Facilitetsstrategi

- for idræts- og bevægelsesfaciliteter i Høje-Taastrup Kommune 2023-2033

”Man kan kun i begrænset omfang bygge sig til mere fysisk aktivitet, da faciliteter ikke i sig selv skaber mere bevægelse. Derfor øg synlighed og kendskab til eksisterende faciliteter og områder til fysisk aktivitet.”

Citat fra ”Hvordan fremmer vi voksnes fysiske bevægelse?” Anbefalinger fra undersøgelsen Danmark i Bevægelse, Syddansk Universitet 2023.

Forord

Fritids- og Kulturudvalget har bedt om en ny facilitetsstrategi, som sætter retningen for udviklingen af idræts- og bevægelsesfaciliteter i perioden 2023-2033. Strategien tager udgangspunkt i befolkningstilvæksten i kommunen og i ambitionen om, at 9.500 flere borgere skal være fysisk mere aktive som selvorganiserede eller i en forening og samtidig bevidstheden om, at kommunens befolkning vil blive ved at vokse i perioden.

Målet om flere fysisk aktive borgere i kommunen er en del af idræts- og bevægelsespolitikken og natur- og friluftspolitikken. Det indgår også i visionsaftalen med idrætsorganisationerne DIF og DGI om ”Bevæg Dig For Livet”.

At få mange flere borgere til at have en fysisk aktiv hverdag og være med i foreningsfællesskaberne stiller krav til faciliteterne. Både for at skabe de nødvendige rammer og for at sikre, at faciliteterne inspirerer og understøtter idræt og bevægelse. En klog tilpasning og udvikling af faciliteterne skaber samtidig bedre rammer for de mange frivillige, som bærer foreningslivet, og kan være med til at få mange flere til at få øje på de mange muligheder for at være fysisk aktiv – og for at være frivillig.

I facilitetsstrategien indgår input fra borgere, foreninger og kommunale fagområder.

Facilitetsstrategien beskriver de nuværende faciliteter og brugen af disse. Dette bliver suppleret med en beskrivelse af udviklingstrends på idræts- og bevægelsesområdet.

Strategien vil afslutningsvis komme med anbefalinger som pejlemærke for den fremtidige udvikling og brug af idræts- og bevægelsesfaciliteter i Høje Taastrup Kommune.

Facilitetsstrategien har følgende fem afsnit:

1. Vores faciliteter

2. Benyttelsen af idrætsfaciliteter

3. Idræts- og bevægelsesvaner blandt borgerne

4. Trends for fremtidens idræts- og bevægelsesfaciliteter

5. Målsætninger og indsatser

God læselyst!

1. Vores faciliteter

Høje-Taastrup Kommune tilbyder borgerne en lang række muligheder for at leve et fysisk aktivt liv. Svømmehaller, idrætsanlæg, bynære naturområder, legepladser og gode lokale stiforbindelser er alle med til at understøtte mange forskellige former for idræt og bevægelse, både den foreningsbaserede og den selvorganiserede.

Geografisk er kommunen kendetegnet ved to større byområder; Taastrup og Høje-Taastrup i øst, og Hedehusene og Fløng i vest. Dertil kommer mindre bysamfund med egne skoler som Reerslev og Sengeløse og de mindre landsbyer Soderup, Marbjerg, Vasby, Vridsløsemagle og Stærkende.

Idrætsfaciliteterne i kommunen er koncentreret i Taastrup, Hedehusene og Fløng, samt i landsbyerne Sengeløse og Reerslev.

Dette kapitel vil gennemgå de idrætsfaciliteter Høje-Taastrup Kommune tilbyder borgerne i 2023 samt belægningen af og den reelle benyttelse af faciliteterne.

Tabel 1. Opgørelse over antal idrætsfaciliteter i Høje-Taastrup Kommune i 2023

Tabel 2. Planlagte anlægsprojekter til idræt og bevægelse

Placering af idræts- og bevægelsesfaciliteter

Overordnet er kommunens idræts- og bevægelsesfaciliteter anlagt med en geografisk spredning i forhold til indbyggertallet i de forskellige områder af kommunen. Der er større idrætsanlæg i både øst og vest og et idrætsanlæg i Sengeløse. Dertil kommer, at der ved næsten alle folkeskoler er en kommunal idrætshal og mindre gymnastiksale, der kan rumme en bred vifte af idrætsaktiviteter.

Udendørs idrætsfaciliteter til boldspil, primært fodbold, findes i tilknytning til de fleste af kommunens folkeskoler. Derudover er der fodboldbaner ved de større idrætsanlæg, i alle dele af kommunen.

