Sprogstrategi

Målsætning

Børn og unge har alderssvarende sproglige og kommunikative kompetencer som forudsætning for trivsel, læring og udvikling i dagtilbud, Mini-SFO, skole, SFO og klub. Børn og unge udvikler sprog og fagsprog ved at udforske, forstå verden samt være en del af legende og lærende fællesskaber.

Indsatser 0-6 år

• Børnenes sproglige udvikling følges af de fagprofessionelle, så de kan tilrettelægge den pædagogiske praksis ud fra det enkelte barns nærmeste udviklingszone. Dette gøres med udgangspunkt i observationer og i arbejdet med “Sprogtrappen” og “Sprogvurderinger 3-6 år”
• Børnenes kommunikations- og handleinitiativer har de professionelles opmærksomhed og bliver sprogligt kommenteret og stilladseret, så der etables flere sproglige udvekslinger. Herved får børnene mod til at tage flere initiativer til både kommunikation og leg, og der skabes grobund for turtagning, dialog, nysgerrighed, spørgelyst og meningsskaben.
• Børnene eksperimenterer med kommunikation og sprog igennem leg. Her udtrykker de intentioner, afprøver fortælleevne, forhandlingsevne, ideudveksling mm. De voksne deltager aktivt i leg med børnene og sørger for, at alle børn får mulighed for at deltage i - og udvikle legen. Den voksnes sproglige input og guidning er afgørende for, at sproget udvikles, fornyes og nuanceres.
• Børnene oplever spændende læringsmiljøer, hvor kommunikation og sprog præger alle hverdagens rutiner og aktiviteter. Der arbejdes systematisk med sprog i projekter og tematisk sprogarbejde, hvor børnene sanser, udforsker og kobler deres oplevelser til forståelsen af nye ord, begreber og vendinger. Derved styrkes børnenes omverdensforståelse, ordforråd, sprogforståelse og kommende læseforståelse. Ideer til sprogindsatsen kan hentes i Idekataloget.

Indsatser 6-16 år

• De professionelle afdækker og følger elevernes udvikling i sprog og læsning, så de kan tilrettelægge undervisning og indsatser efter elevernes nærmeste udviklingszone. Der arbejdes systematisk med observationer fra hverdagens samtaler, nationale sprogvurderinger8 og status på læsekompetencer via Nationale Test og kommunale læseprøver
• De professionelle har fokus på elevernes kommunikative kompetencer og strategier, bl.a. via vægtning af debatter og formidling. Her skaber lærere og pædagoger sammen rammer for gode udviklende og udvidende samtaler for at styrke elevernes forståelse for omverdenen samt evnen til at kommunikere rigt, varieret og effektivt.
• I alle fag er der et kontinuerligt sprogligt fokus, så de professionelle har kendskab til elevernes nærmeste sproglige udvikling og kan planlægge en undervisning derefter. Fagene skal derfor i forhold til det faglige indhold arbejde med de fire sprogfærdigheder: lytte, samtale, læse og skrive. For at sikre at eleverne har et tilstrækkeligt ordforråd til at få fuld forståelse af emnernes og teksternes indhold, skal eleverne kende til cirka 95 % af de betydningsbærende ord for at få fuld forståelse af en tekst.
• Eleverne arbejder med læseforståelse i alle fag. Eleverne skal lære læseforståelsesstrategier, som de kan bruge, når de i fagene møder multimodale tekster og andre teksttyper. Med en fælles læseforståelsesstrategi på tværs af fagene vil eleverne hurtigere tilegne sig viden.
• Eleverne tilegner sig evidensbaserede ordtilegnelses- og kontekststrategier, så de under den selvstændige læsning har teknikker til at udlede betydningen af ukendte ord.
• Gennem hele skoleforløbet skal børn og unge opleve litteratur og fælles boglæsning, idet bøger giver mulighed for at møde ord, som de ikke vil møde i hverdagen. Således stimuleres ordforrådet i markant grad.
• Børn og unge oplever, at de professionelle kommunikerer om rutiner og aktiviteter i hverdagen. De er opmærksomme på at udfordre alle børn og unge sprogligt, og at kombinere det verbale og skriftsproglige udtryk med andre udtryk som sang, musik, dans, sproglege, vittigheder, tekster, billeder og teater samt træne interview og ansættelsessamtaler.
• I klubben er det sociale samspil og dialogen med hinanden og ikke mindst med de professionelle vigtigt for sprogudviklingen. Gennem samtaler, aktiviteter og projekter kan de sammen med børnene og de unge dele viden, vigtige erfaringer og nye perspektiver. Derfor skal der være god tid til – og gode betingelser for kommunikation, hvor de professionelle sikrer mere udvidende samtaler.
• Klubben har i samarbejde med skolen fokus på børn og unges udvikling af digital dannelse. Her fokuseres på dannelse og forståelse af sprogbrugen i kommunikative sammenhænge på de digitale medier.

