Skip til hoved indholdet
    Hjem Politik Høringer og afgørelser Aktuelle høringer Landzonetilladelse til udstykning af areal til pumpestation, Ved Kæret 13

Landzonetilladelse til udstykning af areal til pumpestation, Ved Kæret 13

Høje-Taastrup Kommune har besluttet at meddele landzonetilladelse til udstykning af et areal på 195 m2 til placering af et pumpehus til fjernvarmeforsyningen til Sengeløse på ovennævnte ejendom.

Landzonetilladelsen er meddelt med hjemmel i planlovens § 35, stk. 1 på følgende vilkår: 

  1. Der gives tilladelse til udstykning af arealet med henblik på placering af et mindre pumpehus og to p-pladser til sikring af fjernvarmeforsyningssikkerheden til Sengeløse. Anvendelsen af arealet kan ikke ændres yderligere uden forudgående godkendelse fra kommunen. 

Udnyttelse af landzonetilladelsen 

Landzonetilladelsen bortfalder, hvis den ikke udnyttes inden 5 år efter, at den er meddelt jf. planlovens § 56, stk.2. 

Landzonetilladelsen må ikke udnyttes før end klagefristen på 4 uger fra den offentlige bekendtgørelse af landzonetilladelsen er udløbet jf. Bek nr. 130 af 28/01/2017. 

Tilladelsen annonceres på kommunens hjemmeside den 18. juli 2024. 

Læs Landzonetilladelse til udstykning af areal til placering af pumpehus på ejendommen Ved Kæret 13

Sagsfremstilling 

Høje-Taastrup Kommune behandlede den 18. juli 2024 ansøgning om landzonetilladelse til udstykning af et areal på 195 m2 til placering af et pumpehus til fjernvarmeforsyningen til Sengeløse på ovennævnte ejendom.

I henhold til planlovens § 35 må der i landzoner ikke ”uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelse af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer”. 

Ejendommen er omfattet af udpegning som Kulturhistoriske bevaringsværdier og særligt værdifølsomt landbrugsområde i Kommuneplan 2021. 

Til grund for beslutningen ligger følgende vurderinger: 

  • At udstykningen kræver landzonetilladelse, da der er tale om en udstykning til andet formål end jordbrugsformål, 
  • At sikring af fjernvarmeforsyningssikkerheden til Sengeløse er af væsentlig samfundsmæssig interesse, udstykningen af et mindre areal vil derfor ikke vil være i strid med hensynene i Planlovens landzonebestemmelser eller med udpegningerne i Kommuneplan 2021, 
  • At den valgte placering ikke vil være til gene for naboer.

Klagevejledning til klage over landzonetilladelse

Klageberettigede er erhvervsministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens udfald samt visse landsdækkende foreninger og organisationer, jf. planlovens § 59. 

Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Planklagenævnet. Du kan klage, hvis du f.eks. mener, kommunen ikke har haft ret til at træffe en afgørelse eller ikke har fulgt de rigtige procedurer. Du kan også klage over kommunens skøn. Læs Klagevejledning til klage over landzonetilladelse.

Hold dig orienteret om Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstræde 1
2630 Taastrup

CVR: 1950 1817

Telefon: 43 59 10 00
Mail: kommune@htk.dk

Rådhusets åbningstider

Rådhusets lukkedage

Genveje