De mere specialiserede idrætsanlæg som svømmehaller, tennis- og padelbaner, foreningsfitness, rideskoler, anlæg til hundesport, bueskydning og skydebaner er for en stor del fordelt i kommunen således, at de findes i både øst og vest. Boksecenter findes i Taastrup, mens springcenter findes i Hedehusene.

Nærhedsprincippet

Fordelingen og placeringen af idræts- og bevægelsesfaciliteterne tager udgangspunkt i nærhedsprincippet:

1. Børn og børnefamilier – Det lokale skoledistrikt

2. Unge – Kommunens østlige og vestlige del

3. Voksne – Hele kommunen

For børn i daginstitutions- og indskolingsalderen er det i høj grad forældrene, der sætter rammen for, hvor langt væk fra hjemmet man orienterer sig.

Børn i indskolingsalderen orienterer sig typisk mod det helt nære boligområde og deres skole.

Alle børn og børnefamilier skal opleve at have varierede tilbud indenfor deres horisont. I Høje-Taastrup Kommune er det oplagt at bruge kommunale skoledistrikter som den nære horisont, der gælder for børn og småbørnsfamilier, og tilrettelægge faciliteter derefter.

De unge borgere orienterer sig typisk efter den klassiske øst/vest-opdeling, og de voksne borgere kan benytte faciliteter i hele kommunen.

Nogen borgere kan på grund af forskellige problemstillinger ikke flytte sig på tværs af kommunen.

Det er vigtigt at være opmærksom på dette i udviklingen af faciliteter og i tilbud, fordi det sætter en ramme for, hvor langt væk fra hjemmet, et tilbud kan være og stadig opleves som et relevant valg.

Øvrige bynære naturområder med visionsplaner

Udover de fysiske idrætsfaciliteter er der bynære naturområder i alle dele af kommunen, som borgerne kan bruge. Byrådet besluttede i 2021, at alle borgere maksimalt skal have 1 km til et grønt område.

Ifølge Syddansk Universitets (SDU) undersøgelse ”Danmark i Bevægelse” fra 2021, svarer 63% af kommunens borgere, at de oplever, at de fysiske faciliteter understøtter muligheden for bevægelse i bynære naturområder. På landsplan er dette tal 74%.

Byrådet har iværksat arbejdet med visionsplaner for i alt 18 bynære naturområder(defineres), som er spredt geografisk i kommunen (bynære parker og naturområder med potentiale for mere aktivitet og/eller biodiversitet. Områderne har ikke nødvendigvis høj naturværdi i biologisk forstand, men opfattes af borgerne som natur.)

2. Benyttelsen af idrætsfaciliteter

Fordelingen af tider til idrætsforeningerne foregår årligt efter antallet af medlemmer. Ledige tider efter grundfordelingen kan søges af den enkelte forening.

Når idræts- og bevægelsesfaciliteterne ikke er i brug af skoler eller foreninger, er det muligt for borgerne at leje udvalgte faciliteter til selvorganiserede idrætsaktiviteter. Det sker via platformen WannaSport. I 2022 var der 2230 udlejninger. Padel udgjorde ca. halvdelen af udlejningerne, badminton 876 og tennis, bordtennis og fodbold resten. Tilbuddet bliver udvidet efter behov til aktiviteter med efterspørgsel.

Foreningers benyttelse af idrætshaller

Et samlet overblik over brugen af haller i kommunale og selvejende faciliteter i perioden uge 48-50 i 2022 og 2-4 i 2023 viser, at på ugebasis er 81 % af timerne booket i foreningstiden, mens der er fremmøde i 70 % af tiden af den bookede tid. Det svarer til, at 800 bookede timer i undersøgelsesperioden ikke er blevet udnyttet. Den afvigelse dækker over store udsving, når man kigger på de enkelte haller, som det fremgår af tabel 3. En tommelfingerregel er, at faciliteten er højt udnyttet, når procentsatsen er over 80 (grøn farve), mellem 65 og 80 % middel udnyttet (gul farve) og under 65 % dårligt udnyttet (rød farve).

Fordelingen på de enkelte haller viser, at der er meget uudnyttet tid særligt i weekenden. Her er der flere haller, som kun har fremmøde omkring halvdelen af tiden, selv om tiden er booket.

I hverdagene viser undersøgelsen, at der generelt er et tilfredsstillende fremmøde, selv om halvdelen af hallerne kun bruges i 70-76 % af den bookede tid.

Tabel 3. Benyttelse af faciliteter (Haller)

Foreningers benyttelse af idrætssale

Set over hele undersøgelsesperioden er 37 % af salene booket, men kun 56 % af den bookede tid bliver brugt. Det svarer til, at 1162 timer ud af 2080 timer ikke er benyttet.

