Landzonetilladelse til ridebane, Kalleruphaven 4
Høje-Taastrup Kommune giver hermed landzonetilladelse til etablering af ridebane som ansøgt på ejendommen Kalleruphaven 4, 2640 Hedehusene, matr.nr. 3d Kallerup Gde., Hedehusene
Landzonetilladelsen er givet med hjemmel i planlovens § 35, stk.1. og på følgende vilkår:
- Ridebanen må kun benyttes til privat brug,
- Belægningen på banen skal bestå af naturmaterialer såsom grus og sand af hensyn til risikoen for forurening af grundvandet indenfor indvindingsoplandet for Brokilde Kildeplads.
- Ridebanen må kun hegnes med levende hegn eller med et traditionelt ridebanehegn af pæle og vandrette bomme i naturfarver eller med tråde. Hegnet må have en maksimal højde på 1,4 meter,
- Der må opsættes nedadrettet belysning på hegnet omkring ridebanen i maksimalt 1 meters højde.
Vilkår der er knyttet til landzonetilladelsen, er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen. Vilkårene tinglyses på ejendommen for ejers regning, jf. planlovens § 55.
Udnyttelse af landzonetilladelsen
Landzonetilladelsen bortfalder, hvis den ikke udnyttes inden 5 år efter, at den er meddelt jf. planlovens § 56, stk.2.
Landzonetilladelsen må ikke udnyttes før end klagefristen på 4 uger fra den offentlige bekendtgørelse af landzonetilladelsen er udløbet jf. Bek nr. 130 af 28/01/2017.
Tilladelsen annonceres på kommunens hjemmeside den 6. marts 2025.
Læs Landzonetilladelse til etablering af ridebane, Kalleruphaven 4
Sagsfremstilling
Høje-Taastrup Kommune behandlede den 6. marts 2025 ansøgning om landzonetilladelse til etablering af ridebane på ovennævnte landbrugsejendom.
Ridebanen etableres ca. 16 nord for maskinhus/garage (bygning nr. 4 i BBR).
Ridebanen etableres med målene 20x40 meter. Banen skal kun anvendes til privat brug.
Ridebanens belægning vil bestå af grus og sand, som lægges ovenpå jorden.
Ridebanen hegnes med et enkelt hegn af pæle og vandrette bomme i naturfarver, på maksimalt 1,20 meters højde.
Belysning placeres på hegnet i maksimalt 1 meters højde og retningsbestemmes til at lyse ned på banen.
I forbindelse med ridebanen etableres et grusbelagt adgangsareal og en møddingplads.
I henhold til planlovens § 35 må der i landzoner ikke ”uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelse af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer”.
Ejendommen er omfattet af udpegning af særligt værdifuldt landbrugsområde, lavbundsareal, økologisk forbindelse i Kommuneplan 2021, og er desuden beliggende indenfor indvindingsoplandet for Brokilde Kildeplads. Derudover er matriklen omfattet af bestemmelser om ydre grønne kiler i Fingerplan 2019.
Høje-Taastrup Kommune d. 28. januar 2025 meddelt afgørelse om dispensation fra af-standskrav mellem naboskel og to husdyranlæg (4 hestebokse i lade samt mødding-plads) jf. Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 5, stk. 7.
Til grund for beslutningen ligger følgende vurderinger:
- Etablering af ridebaner anses for at være en ændret anvendelse, der kræver landzone-tilladelse efter planlovens § 35, stk. 1.
- Ejendommens placering i det åbne land, yder en god ramme for hestehold.
- Ridebanen påvirker ikke oplevelsen af det omkringliggende landskab ligesom den ikke vil forringe de særlige værdier i landskabet, da ridebaner naturligt hører hjemme i et landbrugslandskab.
- Der er ikke risiko for forurening af grundvandet indenfor indvindingsoplandet for Brok-ilde Kildeplads, da belægningen på banen vil bestå af naturmaterialer i form af grus og sand.
Klagevejledning til klage over landzonetilladelse
Klageberettigede er erhvervsministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens udfald samt visse landsdækkende foreninger og organisationer, jf. planlovens § 59.
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Planklagenævnet. Du kan klage, hvis du f.eks. mener, kommunen ikke har haft ret til at træffe en afgørelse eller ikke har fulgt de rigtige procedurer. Du kan også klage over kommunens skøn.