Målsætning

Børn og unge møder tidligt og løbende det skriftsproglige univers, så de i dagtilbud, Mini-SFO, skole, SFO og klub udvikler lyst og kompetencer til at læse og skrive som grundlag for oplevelser, indsigt samt faglig og personlig udvikling.

Indsatser 0-6 år

Børnene oplever, at skriftsproget kan bruges til noget, og at det er en måde at kommunikere og navigere på i hverdagen. Børn er visuelt stærke, og derfor er visuel understøttelse vigtig. Børn oplever, at det skriftsproglige univers åbner sig ved, at de professionelle udpeger og italesætter tekst, logoer, skilte og bogstaver i hverdagen i dagtilbuddet og på ture ud af huset. Fx læres læseretning ved at udpege tekst, mens der læses højt.

Børnene møder inspirerende sproglæringsmiljøer, som stimulerer deres glæde ved og lyst til at læse og skrive, både ved eget initiativ og ved motivation fra de voksne. Bøger, bogstaver, skriveredskaber, skilte osv. er let tilgængelige, synlige og i børnehøjde, så børnene har mulighed for at eksperimentere med skriftsproget fx igennem legeskrivning og legelæsning. Skriftsprog indgår naturligt i hverdagens rutiner, leg og aktiviteter.

Børnenes opmærksomhed på sproglyde er en vigtig forudsætning for de før-skriftsproglige færdigheder og den tidlige læse- og skriveudvikling. Derfor tilrettelægger de professionelle legeaktiviteter, som inddrager leg med bogstavernes lyde, rim, ord der begynder med samme lyd og ordenes opdeling i stavelser. Fx kan Lydbyen anvendes. Arbejdet med børnenes tidlige sproglydsopmærksomhed kan forebygge senere læse- og stavevanskeligheder og lette overgangen til det skriftsproglige miljø i skolen.

Indsatser 6-16 år

Eleverne i indskolingen oplever, at dansklæreren arbejder med en målrettet, struktureret og differentieret skriftsprogsundervisning, så de grundlæggende skriftsprogsfærdigheder tilegnes. Forskningsbaseret læse- og staveudvikling er således styrende for undervisningen.

Flere gange ugentligt træner børn og unge læsning, der matcher deres læse- og sprogniveau, så de arbejder i deres nærmeste udviklingszone. Derved vedligeholder og udvikler de deres læsekompetencer. Det kan ske gennem faste læsebånd, hvor eleverne er sprogligt aktive fx ved makkerlæsning, læsecafeer eller i læsegrupper.

Eleverne møder lærere som har viden om sprog- og skriftsprogsudvikling i relation til de forskellige fags trinmål og de tværgående temaer. I alle fag planlægger lærere undervisning med udgangspunkt i elevernes aktuelle sprog-, stave- og læseniveau. Dette giver børn og unge større mulighed for at opleve progression i egen læring, hvilket er en motivation for fortsat læring.

Eleverne møder lærere, som har viden om sprog- og skriftsprogsudvikling i relation til de forskellige fags trinmål og de tværgående temaer. Undervisningen planlægges så vidt muligt med udgangspunkt i elevernes aktuelle sprog-, stave- og læseniveau. Dette giver børn og unge større mulighed for at opleve progression i egen læring, hvilket er en motivation for fortsat læring. • Børn og unge oplever indflydelse på indholdet i undervisningen, så deres læse- og skrivelyst stimuleres.

For at motivere til større læselyst og derved stimulere børn og unges personlige udvikling og dannelse, skal de præsenteres for god litteratur indenfor forskellige genrer.

