuerligt på at fastholde Byrådets ønske om at finansiere potentielle opkøb af jord, når der er lejlighed til at erhverve egnet skovrejsningsarealer. Dette vil ske i tæt samarbejde med det af administrationen etablerede forstteam, som arbejder for at identificere potentielle arealer, som kommer i salg. Umiddelbart er den største hindring for plantning af ny skov, muligheden for at lade finansiering komme i anvendelse, da dette forudsætter enten, at jord kan erhverves, eller at en lodsejer selv ønsker at lægge jord til skovrejsningen.

31. maj 2023

Deltagere: Nick Ziegler, Repræsentant for Landsbylaugene

1. Godkendelse af referat 13-12-2022.

2. Orientering fra administrationen

Anders er på valg i Skovrådet
Valget sker i Agenda21. Anders blev enstemmigt genvalgt.

Igangværende projekter og dialoger
Projekt 1.
Fortroligt.

Projekt 2.
Fortroligt.

Sengeløse Naturpark
Kommunen udvider skovbæltet ved parkeringspladsen til efteråret som en del af visionsplanen. Projektareal: ca. 0,9 ha.

Projekt 3.
Fortroligt.

Projekt 4.
Fortroligt.

Miyawaki skov
Som et led i Visionsplanerne, planter Driftsbyen en Miyawaki skov i Brandvænget i efteråret 2023 i samarbejde med de lokale skoler. Projektareal: ca. 100 m2

Miyawaki skov også kaldet miniskov eller lommeskov er små skove, hvor træerne er plantet meget tæt, 3 træer pr. kvadratmeter. De vokser hurtigere og tættere, og giver større biodiversitet og binder mere CO₂ pr. m² end konventionel skov.

Klimaskovfonden
Klimaskovfonden er en uafhængig, statslig forvaltningsenhed under Miljøministeriet, der arbejder for at fremme og finansiere omkostningseffektiv skovrejsning med etablering af skovbryn og udtagning af lavbundsjorder, primært inden for LULUCF-sektoren, med henblik på at reducere CO2-udledninger.

Deres fokus er biodiversitet, drikkevand, natur, miljø, friluftsliv og kulturarv.

By- og Miljøcenter og Park tager et møde med dem i løbet af sommeren. Formålet med mødet er at afklare om kommunen skal gå ind i et samarbejde. Administrationens umiddelbare vurdering er at et samarbejde har god signalværdi til omverden men at det potentielt kan blive en administrativ tung opgave.

Klimaplan2030
I 2020 lavede Høje-Taastrup Kommune Klimaplan2030. I planen står der at:

”Opgaveudvalget som er nedsat ifm. Klimaplan2030, udarbejder en plan for skovrejsning med forslag om nye skovområder i samarbejde med skovrådet.”

Planen skal revideres, og i den nye udgave foreslår Park følgende formulering:

”I Høje-Taastrup Kommune arbejder vi kontinuerligt for at øge skovarealet i kommunen. Allerede i starten af nullerne blev Skovrådet nedsat. Skovrådet er kommunens forum for dialog og samarbejde vedrørende planlægning og realisering af skovområder i Høje-Taastrup Kommune. Rådet medvirker til at skabe de bedste vilkår for etablering af skove med biodiversitet i kommunen.

Skovrådets arbejde omfatter opgaver indenfor områderne arealplanlægning, finansiering, handlingsplaner og strategier.

Det forslås:

Fremrettet vil Skovrådet koordinere med Opgaveudvalget og Biodiversitetsudvalget i forhold til planlægning af ny skov."
Skovrådet er enige i formuleringen.

3. Orientering fra formanden
Arne Lie orientere kort om at der er kommet en ny støtteordning til skovrejsning, til private lodsejere.

4. Formanden ønsker udvidelse af Skovrådets arbejdsområde og dermed ændring af kommissorium og forretningsorden
Arne Lie ønsker at udvide skovrådets arbejdsområde, således at rådet også har mulighed for at rådgive om og planlægge mindre plantninger ned til 0,5 ha. Det er der i rådet opbakning til. Arne Lie sender udkast til revideret kommissorium og forretningsorden til skovrådet og administrationen til godkendelse. Revisionen forlægges Byrådet.