Som det ses i tabel 4, er belægningen på salene i weekenderne 13 %, hvoraf under halvdelen af de bookede tider udnyttes (43 %) Flere af salene er slet ikke booket. Hedehusene Skoles D-sal er den mest bookede i weekenderne (33 %) men kun 38 % af den bookede tid benyttes af foreningerne.

Tabel 4. Benyttelse af faciliteter (Sale)

I hverdagene er der mange ledige tider i salene men dog ikke så mange som i weekenden. Men mønstret er det samme vedrørende benyttelse af de bookede tider. Af de 1672 timer, der er booket af foreningerne i undersøgelsesperioden, er kun 983 benyttet. Det svarer til 59 %. Hvis vi ser på den enkelte sal, ligger de fleste under en benyttelsesgrad på 60 %.

Foreningernes benyttelse af fodboldbaner

Der er i alt 34 fodboldbaner i kommunen. Der er kun aktivitetsmålere på de tre 11-mandskunstgræsbaner, nemlig Gadehavegård, Hedehusene Idrætspark og Nyhøj. Imidlertid har aktivitetsmåleren i Hedehusene Idrætspark været ude af drift i måleperioden, så her er der ingen målinger, men 100 % af tiden er booket af foreningerne.

Som det fremgår af tabel 5, er Nyhøj 100 % booket og 80 % benyttet i hverdagene. 100 % er også booket i weekenden og 53 % af dem benyttet. Det giver en samlet udnyttelsesprocent på 68 %.

De tilsvarende tal for Gadehaven er, at 90 % af tiden er booket i hverdagene i Gadehavegård. Heraf er 76 % af tiden udnyttet. I weekenden er tallene 71 % og 61 %. For hele perioden er benyttelsesprocenten 70 %. Tilsammen giver det en booking procent på 91 og en benyttelsesprocent på 69 (405 timer ud af 588 booket).

Tabel 5. Benyttelse af faciliteter (kunstgræs)

Skolers benyttelse af idrætshaller

Som det fremgår af tabel 6, er halvdelen af idrætshallerne på skoler og i idrætscentre fuldt booket i skoletiden af skolerne. Mange af hallerne har også en god benyttelse. Men der er også haller, som ikke bliver benyttet i særlig stor grad til trods for, at de er booket. Nogen af hallerne er heller ikke booket i stor grad og bruges endnu mindre. Hvis de bliver frigivet, kan andre borgergrupper få glæde af at benytte dem.

Tabel 6. Benyttelse af faciliteter i skoletiden (Haller)

Skolers benyttelse af idrætssale

Skolernes booking af idrætssalene viser enten 100 % eller omkring 50 % (tabel 7). Den egentlige benyttelse er med en enkelt undtagelse på 50 % eller lavere. Det giver også mulighed for at tilbyde en del af den ubenyttede tid til andre målgrupper. Ligesom det var tilfældet ved idrætshallerne.

Tabel 7. Benyttelse af faciliteter i skoletiden (Sale)

Opsamling

Foreningernes og skolernes reelle benyttelse af idræts- og bevægelsesfaciliteter i haller og sale viser, at der er en del overskydende kapacitet. Navnlig salene bruges ikke i tilstrækkelig grad, selv om de er booket.

Foreningernes benyttelse af de udendørs kunstgræsbaner viser en meget høj booking frekvens, og en god benyttelsesprocent.

Samlet set er der god mulighed for at optimere udnyttelsen af faciliteterne. Det kan både være til glæde for foreninger, der kan tilbyde flere hold og for selvorganiserede og andre borgere, der gerne vil være aktive men måske på andre måder og tidspunkter end foreningsmedlemmerne.

3. Idræts- og bevægelsesvaner blandt borgerne

Høje-Taastrup Kommune har vokseværk. Fra 2020 – 2023 er der kommet 4.500 flere indbyggere. De kommende 12 år viser befolkningsprognoserne fortsat en stor stigning i befolkningstallet. En stigning på knap 7.000 borgere i perioden frem til 2035 med den største tilvækst frem mod 2027. Tilvæksten forventes af fordele sig nogenlunde jævnt på kommunens østlige og vestlige del. I 2028 forventes befolkningstallet at være 61.500.

Aldersfordeling vil ændre sig, så der frem mod 2029 forventes flere børn, flere i den erhvervsaktive alder og flere 80+ årige. Omvendt forventes et fald i særligt befolkningsgruppen mellem 20 og 30 år. Fra 2029 og frem er der hovedsageligt tale om en forskydning, så den eksisterende befolkning bare bliver gradvist ældre.

