Friluftstrategi 2021-2028

Indholdsfortegnelse

Indledning og formål

Naturområder og nuværende brugere

Strategiske indsatsområder

• Strategiens fokus og opsummering af de nuværende behov
• Grønne hjerter
• Grønne korridorer
• Naturringe
• Arrangementer
• Formidling

Bilag

1. Grønne hjerter og Naturringe

Hvorfor en Friluftsstrategi?

Høje-Taastrup Kommune er rig på naturområder lige fra parkanlæg i byområderne til de større naturområder som Hedeland Naturpark, Vestskoven og Porsemosen. Naturen er et vigtigt aktiv for kommunens borgere og for fortællingen om Høje-Taastrup Kommune, som en kommune med gode forudsætninger for et aktivt udeliv i stærke fællesskaber. Friluftsliv er, i denne sammenhæng alt fra mountainbikerytteren, som træner flere gange om ugen i sin klub til børnefamilien, der tager i shelter og laver mad over bål eller hundeejeren, der lufter sin hund i kommunens naturområder. Et aktivt friluftsliv i hverdagen kan have mange former, og appellerer til mange forskellige grupper af mennesker.

Voksne borgere i naturen

Nationalt er tendensen klar. Friluftsliv har et stort momentum blandt danskerne. Blandt voksne idrætsudøvere er naturen den mest populære idrætsarena, og medlemstallene i outdooridrætsforeningerne er stigende. Naturoplevelser som vandreture og shelterovernatninger er i tilsvarende fremgang i befolkningen. Denne udvikling vil Høje-Taastrup Kommune arbejde for at understøtte med henblik på at sikre, at flere kan leve et aktivt udeliv og blive en del af fællesskaberne omkring friluftslivet.

Naturfremmede børn og unge?

Blandt børn og unge er billedet desværre et andet. Undersøgelser fra Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet viser, at børn og unge ikke kommer så meget i naturen som deres forældre og bedsteforældre. Tilsvarende har mange børn i dag ikke haft naturoplevelser, der for få generationer siden ville blive betragtet som helt grundlæggende. F.eks. at lave bål, overnatte i naturen eller bygge en hule i skoven. Da vi samtidig ved at ophold i naturen er særdeles gavnligt for børns trivsel, velvære og stimulering af både motorisk og kognitiv udvikling, er det vigtigt, at vi arbejder for at vende denne udvikling.

Formål

Formålet med friluftsstrategien er, at flere mennesker i Høje-Taastrup Kommune skal have et aktivt udeliv i naturen. Det gøres dels ved at styrke vilkårene for dem, der allerede dyrker aktivt friluftsliv, så de bedre kan appellere til nye, og dels ved at skabe gode rammer for nye naturbrugere igennem formidling og udbygning af de eksisterende tilbud.

Bæredygtigt Friluftsliv

Mens det er ønskværdigt, at flere mennesker har et godt og aktivt udeliv, er det samtidig vigtigt at beskytte naturen ved at rammesætte færdsel og ophold. Dette for at sikre at den øget brug ikke presser naturen unødigt. Derfor er det vigtigt at komme friluftslivet i møde med klare anvisninger af velegnede lokaliteter, både for de eksisterende aktiviteter og nye initiativer.

1. De eksisterende muligheder i Høje-Taastrup Kommune

1.1 Naturområder

Høje-Taastrup Kommunes naturområder veksler fra de mindre naturområder i og omkring byområderne til store landsbrugsarealer, der adskiller kommunens bydele og de store sammenhængende naturområder Hedeland, Porsemosen, Vestskoven og St. Vejleådal, som afgrænser kommunen i vest, nord og øst.

Den bynære natur er der, hvor meget af det helt nære hverdagsfriluftsliv foregår. Flere af byens parker er udviklet med aktivitetsmuligheder som legepladser, picnicområder og motionsanlæg. Disse områder vil blive udviklet yderligere med udarbejdelse af visionsplaner for de enkelte bynære naturområder. Hakkemosen fremhæves i denne forbindelse, på grund af Økobasen, der hvert år besøges af skoler og institutioner fra hele kommunen. Særligt Teddy Venlig, en af de 6 Glemte Kæmper, tiltrækker gæster fra ind- og udland.