Der sikres fysiske miljøer med mulighed for fordybelse – f.eks. læsekrog og skriveværksted med læsestimulerende materialer som skøn- og faglitteratur, aviser, tidsskrifter og digitale tekster.

Børn og unge oplever i klubberne, at de professionelle understøtter læsetræning og funktionaliteten af læse- og skriftsproglige kompetencer igennem meningsskabende aktiviteter, som klubblad, følge en madopskrift, jobansøgning mv.

Målsætning

Børn og unge udvikler sprog- og læsefærdigheder, som styrker deres evne til at samarbejde, kommunikere, tænke kritisk og være kreative og innovative. Det sker i læringsmiljøer, der understøtter deres naturlige nysgerrighed og skabertrang.

Indsatser 0-6 år

• Børnenes naturlige nysgerrighed, kreativitet og lyst til at kommunikere, lege, udforske, eksperimentere, samarbejde, lære, understøttes og stimuleres i den pædagogiske ramme. Børnene bidrager aktivt med sine ideer og får medindflydelse i hverdagen, hvilket understøtter livsglade, engagerede, nysgerrige og kommunikerende børn, der er medskabere af deres liv.
• Børnene lærer og udvikler kritisk tænkning igennem udforskning i meningsfulde, virkelighedsnære læringsforløb, hvor der tages udgangspunkt i børnenes egne erfaringer samt ture ud af huset. Det giver inspiration og skaber motivation og er med til at styrke børnenes omverdensforståelse og videre lyst til udforskning og læring. Få inspiration fra Vikingeprojekt i Kogletræet.
• Børns mulighed for deltagelse i børnefællesskaber, hvor de samarbejder, udvikler ideer, er kritisk tænkende og problemløsende, stiller krav til deres kommunikative og sproglige kompetencer. Disse kompetencer udvikles via udvidende samtaler om oplevelser og erfaringer, hvor de professionelle har en faciliterende kommunikation.

Indsatser 6-16 år

• Motivation og meningsfuldhed er afgørende for børn og unges læring. Deres ideer og kreativitet skal inddrages, og de skal have stor indflydelse på valg af temaer og tekster. Læreren skal så vidt muligt indtage en faciliterende rolle og involvere dem, så eleverne får mulighed for at tænke nye tanker, undre sig, engagere sig og se nye perspektiver.
• Børn og unge skal tilegne sig sprog- og læsekompetencer, så de kan udforske og handle i fremtidens samfund. Der undervises derfor i læse- og skrivedidaktik i alle fag og i de tværfaglige læringsforløb - fx gennem anvendelse af faglig læsning og de 6 fremstillingsformer.
• For at børn og unge kan arbejde selvstændigt og vidensøgende, er det afgørende, at de får strategier til at kunne læse og forstå selvvalgte tekster. Afhængigt af genren og formålet skal eleverne lære at læse med et læseformål og anvende relevante læseteknikker.
• Børn og unge skal lære at forholde sig reflekterende og kritisk til egen læring og i den forbindelse til den information, som de møder. Børn og unge har derfor behov for at lære at forholde sig kritisk til tekster, så de kan navigere i fremtidens skriftsproglige universer. Ligeledes er der behov for, at børn og unge lærer at reflektere over egen læring, ved at evaluere på sin egen indsats, arbejdsform og projekt – både proces og produkt. Børn og unge skal opleve og acceptere, at det er en del af læringsprocessen at lave fejl. Dermed øver de sig i at forholde sig til verden; være analyserende, problemløsende og nytænkende.
• Børn og unge skal have gode sproglige kompetencer, som en forudsætning for at kunne udtrykke ideer, argumentere og præsentere. I de innovative læringsforløb arbejdes der i dybden, og eleverne får et større ordforråd indenfor forskellige emner. I læringsforløbene skal der arbejdes med elevernes forforståelse, da det har stor indflydelse på, hvordan de kan tilegne sig ny viden. For at ordforrådet bliver en aktiv del af elevens sprog, tages der udgangspunkt i hverdagssproget, og lærerne arbejder med at strække det til fagsprog. Dermed højnes kvaliteten af fremlæggelse i projekter, og den nye viden får en funktionalitet.
• I klubberne deltager børn og unge i meningsfulde samskabelsesprocesser, hvor kreativitet, kommunikation og literacy kommer i spil ved fremstillings- og formidlingsformer som teater, events, sangtekster, klubblad mv. 