Børn og unges idrætsvaner

Ca. 19.000 borgere er medlem af en forening i 2022. Heraf er 7.300 børn og unge under 25 år. Det er kommunens ambition at 5.000 flere børn og unge skal være en del af foreningslivet, hvilket i forhold til udgangspunktet er en stigning fra ca. 50% til ca. 75% af kommunens børn og unge.

Målt på foreningernes medlemstal i 2022 er fodbold (1.960), gymnastik (1.747) og svømning (1.422) de mest populære idrætter blandt børn og unge i Høje-Taastrup Kommune.

Der findes ingen samlet undersøgelse af de selvorganiseredes idræts- og bevægelsesvaner blandt børn under 18 år, men tendensen på landsplan er, at børn og unge dyrker idræt og bevægelse i forening eller i skole og daginstitution, mens voksne i højere grad er selvorganiserede.

Børn og unge dyrker traditionelt idræt på indendørs idrætsanlæg eller på anlagte baner, som f.eks. fodbold.

Vi ved fra en undersøgelse fra Center for Udviklingsstudier, ”at det behov, der fylder mest blandt de unge, når de peger på, hvad der er essentielt for dem i et godt idrætsmiljø, er behovet for samhørighed – at være en del af et fællesskab.”

Voksnes idræts- og motionsvaner

11.300 borgere over 25 år er i 2022 medlem af en idrætsforening i Høje-Taastrup Kommune. Det svarer til knap hver tredje borger over 25 år i kommunen.

Som et led i Bevæg Dig For Livet-visionsaftalen med DIF og DGI udarbejder DIF hvert år en idræts- og motionsvaneundersøgelse for Høje-Taastrup Kommune. Denne belyser bl.a. de aktive borgeres vaner, de inaktive borgeres oplevede barrierer og de demografiske udsving i idræts- og bevægelsesaktivitet på f.eks. alder, uddannelsesniveau og køn. Følgende nedslag i undersøgelsen er baseret på tallene fra 2022, og gælder alene borgere over 18 år, der enten er medlem af en forening eller er bevægelsesaktiv på anden måde.

I undersøgelsen svarer 60% af borgerne, at de er idrætsaktive, mens 20% af borgerne svarer ”Ja, men ikke for tiden”. Den mindst aktive aldersgruppe er de 25-39-årige. Her svarer 55%, at de dyrker idræt og motion. De mest aktive grupper er de 60-75-årige (75%) og de 18-25årige (65%).

Hvad uddannelsesniveau og beskæftigelsesgrad angår, følger borgerne i Høje-Taastrup Kommune det samme mønster, som ses over hele landet. Det vil sige, at højere uddannelsesniveau generelt betyder mere idræt og bevægelsesaktivitet.

SDUs undersøgelse ”Danmark i bevægelse” finder den samme forskel i aktivitetsniveauet afhængig af uddannelseslængde, men også i arbejde/ledighed og borgere med dansk oprindelse kontra indvandrere fra ikke-vestlige lande. De samme problemstillinger ser vi i Høje-Taastrup Kommune, hvor ulighed i sundhed er et kendt begreb.

Undersøgelsen anbefaler derfor,

”at politikker og indsatser (…) i højere grad tager sigte på følgende grupper, hvis deltagelse i de fleste bevægelsesaktiviteter og under alle organiseringsformer er meget lavere, end deltagelsen er generelt i den voksne befolkning:

• Borgere hvis højeste uddannelse er grundskolen

• Førtidspensionister

• Arbejdsledige på kontanthjælp

• Indvandrere fra ikke-vestlige lande

• Borgere med betydelig nedsat funktionsevne (fysisk, psykisk og kognitivt)”

Undersøgelsen anbefaler endvidere, ”at hvis man ønsker at reducere uligheden i fysisk bevægelse må man i højere grad have fokus på, hvilke aktivitetsformer de forskellige sociale grupper har ”smag” for og ”mulighed” for at praktisere.”

Selvorganiserede

Selvorganiseret idræt og bevægelse er den organiseringsform, der er mest populær blandt borgerne i Høje-Taastrup Kommune, ifølge Bevæg Dig For Livets undersøgelser af bevægelsesvaner i kommunen. 20% af de voksne borgere i Høje-Taastrup Kommune svarer, at de dyrker idræt i en forening, mens 41% dyrker idræt alene og 32% selvorganiseret med andre (f.eks. venner og familie).

Dette harmonerer med, at de mest populære idræts- og bevægelsesaktiviteter er vandreture (49%), fitness/styrketræning (37%) og løb (36%), aktiviteter der ofte udøves selvorganiseret. Udviklingen mod mere selvorganiseret aktivitet er naturligvis blevet hjulpet på vej af de lange perioder i 2020 og 2021, hvor foreningerne ikke kunne afholde aktiviteter under Covid-19, men bevægelsen var i gang inden da.

