Skip til hoved indholdet

Landzonetilladelse til præstebolig og menighedsforsamling, Roskildevej 303

Høje-Taastrup Kommune giver hermed landzonetilladelse til anvendelse af ovennævnte ejendom som præstebolig med mulighed for forsamling af menigheden for Den Etiopiske Ortodokse Tewahedo Kirke som ansøgt

Landzonetilladelsen er meddelt med hjemmel i planlovens § 35, stk. 1 på følgende vilkår:

  1. Ejendommen skal fortsat primært være en beboelsesejendom, bopælspligten skal derfor overholdes ved at boligen anvendes som præstebolig,
  2. Parkeringsareal må maksimalt udgøre 400 m2, og skal så vidt muligt indpasses uden fældning af potentielle flagermustræer,
  3. Der må ikke finde egentlige kirkelige handlinger sted, såsom klokkeringning eller opsætning af religiøse symboler på bygninger,
  4. Der skal opsættes et lavt hegn mellem parkeringspladser og fortovet på Roskildevej.

Vilkår der er knyttet til landzonetilladelsen, er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen. Vilkårene tinglyses på ejendommen for ejers regning, jf. planlovens § 55

Udnyttelse af landzonetilladelsen

Landzonetilladelsen bortfalder, hvis den ikke udnyttes inden 5 år efter, at den er meddelt jf. planlovens § 56, stk.2.

Landzonetilladelsen må ikke udnyttes før end klagefristen på 4 uger fra den offentlige bekendtgørelse af landzonetilladelsen er udløbet jf. Bek nr. 130 af 28/01/2017.

Tilladelsen annonceres på kommunens hjemmeside den 22. oktober 2024.

Læs Landzonetilladelse til præstebolig og menighedsforsamling på Roskildevej 303

Sagsfremstilling

Høje-Taastrup Kommune behandlede den 21-10-2024 ansøgning om anvendelse af ovennævnte ejendom til præstebeboelse samt menighedshus for Etiopiske Kirke.

I henhold til planlovens § 35 må der i landzoner ikke ”uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelse af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer”.

Ejendommen er omfattet af udpegning af økologiske forbindelser og skovbyggelinje i Kommuneplan 2021. Derudover er matriklen omfattet af bestemmelser om indre grønne kiler i Fingerplan 2019.

Til grund for beslutningen ligger følgende vurderinger:

  • Den ændrede anvendelse til præstebolig med mulighed for forsamling af menigheden kræver landzonetilladelse. Da den primære anvendelse fortsat vil være bolig for præsten, anses det for muligt at meddele tilladelse til forsamling af menigheden på en række vilkår, som sikrer at der ikke opstår gener for de omkringliggende naboer.
  • Parkeringsarealet på 400 m2, vil så vidt muligt blive indpasset på grunden uden fældning træer. Anvendelsen vil derfor ikke være i strid med naturinteresser på og omkring ejendommen.
  • Der vil ikke finde egentlige kirkelige handlinger sted, såsom klokkeringning eller opsætning af religiøse symboler på bygninger.
  • Menighedens aktiviteter vil primært foregå indendørs og i dagtimerne i weekenden. Der bør derfor ikke opstå væsentlige støjgener for omkringliggende naboer.

Klagevejledning til klage over landzonetilladelse

Klageberettigede er erhvervsministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens udfald samt visse landsdækkende foreninger og organisationer, jf. planlovens § 59. 

Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Planklagenævnet. Du kan klage, hvis du f.eks. mener, kommunen ikke har haft ret til at træffe en afgørelse eller ikke har fulgt de rigtige procedurer. Du kan også klage over kommunens skøn. Læs Klagevejledning til klage over landzonetilladelse

Hold dig orienteret om Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstræde 1
2630 Taastrup

CVR: 1950 1817

Telefon: 43 59 10 00
Mail: kommune@htk.dk

Genveje