Ejendomsstrategi
Høje-Taastrup Kommune har vedtaget en ejendomsstrategi for 2019 - 2023 med det formål at sætte en fælles retning for udviklingen af kommunens ejendomme.
Forord
Med en ny ejendomsstrategi vil Byrådet sætte fokus på, hvordan vi kan skabe optimale fysiske rammer for løsningen af de kommunale kerneopgaver. Strategien er kommunens fælles plan for hvordan vi udnytter kommunens ejendomme bedst muligt.
Med strategien ønsker Byrådet at sikre:
- at vi til enhver tid kun råder over det nødvendige antal kvadratmeter og at de kommer flest mulige borgere til glæde
- et oplyst beslutningsgrundlag i forhold til forvaltningen af kommunens ejendomme – så vi bruger pengene klogt
- at vi har tilfredse borgere, der oplever et højt serviceniveau
Det er vigtigt for, at strategien lykkedes, at vi løfter i flok. Der skal rykkes ved forestillinger om hvad der er ”dit og mit”, og i stedet sættes fokus på hvordan vores bygningerne kan blive vores fælleseje og ansvar. Det kræver et tæt samarbejde og dialog mellem politikere, medarbejdere og brugere.
Derfor har strategien også et stærkt fokus på netop dialogen – og hvordan vi kan bruge den som et redskab til at udvikle og styrke vores ejendomsmasse.
Vi ser frem til at gennemføre strategien i løbet af 2019-2023.
Indledning
Høje-Taastrup Kommune har vedtaget en ejendomsstrategi med det formål at sætte en fælles retning for udviklingen af kommunens ejendomme. Strategien har det lange lys på og sætter fokus på, hvordan vi kan udvikle den samlede bygningsmasse i en positiv retning, sådan at vi har størst mulig glæde af bygningerne mange år frem.
En ejendomsstrategi er vigtig, fordi bygningerne udgør de fysiske rammer omkring de kommunale kerneopgaver. Er rammerne ikke i orden, bliver vi udfordret på at løse vores opgaver på en ordentlig måde. Derfor har vi som politikere, ledere, medarbejdere og borgere også et fælles ansvar for at tage godt vare på og udnytte kommunens ejendomme bedst muligt.
Strategien bidrager til udmøntningen af visioner og målsætninger beskrevet i Udviklingsstrategien herunder at tiltrække nye borgere til kommunen ved at skabe attraktive ejendomme, indrette rum der indbyder til et aktivt liv, og tilbyde skoler og institutioner med gode fysiske rammer og åbne læringsrum. Ejendomsstrategien skal også bidrage til at udvikle kommunens som arbejdsplads, så vi kan løfte de kommunale opgaver på nye måder og tiltrække de rette medarbejdere. Strategien skal derudover også supplere kommunens øvrige politikker og strategier fx energi-og klimaplan 2020, handicappolitikken m.fl., som også udmønter udviklingsstrategien.
Ejendomsstrategien tager afsæt i kommunens værdier
- Menneskelighed og positivt livssyn: Vi har fokus på brugerne af bygningerne i vores opgaveløsning. Vi ser muligheder frem for begrænsninger og søger gennem dialog og samarbejde de bedste løsninger.
- Engagement: Vi har et fælles ansvar for at tage godt vare på vores bygninger og udnytte dem bedst muligt.
- Professionalisme: Vi er fagligt ambitiøse omkring ejendomsdriften. Vi forbedrer løbende opgaveløsning med henblik på at sikre en effekt ejendomsdrift til glæde for
brugerne. - Helhed: Vi har øje for, hvordan vi tager bedst vare på den samlede ejendomsmasse, og hvordan vi bedst udnytter ressourcerne på tværs af organisationen. Vi har
fokus på det tværfaglige samarbejde, så vi kan levere en god helhedsoplevelse til borgerne, når de anvender kommunens bygninger.
Strategien indeholder tre strategiske temaer, hvor der under hvert tema er beskrevet mål og indsatser. Administrationen udarbejder en handleplan med konkrete aktiviteter, der realiserer strategien.