Lyst til mere idræt og bevægelse

DIFs idræts- og motionsvaneundersøgelse fra 2022 viser, at der klart er et potentiale for mere idræts- og bevægelsesaktivitet blandt borgerne i Høje-Taastrup Kommune. 66% af de adspurgte borgere svarer, at de gerne vil være mere fysisk aktive. For de flestes vedkommende er det altså ikke lysten, der mangler men andre barrierer, der hindrer dem i at være så aktive, som de gerne vil.

Udover at bruge tiden på arbejde (39%) og familien (39%), angiver de fleste ikke-idrætsaktive, at de har dårligt helbred (27%) eller er i dårlig form (22%). Det kan lyde bagvendt, at man ikke dyrker idræt eller motion pga. dårlig form, men de kan måske blive aktive, hvis der er tilbud, der tager hensyn til de aktivitetsformer og aktiviteter, som deres målgruppe bliver tiltrukket af, som undersøgelsen ”Danmark i bevægelse” anbefaler. Dvs. f.eks. aktiviteter der er lette at komme i gang med, ikke kræver dyrt udstyr og som har et fokus på god velkomst og inklusion af ”de nye”. Behovet for den gode velkomst og inklusion harmonerer med, at 18% svarer, at de mangler en ven eller bekendt at følges med.

Ændringer i arenaer for idræt og bevægelse

DIFs idræts- og motionsvaneundersøgelse fra 2022 viser, at naturen er den mest populære ramme for idræts- og bevægelsesfaciliteter i Høje-Taastrup Kommune. 82% af de voksne borgere angiver, at de er aktive udendørs. Den øgede brug af naturen har medført øget slitage på stier og grønne områder ifølge kommunens Driftsby.

Flere nye udendørsidrætter er blevet populære i de seneste år, bl.a. padel og discgolf. De udmærker sig ved at være aktiviteter, der er lette at gå til på egen hånd eller for en lille gruppe mennesker, og derfor har de en højere grad af fleksibilitet end mange hold-sportsgrene, hvor der trænes på faste tidspunkter.

Fra SDUs undersøgelse ”Danmark i Bevægelse”, ved vi, at borgerne i Høje-Taastrup Kommune er godt tilfredse med mulighederne for at dyrke idræt på indendørs idrætsanlæg. Det svarer 59% af de adspurgte bekræftende til, og hermed placerer Høje-Taastrup Kommune sig over landsgennemsnittet, der ligger på 55%.

4. Trends for fremtidens idræts- og bevægelsesfaciliteter

Ovenfor er der givet et indblik i borgernes aktivitetsniveau, bevægelsesarenaer og måder, de udøver idræt og motion på. Ændringerne i vores livsstil og levealder betyder, at idrætsfaciliteter skal opfylde andre behov end tidligere. Nedenfor er beskrevet generelle udviklingstrends understøttet af ønsker og behov fra interviewede borgere, foreninger og fagfolk.

1) Det offentlige rum bliver en fritidsfacilitet

Individualiseringen og de udviskede grænser mellem arbejds- og fritidsliv fører til stærkere behov for individuelle, fleksible sportsgrene som f.eks. løb, cykling og crossfit.

Mulighederne for at træne og bevæge sig i det fri, både i byrummet og i de bynære naturområder, er et ønske, der bliver nævnt af mange interviewede borgere. Det samme gælder gode muligheder for ophold, så der kan veksles mellem leg og bevægelse og pauser med mere roligt socialt samvær. Når det kommer til grønne områder, er der tillige et ønske om tilgængelige toiletfaciliteter. For flere er usikkerheden om toiletmuligheder og ”ly og læ”- faciliteter medvirkende til, at de fravælger besøget i et bynært naturområde.

Andre nævnte typer faciliteter borgerne fremfører er f.eks. discgolf, fodboldgolf og motionsredskaber i det fri, som kan anvendes af selvorganiserede, skoler/institutioner og foreninger og ikke stiller krav til antallet af brugere.

På småbørns-, handicap-, sundheds- og ældreområdet ser man gerne gå-ruter i naturen. Gå-ruten skal være godt skiltet og formidlet og med en belægning, der er tilgængelig for hjælpemiddelbrugere og motiverer til bevægelse. Ligeledes er der behov for flere pause-bænke langs stiforløb, typisk til ældre borgere eller borgere i sundhedsforløb. Dette ønske relaterer sig også til trend 4 om udvidet tilgængelighed.