Veje og stier i det åbne land mellem kommunens bydele bruges til motionsgang, -løb og cykling og af spejdere på vandreture. De fleste af arealerne i det åbne land er private, hvorfor de fleste tilgængelige ruter følger vejnettet i kommunen.

Hedeland, Vestskoven, Røjlegrøften Naturpark og St. Vejleådal er de områder i kommunen med størst potentiale for det udfordrende friluftsliv. Porsemosen i nord er for en stor del fredet og utilgængelig for borgerne. Hedeland Naturpark er det største aktiv indenfor friluftsliv i kommunen. Her er plads til mange forskelligartede aktiviteter, der er landskabelig variation og landskabet, som er opstået i de seneste lukkede grusgrave har en ganske særlig dramatisk kvalitet.

Høje-Taastrup Kommune har nogle få søer, hvori der kan foregå fiskeri. Herudover har kommunen ingen områder, hvor det ”blå” friluftsliv som sejlads eller udendørs svømning er en mulighed indenfor kommunegrænsen.

Viden om naturområderne i kommunen formidles i dag via kommunens hjemmeside og ved hjælp af app’en OplevHTK. Derudover afholdes enkelte kommunale arrangementer i naturen, hvor Naturens Dag i Hakkemosen er det mest velkendte.

NATUR?

I strategien arbejdes med et naturbegreb, der tager udgangspunkt i borgernes forståelse af, hvad ”natur” er. Hvor flere af kommunens grønne områder knap vil kvalificere sig som natur, ud fra et biodiversitetsperspektiv eller som hjemsted for sjældne arter, opfattes områderne som natur af borgerne og er af stor kulturel, social og sundhedsmæssig værdi. Mange friluftsaktiviteter kan uden problemer foregå i sådanne områder, og det er derfor dette brede perspektiv, der ligger til grund for friluftsstrategiens naturbegreb.

1.2 Borgere med et aktivt udeliv i dag

De foreningsorganiserede friluftsudøvere kan i Høje-Taastrup Kommune overordnet inddeles i tre grupper. Outdoor-idrætten, det rekreative havebrug og dyrehold og de mere alsidige børne- og ungeforeninger som f.eks. spejdere, rollespillere mv. hvor de to første grupper har nogle meget specifikke behov i forhold til deres aktiviteter, dikteret af den enkelte idrætsgren eller aktivitet, er den tredje gruppe kendetegnet ved en mere alsidig aktivitetsform.

• Outdoor-idræt

I Høje-Taastrup Kommune er flere forskellige outdoor-idrætsgrene repræsenteret ved foreninger. Her tegner jagtforeninger og rideklubber sig for de højeste medlemstal efterfulgt af løb, cykling (herunder mountainbike) og motionsgang. Jagt og ridning har begge særlige anlæg som forudsætning for deres træning. Løb, motionsgang og motionscykling benytter sig i høj grad af allerede eksisterende veje og stier til selve idrætsudøvelsen, men har behov for faciliteter til omklædning og det sociale klubliv mm. Aktiviteterne er typisk kendetegnet ved en ambition om mestring af idrætsgrenen og de tilhørende discipliner, og det sociale foreningsliv spiller også gerne en stor rolle.

• Rekreativt havebrug

For mange mennesker er nyttehaver og dyrehold på hobbyniveau en god måde at finde fællesskab og afslapning i en travl hverdag. Rundt om i kommunen er der afsat plads til, at foreninger kan dyrke disse aktiviteter ved at stille mindre jordlodder og fælles faciliteter til rådighed for medlemmerne. Det rekreative havebrug appellerer typisk til en anden gruppe mennesker end de, der er organiseret i idrætsforeningerne, og er dermed med til at sikre muligheden for et aktivt udeliv til alle borgere i kommunen.

