SP-model

Børn og unge i Høje-Taastrup Kommune skal have det godt. Dit barn skal opleve at indgå i sunde, udviklende og positive fællesskaber, og dit barn skal møde passende udfordringer og krav i disse fællesskaber.

Dit barn skal opleve, at hun/han deltager i og bidrager til fællesskabet; både fagligt og socialt, så der udvikles et positivt selvbillede med tro på eget værd og egne evner. Med andre ord skal dit barn opleve sig inkluderet. 

For at skabe de bedste rammer og betingelser for dette, er vi i Høje-Taastrup Kommune i foråret 2013 gået i gang med at indarbejde SP-modellen i den daglige pædagogiske praksis. SP er en forkortelse for Systemanalyse og Pædagogik.

Alle pædagogiske medarbejdere fra 0-18-årsområdet (daginstitutioner, skoler, SFO’er og klubber) får et grundkursus i modellen i løbet af 2013 eller 2014. Også andre faggrupper inden for 0-18-årsområdet - fx psykologer, sundhedsplejersker, specialpædagoger og tale-hørelærere - bliver uddannet i SP-modellen. De skal understøtte de pædagogiske medarbejderes arbejde med SP-modellen i hverdagen, gennem vejledning og supervision. Med SP-modellen ønsker vi, at de pædagogiske medarbejdere omkring dit barn bliver endnu dygtigere til at skabe fællesskaber og læringsmiljøer, der tager hensyn til og ser det som positivt, at børn er forskellige og lærer forskelligt. Med dette arbejde ønsker vi at blive endnu dygtigere til at stimulere dit barns faglige og sociale udvikling.

Arbejdet med SP-modellen er først og fremmest et arbejde blandt de pædagogiske medarbejdere, der på SP-møder analyserer, planlægger og evaluerer fælles indsatser. Det sker ud fra den bedste viden, vi har om, hvad der kan forhindre og hvad der kan fremme en positiv faglig og social udvikling. Når vi skal give dit barn det bedste læringsmiljø, hvor dit barn får optimale sociale og faglige udviklingsbetingelser i fællesskabet, må vi forstå både eventuelle forhindringer, men også succeser ud fra tre perspektiver:

Individperspektivet

Med individperspektivet inddrages forhold omkring det enkelte barn, fx biologiske, fysiske, psykiske, sociale og historiske forhold. Er der tale om et særligt begavet barn? Er barnet udfordret af nedsat syn, osv.?

Kontekstperspektivet

Med kontekstperspektivet ser vi på, hvad der i den konkrete sammenhæng (fx i en undervisnings- eller legesituation) kan forhindre, opretholde eller fremme, at et barn deltager i eller får et optimalt udbytte af undervisningen/legen.

Vi interesserer os her for:

• relationerne mellem børnene
• de voksnes relationer til børnene
• de voksnes ledelse af børnegruppen
• læringsmiljøet: hvilke rammer og stemninger er der omkring læring og leg?
• samarbejde med forældre
• samværsregler
• differentiering: hvordan der tages hensyn til børnenes forskellige faglige og sociale forudsætninger

Aktørperspektivet

Her ser vi på barnets virkelighedsopfattelse: hans/ hendes oplevelse af sig selv og egen situation. Ved at blive klogere på barnets synsvinkel og strategier – som var vi barnet selv – bliver vi dygtigere til at forstå og hjælpe barnet. Med andre ord bliver vi bedre til at forstå, hvad barnet vil sige og opnå med sine handlinger. De pædagogiske medarbejdere skal se på samspillet og sammenhængen mellem de tre perspektiver. Arbejdet med SP-modellen skal hjælpe med at finde frem til den bedst mulige indsats, som både kan være at stoppe med noget, gøre mere af noget eller igangsætte noget helt nyt.

Som udgangspunkt er arbejdet med SP-modellen og SP-møder et arbejde, der foregår blandt de pædagogiske medarbejdere. Arbejdet med SP-modellen og dens tre perspektiver vil forhåbentlig kunne mærkes positivt i dialogen med jer og i de indsatser, der gøres for at skabe de bedste rammer for børnene i Høje-Taastrup Kommune.

Hvad kan forældre gøre?

Forældre kan bidrage positivt. Dels gennem et åbent, tillidsbaseret og konstruktivt samarbejde mellem forældrene og institution/skole/SFO/klub. Dels gennem et godt samarbejde indbyrdes i forældregruppen. Et fællesskab mellem de voksne, der er omkring børnene, er en afgørende forudsætning for, at alle børn oplever at udvikle sig fagligt og socialt, og at alle børn oplever sig inkluderede i fællesskabet.  

Som forældre har man derfor stor indflydelse, ikke blot på sit eget barns udvikling, men også de andres børn. Det er derfor betydningsfuldt, at: - være nysgerrige og anerkendende over for andre børn og forældre, - at tale respektfuldt om andre børn, forældre og de pædagogiske medarbejdere, - at indgå i åben og løsningsorienteret dialog med de pædagogiske medarbejdere og andre forældre med det mål at sikre alle børns ret til at deltage i det sociale og læringsmæssige fællesskab, - at støtte legeaftaler og andre aktiviteter på kryds og tværs i børnegruppen i institution, skole og fritiden.

Forslag til drøftelser i forældregruppen

Vi håber, at I med denne guide er blevet klogere på, hvad SP-modellen er, og hvad den skal bidrage til. Vi håber også, at guiden giver anledning til drøftelser i forældregruppen, til forældrebestyrelsesmødet mv.

Måske kan jeres drøftelser inspireres af følgende tre spørgsmål:

• Hvordan kan vi forældre bidrage til udviklingen af sunde og udviklende faglige og sociale fællesskaber, hvor alle børn føler sig velkomne?
• Hvad kan vi forældre gøre/sige/ undgå, der understøtter, at alle børn oplever sig inkluderede?
• Hvordan kan vi bruge de tre perspektiver (individperspektiv, kontekstperspektiv, aktørperspektiv) i det daglige forældresamarbejde omkring børnene? 

Teksten er oprindeligt udgivet som folder: 01-031-27