Landzonetilladelse til anvendelse af bygninger til lager, Kallerupvej 56
Høje-Taastrup Kommune giver hermed lovliggørende landzonetilladelse til anvendelse af bygning nr. 3 og 4 som lager som ansøgt på ovennævnte ejendom.
Landzonetilladelsen er meddelt med hjemmel i planlovens § 35, stk. 1 på følgende vilkår:
- Bygning 3 må anvendes til lager for stilladsvirksomheden, der lejer sig ind på ejendommen. Der er ikke givet tilladelse til beboelse eller længerevarende ophold,
- Bygning 4 må anvendes til lager for to mindre virksomheder, der lejer sig ind på ejendommen. Der er ikke givet tilladelse til beboelse eller længerevarende ophold.
Udnyttelse af landzonetilladelsen
Landzonetilladelsen bortfalder, hvis den ikke udnyttes inden 5 år efter, at den er meddelt jf. planlovens § 56, stk.2.
Landzonetilladelsen må ikke udnyttes før end klagefristen på 4 uger fra den offentlige bekendtgørelse af landzonetilladelsen er udløbet jf. Bek nr. 130 af 28/01/2017.
Tilladelsen annonceres på kommunens hjemmeside den 07. juni 2024.
Læs Lovliggørende landzonetilladelse til anvendelse af bygninger 3 og 4 til lager, Kallerupvej 56
Sagsfremstilling
Høje-Taastrup Kommune behandlede den 07. juni 2024 ansøgning om lovliggørende landzonetilladelse til anvendelse af bygning nr. 3 og 4 som lager som ansøgt på ovennævnte ejendom.
I henhold til planlovens § 35 må der i landzoner ikke ”uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelse af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer”.
I landzonetilladelse af d. 10. marts 1999 er der givet tilladelse til at ejendommen benyttes til oplag af stilladsdele og en mindre udendørs oplagsplads på en række vilkår.
Ejendommen er desuden omfattet af bestemmelser i Fingerplan 2019, § 19 om de ydre grønne kiler. Arealer omfattet af udpegningen skal forbeholdes overvejende almen, ikke bymæssig friluftsanvendelse med mulighed for jordbrugsmæssig anvendelse.
Til grund for beslutningen ligger følgende vurderinger:
- Opførelse af ny bebyggelse og ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse kræver landzonetilladelse,
- Den ændrede anvendelse af bygning 3 til lager og mandskabsrum for stilladsvirksomhed, vurderes at knytte sig til den tilladte anvendelse af ejendommen, jf. landzonetilladelse af d. 10. marts 1999, og er derfor ikke i strid med hensynene i Planlovens landzonebestemmelser.
- Bygning 4 er opført på samme placering og med samme udformning som den bygning der blev nedrevet i 2011. Det vurderes derfor, at genopførelsen ikke er i modstrid med udpegningen af ydre grønne kiler.
- Udformningen af bygningen harmonerer med den øvrige bebyggelse på ejendommen og med det åbne landskab. Det vurderes derfor, at genopførelsen ikke er i modstrid med landskabelige hensyn.
Klagevejledning til klage over landzonetilladelse
Klageberettigede er erhvervsministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens udfald samt visse landsdækkende foreninger og organisationer, jf. planlovens § 59.
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Planklagenævnet. Du kan klage, hvis du f.eks. mener, kommunen ikke har haft ret til at træffe en afgørelse eller ikke har fulgt de rigtige procedurer. Du kan også klage over kommunens skøn. Læs Klagevejledning til klage over landzonetilladelse.