Michael Ziegler, Borgmester
Indhold:
Kloge kvadratmeter er kvalitet frem for kvantitet. Vi vil hellere have færre gode, multifunktionelle kvadratmeter, der kan benyttes af flest mulige, fremfor mange dårligt indrettede kvadratmeter i ringe stand.
Kommunes ejendomme, lokaler og faciliteter skal understøtte den kommunale kerneopgave. De fysiske rammer er afgørende for, at vi kan løse den kommunale kerneopgave bedst muligt. Derfor skal vi være bedre til at udnytte og indrette kommunens faciliteter, så de understøtter kommunens mange forskellige funktioner. Det kræver, at vi styrker dialogen og samarbejdet med brugerne, så vi sammen kan finde de gode løsninger, som både understøtter fagligheden og kvaliteten i opgaveløsningen, og samtidig udnytter kvadratmeterne optimalt.
Kloge kvadratmeter handler derfor netop om hvordan vi indretter arbejdspladser, der sætter brugernes faglighed og behov i centrum, og samtidig muliggør synergier, videndeling og tværfaglighed mellem forskellige brugere gennem øget sambrug. Vi arbejder for at øge sambrugen af lokaler og bygninger gennem kvalitetsløft og multifunktionel indretning.
Det kræver, at vi på tværs af kommunen får koordineret og delt viden, når der er for få eller for mange kvadratmeter til rådighed i en bygning.
Mål:
- At mindske kommunens samlede antal kvm
- At opnå optimal anvendelse af lokaler og bygninger gennem øget dobbeltudnyttelse af lokaler og større videndeling i organisationen omkring både ledige og knappe m2
- At dobbeltudnyttelse af lokaler foregår med øje for både at understøtte kerneopgaven på stedet, høste faglige synergier og effektiv udnyttelse af m2.
Det gør vi ved at:
- Indføre fast procedure for organisationen ift. håndtering af ledige m2, herunder etablere platform, hvor videndeling kan foregå
- Udarbejde redskaber for dialog med brugerne
- Udvikle og afprøve forskellige samarbejds- og incitamentsmodeller i forhold til brugerne
- Formidle de gode historier omkring dobbeltudnyttelse til organisationen og til borgerne
- Sikre multifunktionalitet og fleksibilitet indtænkes ved ombygning og nybyggeri
Springcenter i Nærheden - fælles gymnastikmiljø for kommunens gymnastikforeninger
I 2017 åbnede dørene til Springcentret i Nærheden. Her huser 5 gymnastikforeninger, som er rykket fra egne og lånte gymnastiksale rundt omkring til en fælles springhal i Hedehusene.
Springcentret består af en springhal og to rytmesale, der både kan bruges hver for sig og samlet. Der indrettes en forældrelounge, som bliver husets hjerte med udsyn over hele springcentret, og der vil være klublokale, mødelokale, depoter, omklædningsfaciliteter mv. samt et offentligt tilgængeligt udsigts- og klatretårn som en integreret del af bygningen.
Der var opbakning fra foreningerne fra start til skabe et fælles miljø for kommunens gymnastikforeninger for at fremtidssikre kapaciteten og kvaliteten af faciliteter for springgymnastik i Høje-Taastrup Kommune.
Med det nye springcenter har springgymnasterne i kommunen fået et ”fyrtårn” i deres idræt. Et sted, hvor de hører hjemme, og som danner rammen om et udviklende og inspirerende
miljø.
En væsentlig del af kommunens kapital er bundet i ejendomme. I Høje-Taastrup Kommune skal vi derfor arbejde systematisk og strategisk med udviklingen af bygningsmassen, så den over tid stiger i værdi, og lever op til fremtidens behov. Det kræver, at vi som organisation har et fælles tværgående overblik over udviklingen. Derfor er det vigtigt, at vi har let anvendelig og robust data vedr. de kommunale bygninger til rådighed.
Det vil sikre et transparent og styrket beslutningsgrundlag til strategisk prioritering af indsatser og budget på tværs af kommunen. Data om ejendomme skal indgå i den samlede strategiske planlægning og porteføljestyring af kommunens opgaver og indsatser. Derudover kan god data danne grundlag for en god og konstruktiv dialog med brugerne omkring mulige forbedringer og løsninger.