• Alsidigt friluftsliv for børn og unge

Høje-Taastrup Kommune har en lang tradition for de idébestemte børne- og ungeorganisationer, der beskæftiger sig med friluftsliv. Kommunen er hjemsted for en række spejdergrupper og FDF-kredse og en enkelt forening, der beskæftiger sig med levende rollespil. Disse foreninger har typisk en grund med en hytte, som bruges til foreningens faste ugentlige aktiviteter. Derudover bruger de naturområder og parker til større arrangementer. Ved overnatningsarrangementer i naturen har de typisk brug for shelterplads eller teltplads med adgang til vand og toilet. Disse foreninger planlægger typisk arrangementer i god tid og derfor er det vigtigt at kunne booke shelter- eller teltplads, så de grundlæggende rammer for arrangementet er på plads. De har sjældent behov for eneadgang til arealer eller faciliteter i naturen ud over deres egen hytte.

TAL FRA FORENINGERNE

I 2019 tegnede de folkeoplysende foreninger, der beskæftiger sig med friluftsaktiviteter, sig for 2899 medlemmer. Ud af disse var 1007 børn og unge under 25 år. Det samlede medlemstal fra de folkeoplysende foreninger var i det år 20258, af dem var 7792 under 25 år. Det organiserede folkeoplysende friluftsliv tegnede sig således for 14% af det samlede tal, og 13% af børn og unges foreningsmedlemsskaber i Høje-Taastrup Kommune.

• Selvorganiserede naturbrugere og hverdagsfriluftsliv

Hverdagsfriluftslivet er gåturen i parken, turen med hunden rundt om søen, og aftenturen med familien til naturlegepladsen og mad på grillen. Det er de små naturoplevelser, der kan lade sig gøre i en travl hverdag, som skaber rum for ro og samvær.

De klassiske eksempler på det selvorganiserede friluftsliv er borgere, der cykler eller løber typisk alene eller med en lille skare venner. De bevæger sig på de samme veje og stier som de tilsvarende foreninger, men har ikke et oplagt socialt fællesrum som klubhuset eller foreningslokalerne. Deres behov er dog i vid udstrækning ens med den organiserede idræt, f.eks. i form af sociale rum inde og ude og mulighed for adgang til toiletter og vand. Nogen fravælger foreningslivet, da det synes unødigt kompliceret at indgå i et etableret fællesskab, hvor man ikke kender de sociale koder. Andre har behov for større fleksibilitet end foreningernes faste holdtider tillader.

2. Strategiske indsatsområder

For at være sikker på at strategien indtænker nye brugergrupper, lægges der i særlig grad vægt på tiltag, som gør aktivt udeliv attraktivt for nye naturgæster og den del af Høje-Taastrup Kommunes borgere, der ikke allerede er en del af foreningslivet.

Strategiens fokus ligger især på kommunens børn, unge og børnefamiliers fritidsliv i naturen, og på at styrke mulighederne for brobygning fra skoler og institutioner til foreningsliv. Når fokus lægges her skyldes det, at det er disse grupper (børn, unge og børnefamilier), der bruger mindst tid i naturen i deres fritid. Derfor er det også denne gruppe, der har mest brug for understøttende tiltag for at ændre dette mønster. Dette hænger sammen med Høje-Taastrup Kommunes generelle ambition om at styrke børn og unges deltagelse i foreningslivet, der er formuleret i målet om 5000 flere børn og unge i kommunens foreninger. Strategien anviser en samlet plan og handlemuligheder, der kan føres ud i livet i de kommende år.

