Etablering af datacenter på Blekinge Boulevard 10 kræver ikke miljøkonsekvensevurdering
Høje-Taastrup Kommune vurderer, at etablering af datacenter på Blekinge Boulevard 10 ikke kræver miljøkonsekvensvurdering (VVM).
Afgørelsen er offentliggjort på kommunens hjemmeside den 28. februar 2025.
Cowi A/S har på vegne af SI COP 02 ApS anmeldt etablering datacenter efter miljøvurderingslovens § 21.
Høje-Taastrup Kommune har derfor udført screening af projektet med henblik på at vurdere, om anlægget skal have gennemført en miljøkonsekvensvurdering (VVM). Kommunen har vurderet, at projektet kan gennemføres uden væsentlige miljøpåvirkninger. Der skal derfor ikke udarbejdes en miljøkon-sekvensrapport.
Kommunen gør opmærksom på, at der er adgang til aktindsigt i sagens dokumenter. Hvis projektet eller andre forudsætninger ændres væsentligt, kan der være behov for at gennemføre en ny miljø-screening. Ansøger, naboer eller andre kan få yderligere oplysninger om sagen ved henvendelse til Høje-Taastrup Kommune, miljømedarbejder Laura H. Jessen eller natur- og miljøchef Arne Schøller Larsen på telefon 43 59 12 17 eller bmc@htk.dk.
- Afgørelse om at etablering af datacenter på Blekinge Boulevard 10 ikke kræver miljøkonsekvensvurdering
- Anmeldelse om etablering af datacenter på Blekinge Boulevard 10
Klagevejledning til klage over miljøscreening af planer og projekter
En eventuel klage skal være skriftlig og modtaget af kommunen inden 4 uger efter offentliggørelsen. Læs Klagevejledning til klage over miljøvurdering af planer og projekter.