2) Multifunktionalitet får voksende betydning

Individualiseringen i samfundet fører til en mængde nye idrætsgrene, som ofte har et element af livsstil. Men de får sjældent deres egne monofunktionelle idrætsfaciliteter.

Flere, især interviewede børnefamilier, nævner manglende tid som en barriere for, at de får bevæget sig mere og har et stort ønske om aktivitetsmuligheder for hele familien på samme sted. Enten forstået som aktiviteter, hvor hele familien kan deltage samlet, eller hvor flere aktiviteter foregår parallelt, så flere i familien kan dyrke idræt og bevægelse samme tid og sted.

En særlig type anlæg, der blev efterlyst af mange, er såkaldte ”junglestier” langs stiforløb i grønne områder – en forhindringsbane for både børn og voksne så en gåtur kan kombineres med mere aktiv leg og bevægelse.

Mange idrætsforeninger foreslår, at flere aktiviteter samles på færre matrikler så der er en højere grad af liv, og mulighed for at flere medlemmer af familien kan gå til forskellige idrætter det samme sted. Fra mange af de foreninger, der ikke er store nok til at udfylde en enkelt facilitet med socialt liv hele ugen, blev der desuden fremsat ønske om fælles klublokaler i tilknytning til idrætsfaciliteterne. Ambitionen er, at et stærkt fællesskab mellem foreningerne kan skabe mere liv og energi før og efter træningen, og skabe et socialt rum hvor foreningerne kan hjælpe og inspirere hinanden. Håbet er også, at et levende klubmiljø vil gøre det lettere for dem at byde nye velkommen og tiltrække forældre som nye frivillige i klubberne. Flere foreninger påpegede, at det er vigtigt, at der er plads til forældrene under træningen, hvis de skal føle tilknytning.

3) Udvidet tilgængelighed

Hvis den store aldrende del af befolkningen skal benytte de eksisterende faciliteter, er der brug for adgang og indretning, der tager højde for f.eks. trapper, lys, skiltning m.m. for at rumme denne målgruppe.

Flere bænke langs stiforløb i grønne områder er et stort ønske fra de adspurgte seniorer. Gerne simple bænke i forskellige højder, der både giver mulighed for flere pauser og for lettere træningsøvelser og genoptræning efter operationer.

Adgang til toiletter for store som små i naturområder, hvor tvivlen om mulighederne kan betyde, at et besøg i det grønne helt fravælges.

De ansatte på idrætscentrene kan se en række udfordringer, især på foreningernes mulighed for at rekruttere nye frivillige. De peger selv på bedre opholdsarealer, der kan understøtte foreningslivet ”uden for banen” og aktivitetsmedarbejdere/værter, der kan planlægge mindre aktiviteter for nye brugere, og hjælpe folk videre til foreningslivet. Derudover er der forslag om faciliteter, der tiltrækker voksne brugere, der ikke er idrætsvante f.eks. faciliteter, der understøtter sanselige oplevelser.

Et ønske, som foreningerne har til fælles med resten af de adspurgte borgere, er faciliteter med større synlighed omkring de aktiviteter, der foregår inde og ude, så flere kan inspireres til at være med. Manglende kendskab til foreningslivet kombineret med det forhold, at foreningsaktiviteterne ofte foregår i lukkede haller og på afskærmede idrætsanlæg, betyder, at foreningslivet ikke er synligt for alle.

Foreningerne ønsker fremtidige faciliteter på centrale områder i byerne eller, at de eksisterende faciliteter opgraderes, så aktiviteterne og det sociale liv bliver mere synlige for forbipasserende og selvorganiserede. Trygge og velbelyste udendørs lege/træningsområder tilknyttet de enkelte idrætsområder er også et ønske for at tiltrække selvorganiserede og børnefamilier.

4) Infrastruktur til blide aktiviteter

Der bliver stadig flere inaktive og overvægtige i befolkningen. Disse borgere begynder sjældent at dyrke de traditionelle sportsgrene, men har brug for blid aktivering med fysisk aktivitet i kombination med motiverende fritidstilbud.

Til voksne kan det f.eks. være pilates og yoga. Til børn kan det være indendørs legepladser i idrætshaller.

Mange af initiativerne til at få disse borgere til at blive aktive er de samme, som ved nummer 3.

5) Byernes og forstædernes faciliteter

Urbaniseringen begrænser pladsen til sportsfaciliteter, så de f.eks. skal placeres oven på andre bygninger. Samtidig bliver der mindre åbent rum i byerne. Derfor skal det åbne rum gøres mere multifunktionelt og tillade fysisk aktivitet af mange slags.

6) Andre opmærksomhedspunkter

Udover ovenstående trends har borgere, idrætsforeninger, idrætsanlæg og fagpersonale kommet med nedenstående behov og ønsker til faciliteter.