Kommunens borgere kan i denne sammenhæng anskues i tre grupper: De kommende naturbrugere, det selvorganiserede friluftsliv og det foreningsorganiserede friluftsliv. Deres behov kan summeres således:

De kommende naturbrugere:

De kommende naturgæster har først og fremmest brug for information og inspiration. Ikke bare den de kan få på skrift, men også persondrevet introduktion til friluftslivet så de oplever at blive taget godt imod. Vi vil skabe indbydende muligheder, der forholder sig til de nye brugeres behov for let tilgængelighed både i forhold til tid og sted. Det vil typisk være kortere sammenhængende ruter til en gåtur i den bynære natur, gode udflugtsmål som f.eks. Teddy Venlig eller andre attraktioner og arrangementer i det grønne for børnefamilien. Det kan også være tiltag, der skaber tryghed på turen, såsom god skiltning, bænke til pausen og lys og liv på de mere afsidesliggende områder. Tilbuddene kan med fordel formidles som gode udendørsoplevelser, fremfor som friluftsliv for ikke at skabe associationer til noget, der er kompliceret og kræver en særlig forhåndsviden.

De tilbud og muligheder der præsenteres, bør foregå så tæt som muligt på hjemmet og foreningslivet, for at skabe synlighed og øge kendskabet til foreningerne og deres aktiviteter. Både det de finder i deres nærområde, men også det der foregår andre steder i kommunen.

Det selvorganiserede friluftsliv:

Denne gruppe understøttes bedst ved at udbygge de muligheder for udfoldelse som de allerede har, og skabe gode sociale rum, der fordrer ophold og fællesskab i naturen før og efter aktiviteterne. Desuden skal vi være opmærksomme på at udvikle og tilpasse tilbuddene til de nye motionsformer og behov, der opstår. Nye aktivitetstilbud skal tilrettelægges så de passer ind i den struktur, der allerede findes. Dette kan eksempelvis ske i form af nye ruter med lidt højere sværhedsgrad eller nye shelterpladser på andre lokaliteter. De sociale uderum bør placeres sammen med foreningslivet, så der også her kan ske inspiration borgerne imellem. Enten til at skabe mere selvorganiseret friluftsaktivitet, at slutte sig til eksisterende foreninger eller til at danne nye foreninger med nye aktivitetstilbud til kommunens borgere.

Det eksisterende foreningsorganiserede friluftsliv:

For de eksisterende foreninger går indsatsen på at afhjælpe de ressourcekrævende udfordringer og understøtte dem med synlighed og gode rum til udvikling af det sociale miljø i foreningen. Dette gøres på en måde, der samtidig åbner foreningerne for potentielt interesserede medlemmer. Et eksempel er faciliteter, der deles med det selvorganiserede friluftsliv. Et andet er flere større arrangementer, hvor foreningerne laver aktiviteter med nysgerrige borgere.

For at svare på disse gruppers behov, og samtidig betragte grupperne som ressourcer i forhold til hinanden, vælger vi at arbejde med følgende 5 indsatser:

Grønne Hjerter - 3 bynære naturområder hvor friluftslivet er i højsæde

Grønne Korridorer - ruter og stier, der binder bydele og naturområder sammen

Naturringe - korte oplevelsesruter i lokalområdets natur

Arrangementer i naturen

Formidling af tilbud og muligheder

2.1 Grønne Hjerter i Høje-Taastrup Kommune

Hvad?

Kommunens Grønne Hjerter er naturområder med plads til mange forskellige aktiviteter. Både de tempofyldte og dem der skaber ro i en travl hverdag. Her har flere friluftsforeninger udgangspunkt for deres aktiviteter, og stedet er et kendt udflugtsmål i kommunen. Hvis en skoleklasse skal have en naturfagligt udeskoleforløb, er det Grønne Hjerte et oplagt sted at afholde det. Her er gode understøttende faciliteter for gæsterne, som f.eks. adgang til toiletter og vand. Samtidig giver faciliteterne mulighed for at være i ly og læ, så det ikke er nødvendigt at afbryde besøget i tilfælde af regnvejr, spisepauser og toiletbesøg.

Hakkemosen er et oplagt eksempel på et eksisterende Grønt Hjerte, ligesom både Røjlegrøften Naturpark og den nordlige ende af Hedeland Naturpark ved Hedehusgården på mange punkter lever op til kriterierne.