5. Formanden ønsker afklaring af om Amternes oprindelige udpegning af skov påvirker kommunernes udpegning og muligheden for statstilskud
Leder af Natur- og Miljø har udtalt følgende:

” Det har aldrig været en forudsætning for at rejse skov at området er udpeget som skovrejsning ønsket. Tidligere har det været et af kriterierne for hvor meget man kunne få i støtte til skovrejsning, men det er det heller ikke længere (det er det der er ændret). Det derfor stadig muligt at rejse skov på i de såkaldte neutral områder forudsat at der ikke er andet der forhindrer det. Selv på områder med skovrejsning uønsket kan der være mulighed for at få dispensation men der vil normalt være forhold der hindrer det så det vil være undtagelsen. I transportkorridoren (skovrejsning uønsket), hvor staten bestemmer, kan kommune ikke give dispensation.”

Tidligere har skovrådet kun haft fokus på arealer udpeget som ”skovrejsning ønsket” i kommuneplanen. Med ovenstående udtalelse vil skovrådet også kigge på arealer udpeget som ”neutralområder” og ”skovrejsning uønsket” i kommuneplanen.

6. Arbejdsfordeling i 2023 i de to arbejdsgrupper Finansiering og Arealer
Med afsæt i igangværende projekter og dialoger er rådet enige om at der ikke er behov for at igangsætte flere aktiviteter i de to arbejdsgrupper inden næste møde. 

7. Drøfte om der er stemning for en tur rundt i kommunen, til mulige skovrejsningsprojekter
Sidste tur i skovrådet var tilbage i 2022. Succesen ønskes af skovrådet gentaget i foråret 2024.

8. Mødedatoer i 2023
Næste mødedato: 1. november kl. 18.15-20.15.

9. Eventuelt

Ønsk om skov i ”skovrejsning uønsket”
Emil forelægger sag om skovrejsning, på matrikel ved Reerslev.

Området er udpeget som ”skovrejsning uønsket” i kommuneplanen. Ejer har indgået et samarbejde med Hofor om ikke at bruge pesticider på arealet og ønsker i stedet at anlægge en klimaskov. Arealet ligger i forlængelse af Reerslev By.

Generelt gælder, at kommunen har ”skovrejsning uønsket” omkring alle landsbyerne, fordi Kroppedal ønsker at fastholde ud/indblik fra landsbyerne. Det er en kommunal retningslinje som er beskrevet i kommuneplanen.

Der arbejdes for kommuneplanens gennemførelse og derfor gives der afslag på skovrejsning i disse områder medmindre skovrejsning kan foretages uden at karambolere med retningslinjen f.eks. hvis det ligger lidt fra landsbyen og kun berører udpegning i mindre grad.

I dette tilfælde har administrationen på en telefonisk forespørgsel sagt til ejeren at området ligger i ”skovrejsning uønsket” og at det nok vil være sandsynligt at en ansøgning vil blive afslået, men at han er velkommen til at søge. Emil fortæller at ejeren planlægger at søge. Hvis ejer søger, vil administrationen i dette (og kommende lignende sager) lægge dem op til politisk beslutning.

Ovenstående er et dilemma, som Byrådet bør overveje. Både konkrete vurderinger i de enkelte cases, i det de alle er forskellige og kræver en konkret vurdering. Men også en generel vurdering af det nuværende helhedsbillede.

Emil bakker ejer op, om at der gives dispensation til at plante skov i den pågældende case. Arne Lie supplere med at vi har en klimakrise, hvor vi skal give plads til naturen og ikke ”landsbyerne”.

Naturmøde
Niels Bjerre orientere om at han gennem sit arbejde har deltaget i Naturmødet på Hirtshals. Det var en rigtig positiv oplevelse. Ved mødet blev der italesat mange divergerende interesser og ønsker. Konklusion er at vi med de mage hensyn også er nødsaget til at gå på kompromis fordi bl.a. biodiversitet og klimaudfordringer taler i hver sine interesser.