To af de borgergrupper, der forventes at opleve størst tilvækst i årene frem mod 2033 er seniorer og børn i skolealderen. To grupper der begge bruger idrætsfaciliteterne i dagtimerne.

Derfor skal der være en opmærksomhed på at brugen af faciliteterne følges nøje, og at ubenyttet tid kan benyttes af forskellige borgergrupper.

Samarbejde med skoler, SFO’er og fritids- og ungdomsklubber og ”Åben Hal ”-arrangementer:

Idrætsforeningerne foreslår en højere grad af fælles aktiviteter på idrætsanlæggene med fx SFO’er og fritids- og ungdomsklubber og ”åben hal”- arrangementer i weekenderne, hvor borgere kan møde foreningerne til løst organiserede aktiviteter. Gerne hjulpet på vej af medarbejdere, der også kan fungere som ”aktivitetsværter” og tage sig af andet end haldrift.

Disse samarbejder kan understøttes i udviklingen af idrætsfaciliteterne. Fx ved at etablere opholdsområder i tilknytning til udvalgte baner og sale så grænsen mellem det sociale samvær og bevægelsesaktiviteten bliver mere flydende og den mentale barriere for at deltage sænkes.

Indbydende faciliteter:

Idrætsforeningerne ønsker bemandede faciliteter, der fremstår indbydende og tidssvarende og har faciliteter til socialt klubliv for at tiltrække nye medlemmer og frivillige. De foreninger der har disse muligheder, fremhæver de positive effekter. De foreninger der savner mulighederne, efterspørger dem. Indbydende faciliteter dækker både de egentlige idrætsfaciliteter (som en hal eller en udendørs facilitet) såvel som omklædningsrum, badefaciliteter og klublokaler. Springcentret er et godt eksempel på det.

Foreningerne fremhæver altså en direkte sammenhæng mellem faciliteternes stand og deres evne til at tiltrække nye medlemmer. Særligt omklædnings- og badefaciliteterne på de idrætsfaciliteter, der ligger på folkeskolerne, fremhæver foreningerne som et område, der stadig trænger til forbedring.

Denne sammenhæng kan ikke genfindes i SDUs undersøgelse ”Danmark i Bevægelse”. Her er synlighed og kendskab til faciliteter og aktivitetstilbud nøgleordene for at flere voksne bliver aktive.

Som nævnt tidligere viser CURs undersøgelse af faciliteternes betydning for unge heller ikke den sammenhæng. For de unge er det fællesskabet, der fylder mest.

5. Målsætninger og indsatser

På baggrund af den viden, som de forrige kapitler har givet, vil Høje-Taastrup Kommune som overordnet princip på idræts- og bevægelsesfacilitetsområdet fastholde fordelingen og placeringen af faciliteter efter nærhedsprincippet, hvor der er faciliteter til:

• Børn og børnefamilier i det lokale skoledistrikt

• Unge i kommunens østlige og vestlige del

• Voksne – hele kommunen

Derudover er der tre indsatsområder

1. Adgang, anvendelse og kendskab

2. Indhold og udvikling

3. Faciliteter

INDSATSOMRÅDE 1

ADGANG, ANVENDELSE OG SYNLIGHED

Høje-Taastrup Kommune tilbyder borgerne en række gode muligheder for at leve et fysisk aktivt liv. Idræts- og bevægelsesfaciliteterne er med til at understøtte mange forskellige former idræt og bevægelse for foreninger. Der er stadig plads til at flere kan være med. Også selvom de ikke er organiseret i en forening. De muligheder skal vi synliggøre og inspirere til brugen af, så flere har adgang til et aktivt fællesskab.

Målsætninger

Det er Høje-Taastrup Kommunes mål:

• At idrætsfaciliteterne rummer både den organiserede, traditionelle foreningsidræt og samtidig er fleksibelt tilgængelig for både selvorganiserede idrætsudøvere og anderledes organiserede aktiviteter.

• At sikre effektiv udnyttelse af de eksisterende anlæg og faciliteter.

• At styrke kendskabet til de eksisterende anlæg og faciliteter i byrum og natur.

Indsatser

Det gør vi ved:

• At give mulighed for at timerne efter grundfordelingen af foreningernes timefordeling kan anvendes til anderledes organiserede aktiviteter.

• At nedbringe antallet af bookede timer, der ikke bliver benyttet, i samarbejde med foreningerne, Taastrup Idrætscenter, Hedehusene Idrætscenter og Sengeløse Idrætsanlæg og skolerne for at tilbyde timerne til andre borgere.

• Strategisk at anvende de ledige tider på anlæg med lav belægning til nye aktiviteter og organiseringsformer.