Ved de Grønne Hjerter mødes det foreningsbårne friluftsliv og de selvorganiserede naturgæster, og kan inspirere hinanden med deres aktiviteter og fællesskab. Det er velkendte naturområder for kommunens borgere, som besøges af den enkelte borger i mere end en sammenhæng. Det kan f.eks. være en folkeskoleelev, der besøger steder med sin klasse i undervisningen, går til spejder om eftermiddagen og holder sin fødselsdag på stedet i weekenden med familien og vennerne.

Hvordan?

Vi vil arbejde for at udvikle tre lokaliteter i Høje-Taastrup Kommune til Grønne Hjerter.

• Røjlegrøften Naturpark
• Hakkemosen
• Hedehusgården/Hedeland Nord

Disse er udvalgt i forhold til deres potentiale til aktiviteter og oplevelsesværdi, og er geografisk fordelt i kommunen. Større indsatser og anlæg på friluftsområdet placeres i eller i relation til disse steder, hvorved der opnås synergi mellem aktiviteter og gæster, både de foreningsorganiserede og de selvorganiserede.

De tre knudepunkter ligger alle i relation til en eller flere af de afmærkede friluftsruter, der binder by og natur sammen. Både Maratonringen, Kløverstierne og de foreslåede Naturringe, der igennem let tilgængelige aktivitetsmuligheder og bynære forbindelser kan introducere nye naturbrugere og foreningsmedlemmer til natur og friluftslivet i Høje-Taastrup Kommune.

På hvert af de Grønne Hjerter vil vi arbejde med to temaer: ”Åbenhed og tilgængelighed” og ”Gode understøttende faciliteter”. Åbenhed og tilgængelighed handler både om, at områdets muligheder og udstrækning er godt kommunikeret, og at der er gode adgangsmuligheder, der gør fysisk tilgængeligt. Dele af området skal også være tilgængeligt for borgere med gangbesvær, der bruger hjælpemidler som rollator eller kørestol. De Grønne Hjerter skal have mindst én tydelig indgangsportal, hvorfra besøget typisk begynder. Ved disse indgange bør der desuden opsættes tællesystemer, således at besøgsudviklingen kan følges over tid.

Gode understøttende faciliteter handler om anlæg og bygninger, der kan agere sociale klubmiljøer for foreningslivet, og fungere som base for skoler og institutioner og for sundhedstilbud, der flytter forløb ud i naturen. Udformet rigtigt kan den samme facilitet sagtens udfylde denne rolle for alle potentielle brugere, idet behovene er enslydende, men grupperne bruger området på forskellige tidspunkter af dagen. ”Trailcenter”-konceptet som Danmarks Idrætsforbund og Lokale- og Anlægsfonden har udviklet, er et godt eksempel på et sådanne flerfunktionelt anlæg. I Høje-Taastrup Kommune er Økobasen i Hakkemosen det tætteste, vi kommer på et sådanne anlæg.

Foruden de tre ovennævnte Grønne Hjerter, arbejder gode frivillige kræfter i Sengeløse på at etablere et tilsvarende område i Helges Have, ved Sengeløse Idrætsanlæg. Deres arbejde vil vi understøtte, i det omfang de har behov og derudover trække på de gode erfaringer fra dette projekt.

2.2 Grønne Korridorer der binder bydele og naturområder sammen

Hvad?

Høje-Taastrup Kommunens byområder og natur er i dag godt forbundet af et netværk af stier og ruter, der egner sig til motionsbrug og friluftsliv. Flere af disse er rammesat og afmærkede, Maratonringen som det fremmeste eksempel herpå. Hovedparten af ruternes forløb ligger i landzonen.

Disse ruter anvendes primært af foreningsdrevet og selvorganiseret motionsløbere og -cyklister,og har som kendetegn, at de er forholdsvist lange, mellem 7 og 42 km. Dermed henvender de sig til en brugerkreds af øvede motionister, der er trygge i deres egen formåen. Progressionen fra 7 km ruten og videre af de længere ruter, giver mening for denne gruppe og betyder at der hele tiden er et nyt mål at sigte efter, en ny distance der skal ”overvindes”.

