Økonomisk politik

Indledning

Formål:

Den økonomiske politik fastlægger de overordnede rammer for kommunens budgetlægning og økonomistyring og understøtter, at Byrådets planlagte visioner kan realiseres samtidig med evt. uforudsete udsving i indtægter eller udgifter, uden at det medfører store opbremsninger i borgernær service.

Forankring:

Den økonomiske politik vedtages af Byrådet med henblik på at fastlægge de overordnede principper og rammer for budgetlægning og økonomistyring inden for en given valgperiode.

Praktisk funktion:

Den økonomiske politik opstiller pejlemærker for kommende års budget inkl. overslagsår og den daglige økonomiske styring med afsæt i ønsket om en robust økonomi, der kan sikre fortsat god velfærd og mest mulig værdi for borgerne. Konkretanvendes den økonomiske politik fx som grundlag for direktionens forslag til budget i balance.

De økonomiske pejlemærker er:

1. Balance mellem udgifter og indtægter

For at fremtidssikre en økonomi i balance er det nødvendigt at sætte mål for det skattefinansierede driftsresultat. Det er summen af kommunens indtægter fra skatter og tilskud og udligning samt kommunens samlede driftsudgifter til f.eks. skoler, daginstitutioner, ældre, handicappede, arbejdsmarked, sundhed, veje, miljø og administration. Budgetloven indeholder krav om, at det skattefinansierede driftsresultat skal være positivt. Driftsoverskuddet anvendes til finansiering af anlæg, afdrag på gæld samt likviditetsopbygning.

Byrådets målsætning er, at overskuddet på det skattefinansierede driftsresultat i budgetperioden gennemsnitligt udgør 250 mio. kr. årligt, så overskuddet i udgangspunktet kan finansiere et anlægsniveau på ca. 200 mio. kr. og afdrag på lån for ca. 50 mio. kr.

2. Robust kassebeholdning, der kan sikre stabil drift

Kassebeholdningens størrelse spiller en rolle i forhold til at sikre kommunens økonomiske handlefrihed. Der findes ikke et generelt mål for, hvor stor en likviditet en kommune bør have. Kommunernes målsætninger for likviditetens størrelse afspejler de lokale udfordringer og politiske ønsker. Kassebeholdningen skal være af en størrelse så:

• der er mulighed for at handle strategisk i akutte situationer, uden at det får konsekvenser for det øvrige drifts- og anlægsniveau (undgå stop and go-politik)
• kommunen er mindre sårbar overfor uforudsete økonomiske begivenheder som fx strukturelle ændringer i intægtsgrundlaget (fx ændringer i udligningssystemet, skattesystemet, refusionsomlægning)
• der er råd til at finansiere planlagte og prioriterede investeringer

Byrådets målsætning er, at kassebeholdningen minimum skal være på 250 mio. kr. opgjort som et gennemsnit over 365 dage jf. den såkaldte kassekreditregel. Det svarer til ca. 3 ugers drift, og direktionen vurderer, det er et forsvarligt niveau for at kunne sikre stabil drift.

3. Økonomisk råderum til at udvikle driften

I en tid med høj befolkningsvækst er det nødvendigt at omstille økonomien, dels for at tilpasse servicen til ny befolkningssammensætning, og dels for at sikre et økonomisk råderum for politiske ønsker og prioriteringer i en tid med stramme økonomiske rammer. Det råderum skaber Høje-Taastrup Kommune selv ved:

• at der i budgetprocessen skal udarbejdes et 2-årigt prioriteringskatalog på 1-2 pct. om året, eller mere hvis likviditeten eller overholdelse af servicerammen fordrer det. Byrådet tager hvert år konkret stilling til niveauet
• at hele organisationen løbende arbejder med effektivisering af arbejdsgange og -processer med fokus på resultater og effekter med henblik på at øge kvaliteten i den udbudte service

4. Anlægsbudget som understøtter god service

Anlægsudgifterne har overordnet set fire formål. De går til:

• at fastholde værdien af kommunens infrastruktur og ejendomsportefølje
• at tilpasse den kommunale kapacitet (dagtilbud, skole, plejehjem mv.) til den demografiske udvikling
• at investere i den faglige udvikling på serviceområderne
• at understøtte politiske prioriteringer som fx ønsket om at udbygge og udvikle Høje-Taastrup Kommune ift. byudvikling og implementeringen af udviklingsplanerne for Gadehavegaard og Taastrupgaard

Kommunerne styres på bruttoanlægsudgifter, og i aftalen mellem KL og regeringen fastsættes et årligt maksimalt niveau for kommunernes samlede anlægsudgifter. Byrådets målsætning er, at bruttoanlægsudgifterne i budgetperioden i gennemsnit overholder anlægsrammen.

5. Gælden skal nedbringes

I udgangspunktet bør indtægtssiden kun i begrænset omfang baseres på lånefinansiering, da afdrag og renter på gælden lægger beslag på fremtidige indtægter og dermed reducerer det fremtidige råderum. Lovgivningen fastlægger den maksimale lånoptagelse, og kommunernes adgang til lånefinansiering er meget begrænset. Administrationen skal søge alle relevante låne-puljer med henblik på, at Byrådet årligt tager stilling til evt. udnyttelse af yderligere låneadgang.

Byrådets målsætning er, at gælden skal nedbringes ved, at lånoptagelsen skal være lavere end afdraget på gælden.

6. God økonomistyring med plads til decentrale overførsler

Kommunerne styres på serviceudgifter (netto), og i aftalen mellem KL og regeringen fastsættes et årligt maksimalt niveau for kommunernes samlede serviceudgifter. Ved en samlet kommunal overskridelse af servicerammen risikerer kommunerne både individuelle og kollektive sanktioner. Det vedtagne budget er lig med kommunens serviceramme. Derfor skal et øget forbrug på et område modsvares af et mindre forbrug på et andet område for at overholde servicerammen og give plads til decentrale overførsler mellem årene.

Byrådets målsætning er, at der i løbet af budgetåret ikke gives kasse-finansierede tillægsbevillinger, hvilket skal undgås ved anvendelse af 4-trinsmodellen.

Vedtaget i Byrådet onsdag d. 8. marts 2023.