• At synliggøre de eksisterende anlæg samt faciliteter i byrum og natur på hjemmesider og andre platforme

• At synliggøre aktiviteter i idræts- og bevægelsesfaciliteterne for at fremme kendskabet til eksisterende faciliteter og områder til fysisk aktivitet.

Indsatsområde 2

Udvikling og indhold

Der eksisterer et stort potentiale i de idrætsfaciliteter, vi allerede har i dag. Både i forhold til at aktivere dem mere og udvikle dem. Her skal både medarbejdere og bestyrelser på anlæggene og i foreningerne være med til at udnytte det fulde potentiale. Vi skal også løbende vurdere behovet for nye faciliteter.

Målsætninger

Det er Høje-Taastrup Kommunes mål:

• At idræts- og bevægelsesfaciliteter følger med udviklingen i befolkningstallet, så der er plads til alle, der vil være idræts- og bevægelsesaktive.

• At eksisterende idrætsfaciliteter løbende renoveres og omstilles for at kunne rumme flere forskellige brugergrupper.

• At idræts- og bevægelsesfaciliteterne i højere grad giver mulighed for sociale miljøer i og omkring faciliteterne.

• At udvikle faciliteterne i takt med at idrætsgrene udvikler sig og nye aktiviteter opstår.

Indsatser

Det gør vi ved:

• At tænke idræt og bevægelse ind fra begyndelsen af planlægningen af nye byområder og omdannelse af eksisterende byområder i forbindelse med grønne områder og stiforløb.

• At fortsætte med at kæde eksisterende udendørs og indendørs anlæg sammen med stier og andre udendørs bevægelsesmuligheder, når anlæggene renoveres.

• At have gode renoverings- og vedligeholdelsesniveauer samt opmærksomhed på depotbehov.

• I samspil med idrætsanlæggene at igangsætte et målrettet kompetenceudviklingsforløb, der kan styrke medarbejdernes og bestyrelsernes kompetencer til at drive og udvikle fremtidens idræts- og bevægelsesfaciliteter samt aktiviteter.

Indsatsområde 3

Faciliteter

I takt med at vores idrætsvaner og idrætsgrene ændrer sig, så er der brug for løbende at arbejde med udviklingen af idræts- og bevægelsesfaciliteterne. Vi ønsker i højere grad end tidligere fleksibel adgang til faciliteter og muligheden for at f.eks. flere i familien kan træne samtidig. Det betyder, at faciliteterne skal rumme mulighed for flere funktioner både inde og ude samt gode adgangsforhold for alle.

Målsætninger

Det er Høje-Taastrup Kommunes mål:

• At samle flere forskellige idræts- og bevægelsesfaciliteter i knudepunkter for at skabe større synlighed og aktivitetsomfang samt synergi mellem foreninger og selvorganiserede for at tiltrække nye aktive.

• At idrætsfaciliteter rummer både mulighed for nye tendenser og klassiske idrætter.

• At nye idrætsfaciliteter planlægges og anlægges ud fra at kunne rumme flere funktioner.

• At nye idrætsfaciliteter ses ud fra en helhed i området.

• At de stedbundne potentialer i natur og byrum bruges til at skabe attraktive idrætsfaciliteter.

• At sikre, at nye idrætsgrene kan understøttes ved at omstille nuværende eller etablere nødvendige faciliteter.

• At sikre tilstrækkelige faciliteter til de idrætsaktiviteter, der er i stor vækst.

• At nye idrætsfaciliteter og renoveringer sker i et tæt samarbejde mellem nuværende og potentielle brugere.

• At der samarbejdes på tværs af fagcentre i kommunen, så vi skaber faciliteter, som bruges af mange forskellige brugergrupper.

Indsatser

Det gør vi ved:

• At bygge et bevægelseshus i Hedehusene så det bliver omdrejningspunkt for foreningsliv og rummer mange forskellige borgergruppers bevægelsesaktiviteter i forskellige organisationsformer.

• At udvikle Taastrup Idrætscenter, så det bliver omdrejningspunkt for foreningsliv og rummer mange forskellige borgergruppers bevægelsesaktiviteter i forskellige organisationsformer.

• At basere nye idrætsfaciliteter på analyser af nuværende brug og kommende behov samt placering i forhold til øvrige anlæg.

• At få fleksibilitet og sammenhænge mellem indendørs og udendørsfaciliteter samt sociale rum ind i nye og eksisterende faciliteter.

• At invitere til samarbejde med foreninger, aktive og andre aktører samt synliggøre den proces, der er for udvikling og omdannelse af faciliteter.

• At arbejde systematisk med involvering af relevante centre i kommunen.

.