Kløverstierne tilbyder vandreture med kultur- og naturhistoriske temaer i Høje-Taastrup Kommune. De henvender sig til borgere, der gerne vil opleve nye sider af deres by og veksler mellem forløb i naturen og byområder.

Hvordan?

Arbejdet med at udbygge netværket af stier og ruter tager udgangspunkt i det eksisterende net, der udbygges hvor der mangler gode forløb, eller hvor byudvikling har medført, at en rute må føres en anden vej.

For vandrere, f.eks. motionsgængere og spejdergrupper på hejk, kan kvaliteten yderlige forbedres ved at anlægge flere opholdssteder langs ruterne, med f.eks. borde og bænke til pauser. Her skal anlægges efter at et motionshold eller en spejderpatrulje typisk er flere personer end en familie. Det betyder flere siddepladser end et enkelt borde/bænke-sæt er nødvendig, hvis nogle af pladserne skal henvende sig til foreningslivet.

Stiforbindelsen fra fritidsområdet Nordparken, hvor Snubbekorsskoven ligger og til Vestskoven, opleves i dag som utryg for blandt andet ryttere og gående på grund af biltrafik. Det medfører, at Vestskoven ikke bliver brugt som mål for friluftsaktiviteter i det omfang den kunne. Kommunen vil derfor arbejde for at skabe gode stiforbindelser på den nødvendige strækning.

Kommunen vil arbejde videre med Maratonringen og Kløverstierne som afmærket motionstilbud for de borgere, der søger at udfordre sig selv. I samarbejde med løbe- eller cykelklubber kan der evt. afholdes større løb eller arrangementer, hvor flere niveauer af motionister kan deltage sammen, og samtidig sætte fokus på Maratonringens og Kløverstiernes muligheder.

2.3 Naturringe

Hvad?

For at skabe en attraktiv mulighed for et aktivt udeliv, vil kommunen arbejde for at etablere et antal Naturringe. En Naturring er en kortere rute, der forbinder kommunens bynære naturperler i et lokalområde med boligområder, skoler og daginstitutioner. Hovedparten af Naturringenes forløb er beliggende i byzone. Naturringene er kendetegnet ved at have natur- og friluftsmuligheder, der kan benyttes af enhver, og som inspirerer til bevægelse og socialt ophold i naturen. Informationstavler på udvalgte steder formidler Naturringens forløb og aktivitetsmuligheder. Tavlerne orienterer desuden om hvilke foreningstilbud, der er langs Naturringen. Naturringene skal være det oplagte første valg for skoleklassen, børnefamilien og for et sundhedshold, der vil på tur i kommunens naturområder.

Hvordan?

Naturringene placeres, så de ligger i tilknytning til en af Maratonringens eller Kløverstiernes eksisterende ruter, og hvis det er muligt, til et af de Grønne Hjerter. På den måde skabes et tilbud, der er attraktivt i sig selv, og som samtidig ligger i forbindelse med det organiserede friluftsliv og de længere ruter. Herved kan borgerne inspirere hinanden til øget friluftsliv.

Høje-Taastrup Kommunes parker og naturområder er i mange tilfælde godt forbundet allerede. Det handler i højere grad om at sætte ind de steder, hvor der mangler forbindelsesled, eller hvor en strækning ikke er attraktiv for borgerne, f.eks. på grund af manglende aktivitetsmuligheder eller en oplevelse af utryghed. Derudover mangler der tydelig formidling af de eksisterende forbindelser. De grønne områder der udpeges som naturperler udvikles med visionsplaner for hver enkelt område i en særskilt proces.

Naturringene er samtidig oplagte steder at invitere kommunens unge til at sætte deres præg på et område, ved at udvikle en idé og føre den ud i livet. Det vil sikre forankring blandt de unge som kommende brugere, igennem medejerskab og stolthed over projektet. De deltagende unge vil herefter kunne fungere som ambassadører for stedet blandt deres jævnaldrende. Vi vil udvælge nedslagsområder på tre Naturringe til ungeprojekter. Her kan lokale unge engageres i udviklingsarbejdet i samarbejde med klubber, foreninger og Ungdomsskolen. Stederne skal udvælges nøje, så de tager hensyn til både de unges behov og ønsker, og naboerne til projektet.