Vi skal løbende følge op på ejendomsområdets udvikling ved at udvælge et begrænset antal relevante nøgletal, og kommunikere tydeligt omkring disse, så det skaber værdi for organisationen.
Data skal understøtte den langsigtede planlægning, bl.a. ved at vi kan vedligeholde bygningerne planlagt og forebyggende. Vi skal blive skarpere til at definere hvilket kvalitetsniveau vi ønsker for vores bygninger, så vi vedligeholder på et passende niveau.
Mål:
- At styrke beslutningsgrundlaget på ejendomsområdet ved at sikre et fælles dataoverblik og synliggøre udviklingen gennem brug af nøgletal (kunne fx være energiforbrug, vedligeholdelsesefterslæb, kørsel, arealoptimering).
- At minimere vedligeholdelsesefterslæb og bevare bygningsværdi
Det gør vi ved at:
- Udarbejde en lettilgængelig årlig afrapportering til byråd og organisation
- Løbende opdatering og opfølgning på nøgletal for udviklingen af ejendomsmassen og ejendomsdrift på de forskellige fagområder
- Implementere nyt facility-management IT-system, der understøtter effektiv ejendomsdrift
- Definere kvalitetsniveauer for bygningerne til strategisk prioritering af vedligeholdelsesmidler
Strategisk prioritering af renoveringspuljeByrådet afsætter hvert år et beløb til renovering af kommunens ejendomme. Administrationen anvender systematisk data fra de årlige bygningssyn til at rangordne bygningerne efter deres stand. På den baggrund vurderes, hvilke vedligeholdsarbejder der skal prioriteres det pågældende år. |
Organisationen har igennem 10 år været igennem en professionalisering af ejendomsdriften, hvor der er blevet etableret et centralt ejendomscenter, hvor teknisk service er samlet under, og hvor man har arbejdet strategisk med ejendomsområdet. Vi skal fortsætte den udvikling og sikre en fortsat professionalisering med henblik på at kunne levere den bedste service og optimale rammer for nuværende og kommende brugere.
God service handler om godt samspil med brugerne og fleksibilitet. For at lykkedes med det, er det vigtig med tæt løbende dialog med brugerne, så vi sikrer et serviceniveau, der er tilpasset brugernes behov.
I dag varetages rengøring og teknisk service ikke for alle kommunens bygninger. Det betyder, at borgerne oplever et ringere serviceniveau i de bygninger, hvor rengøring og teknisk service varetages af en anden aktør. Det er uhensigtsmæssigt både for brugerne og for bygningernes stand på den lange bane. Vi skal derfor sætte fokus på og arbejde henimod at sikre en ensartet service og vedligeholdelse af alle kommunens bygninger.
Mål:
- At give en serviceforbedring til brugerne ved at arbejde henimod en ensartet service i alle bygninger og ved at effektivisere arbejdsgange på tværs af organisationen.
- At opnå en høj grad af brugertilfredshed.
Det gør vi ved at:
- Arbejde målrettet på at få samme rengørings- og teknisk servicestandard i alle kommunens bygninger
- Gennemføre brugertilfredshedsundersøgelse
- Sikre en god dialog med brugerne omkring serviceniveau og brugertilfredshed
- Videreuddanne rengørings – og teknisk servicepersonale for at øge effektivitet og kvalitet i opgaveløsningen
Service og dialog i frontDen konstruktive dialog med brugerne er i fokus for kommunens rengøringspersonale og tekniske service. Standarder og besværlige bestillingsprocedurer er skrinlagt og byttet ud med nærvær og fleksibilitet. Selvom rengøring og teknisk service organisatorisk er forankret centralt på rådhuset, så er det den daglige dialog med skole-, områdeledere og de mange andre brugere, der er i fokus. Det sikrer en fleksibel og agil opgaveløsning. Der holdes jævnlige koordinerings- og dialogmøder med de forskellige brugere, men det er den daglige tilstedeværelse og uformelle snak ude på arbejdspladserne, der sikrer en høj brugertilfredshed. |
Center for Byråd- og Administration
Telefon: 43 58 10 00 | e-mail: byraadscenter@htk.dk | Adresse