Eksempel, Naturringen ved Røjlegrøften (stjerner angiver oplagte placeringer til informationstavler)

2.4 Arrangementer i naturen

Hvad?

Naturområderne i Høje-Taastrup Kommune er oplagte steder at afholde større arrangementer, der direkte eller indirekte kan sætte fokus på oplevelser i kommunen. Det kan være arrangementer som kommunen selv afholder, som f.eks. den årlige Naturens Dag i Hakkemosen, eller det kan være store idrætsstævner, spejderlejre eller kulturelle arrangementer.

Større arrangementer i naturen er med til at understøtte fortællingen om Høje-Taastrup Kommunes friluftsmuligheder. Sideløbende tiltrækker de opmærksomhed også for de borgere, der endnu ikke har prøvet kræfter med aktivt udeliv. Det inspirerer samtidig andre arrangører til at afholde deres events i kommunen, hvis de har oplevet lignende arrangementet blive afviklet succesfuldt dér.

Mindre arrangementer, f.eks. motionsløb, ferieaktiviteter for børn og unge, og udendørskoncerter og teaterforestillinger er også vigtige. De kan tjene som løftestang for de allerede friluftsaktive borgere til at invitere deres familier, naboer og venner til at tage springet til et aktivt udeliv.

Hvordan?

• Store Friluftsevents
• Naturens dag i Hakkemosen
• Motionsugen

Store friluftsevents. Vi vil arbejde for, at Høje-Taastrup Kommune fortsat er en attraktiv kommune at afholde små og store friluftsarrangementer i. Det kræver dels at udvalgte naturområder i kommunen har den nødvendige infrastruktur og gode adgangsforhold, for at kunne fungere som venue, og dels at arrangørerne oplever et godt samarbejde med kommunen og lokale aktører.

I Høje-Taastrup kommune er Hedeland Naturpark den oplagte lokalitet til større arrangementer, der kan tiltrække gæster, både fra kommunen og fra den større omegn. Vi vil arbejde målrettet for at formidle Hedelands mange muligheder, men også understøtte Hedeland I/S med at udbygge mulighederne.

Naturens Dag i Hakkemosen er kommunens eget store arrangement, der sætter fokus på friluftsliv og naturoplevelser. Her deltager flere kommunale aktører og mange forskellige foreninger og grupper, og der er plads til endnu flere. Kommunikationen skal rette sig mod at samle flere deltagende aktører, så gæsterne oplever en endnu bredere palet af aktiviteter. Vi skal derudover hjælpe de deltagende foreninger med at styrke brobygningen ind i foreningerne.

Motionsugen og Aktivt Efterår, bevægelse og fællesskab i den bynære natur.

Skolernes motionsdag afholdes hvert år om fredagen i uge 41, umiddelbart før efterårsferien. I de kommende år vil vi udvide fokus på bevægelse i det fri til at omfatte hele uge 41. Det kan f.eks. betyde flere ”åben træning”-arrangementer hos idrætsforeningerne, større og mindre motionsløb på Maratonringen og et øget fokus på sundhed og bevægelse i kommunens kommunikation til borgerne. For kommunens børn og unge leder Motionsugen naturligt videre til ferieaktiviteterne i efterårsferiens Aktiv Ferie-tilbud, der skal sætte fokus på bevægelse. Både med tilbud i fritiden, og i SFO’er, klubber og daginstitutioner.

Vi vil arbejde for tilsvarende motionsindsatser i naturen fordelt i årets løb, så der er tilbud med jævne mellemrum. Det kunne f.eks. være en motionsjulekalender og et påskeløb.

2.5 Formidling af tilbud og muligheder i HTK

Formidling af mulighederne i kommunen er et af de punkter som nævnes igen og igen af borgerne, når der spørges til hvordan vilkårene for friluftsliv og naturoplevelser kan styrkes.

Vi skelner her mellem den passive formidling, typisk i tekst og billeder, og den personbårne formidling.

Den passive formidling

• OplevHTK-appen og kommunens hjemmeside
• God og vedkommende skiltning i den bynære natur
• Formidling af aktivitetsmuligheder i foreningslivet

Den passive formidling bruges med fordel til formidlingen af steder og faciliteter, og dels arrangementer og foreningsfællesskaber. Al skiltning i kommunens naturområder bør foregå med et ensartet grafisk udtryk, så borgerne tydeligt ser sammenhængen.

En stor del af formidlingen af kommunens tilbud er i dag webbaseret, og med lancering af OplevHTK-app’en er det blevet endnu lettere at finde vej til de gode oplevelser. Den webbaserede formidling henvender sig til de borgere, der er klar over, hvad de leder efter og selv opsøger information.

For de borgere der ikke opsøger informationen selv, er en synlighed på udvalgte lokationer i gadebilledet det første skridt. Indsatsen her skal begrænse sig til Naturringene og de Grønne Hjerter, og kan f.eks. udformes som æstetisk gennemtænkte oversigtstavler. Tavlerne skal med billeder, grafik og en smule tekst, præsenterer mulighederne langs Naturringens forløb, og inspirerer til besøg i kommunens naturområder som helhed.

Det står i kontrast til den mere diskrete markering af Maratonringes og Kløverstiernes forløb, der fortsat skal være i det eksisterende format for ikke at forstyrre i landskabet. Det tilstræbes at rutemarkeringer, kortmateriale og informationstavler gennemgåes hvert 5. år og opdateres om nødvendigt.

Den passive formidling af foreningstilbud mv. foregår via de aktivitetskataloger, der udgives årligt i forbindelse med Aktiv Ferie, Åben Skole-kataloger til folkeskolerne og Aktivitetskataloget med foreningstilbud til borgere i kommunen.

Eksempel på informationstavle, Nationalpark Skjoldungernes Land

Den personbårne formidling

• Opkvalificering af medarbejdere og frivillige
• Natur- og Friluftspakken
• Tværgående Naturvejleder

Den aktive personbårne formidling sker både mellem borgerne selv og fra frivillige og ansatte, der har særlig indsigt i emner indenfor natur og friluftsliv. Den er velegnet til at formidle aktivitetsmuligheder og give nye perspektiver på, hvad der findes i den omkringliggende natur. Den personlige formidling har som sin styrke, at formidlerens passion for emnet smitter af på publikum og inspirerer til aktivitet, også efter formidlingssituationen er slut.

Vi vil arbejde for at styrke den personbårne formidling af Natur og Friluftsliv i Høje-Taastrup Kommune ved opkvalificering af frivillige og ansatte. Det vil vi gøre ved at tilbyde inspiration og udviklingsforløb til de frivillige foreninger, der ønsker at tiltrække og inddrage flere børn, unge og børnefamilier i deres medlemskreds. Derudover vil vi etablere Natur og Friluftspakken, et Åben Skole-tilbud til kommunens folkeskoler på linje med de populære tilbud Kulturpakken og Bevægelsespakken.

Vi vil desuden arbejde for oprettelse af en tværgående naturvejlederfunktion, der kan understøtte og koordinere den samlede formidlingsindsats af natur og friluftsliv i fritiden såvel som i undervisningssituationer. Det kan være aktivitetstilbud i weekender og ferier for børnefamilier, naturfaglige udeskoleforløb og inspiration til nye aktiviteter og samarbejder i foreningslivet mv. - herunder understøtte dyrehold. Endelig bør det være muligt at booke overnatning i shelters og på teltpladser i udvalgte grønne områder.

Bilag, Grønne Hjerter og Naturringe i Høje-Taastrup Kommune

Naturring og Grønt Hjerte, Hedehusene

Naturring, Fløng

Naturring og Grønt Hjerte, Hakkemosen

Naturring, Høje-Taastrup C

Naturring og Grønt Hjerte, Røjlegrøften