Faciliterende kommunikation

En dialogform, hvor der reflekteres sammen med børnene. Den voksne tager et bevidst ansvar for processen og er understøttende ved at være kontaktskabende, nysgerrig, undersøgende, åben og lydhør over for det, som børnene byder ind med. Facilitatoren kan guide børnene ved at dele egne oplevelser og dilemmaer fra eget liv.

En facilitator: - er fordomsfri - har ikke et rigtigt eller forkert svar, - er det modsatte af undervisende - er den uvidende, vidende voksne 

Målsætning

Børn og unge oplever sprogligt og fagligt kvalificerede professionelle med en fælles viden om sprog- og læseudvikling. De professionelle skaber et inspirerende og højt kvalificeret læringsmiljø.

Indsatser 0-6 år

• Lederne skaber rammer, faciliterer processer og organiserer den daglige praksis, så medarbejderne kan udfolde god sprogpædagogisk praksis og vejlede forældrene. Sprogvejlederen spiller en vigtig rolle i den reflekterende kultur og kan bidrage med viden og overblik. Lederne skal i samarbejde med sprogvejledere formulere en funktionsbeskrivelse.
• De professionelles positive forventninger til børnene er af afgørende betydning for børnenes læring, så dagtilbuddet sikrer udviklingsmuligheder for alle. Den pædagogiske praksis tilrettelægges ud fra børnenes ressourcer, kompetencer, ideer og input.
• Børnene møder professionelle, der i samværet anvender et rigt, nuanceret og faciliterende sprog. Børn lærer af det sprog, som de hører, så de professionelle skal være gode sprogmodeller, som børnene kan spejle sig i.
• Alle professionelle har en opdateret viden om børns sprogtilegnelse og sprogudvikling og kan omsætte denne viden i pædagogisk praksis. Den kompetente medarbejder søger viden, reflekterer, videndeler og udvikler praksis ved kollegial sparring og samarbejde med andre faggrupper. Derved skabes en dialogkultur med mulighed for at evaluere samt udvikle egen og andres praksis.

Indsatser 6-16 år

• Alle lærere og pædagoger har grundlæggende viden om sprog- og læsning, så de sammen kan arbejde ud fra en fælles forståelse af børn og unges sprog- og skriftsprogsudvikling og skabe udviklende sprog- og læsemiljøer.
• Tidlige indsatser forebygger senere massive læsevanskeligheder, derfor skal lærerne have viden om skriftsprogsvanskeligheder og de tidlige tegn på ordblindhed, så de kan tilrettelægge dokumenterede og effektive indsatser.
• Sprog- og læsevejledere er centrale ressourcepersoner, som står i spidsen for forandring og forankring. Skoleledere og sprog- og læsevejledere samarbejder om at formulere en funktionsbeskrivelse ud fra kommunens og skolens visioner for sprog og læsning.
• Sprog- og læsevejlederen har en central rolle ifm. planlægning og gennemførelse af de årlige læsekonferencer på klasseniveau, hvor fokus er på elevernes sprog- og læsekompetencer.
• Undervisning skal udfordre og motivere alle elever uanset niveau, hvilket har betydning for elevernes udvikling af sprog-og læsekompetencer. Tænkningen om undervisningsdifferentiering er gennemgående for lærernes planlægning af læringsforløb indenfor sprog og læsning.

Målsætning

Børn og unge møder forældre og dagtilbud, Mini-SFO, skole, SFO og klub, der løbende samarbejder om at støtte dem i udviklingen af deres omverdensforståelse samt sprog- og skriftsprogsudvikling. Forældrene oplever, at de er en ressource og har mulighed for at blive vejledt.

Indsatser 0-6 år

• Lederne skaber rammen for samarbejdet med forældrene, så den kompetente medarbejder får mulighed for at vejlede forældrene om deres barns sproglige udvikling. Se de "10 principper for forældresamarbejde", som er retningsgivende for de professionelles samarbejde med forældrene.
• De professionelle arbejder ud fra, at forældrene har det primære ansvar for deres barns trivsel og udvikling - herunder også ansvaret for den sproglige udvikling. Derfor skal der være et tæt samarbejde mellem forældre og dagtilbud. Samarbejdet baserer sig på en god dialog, hvor der en gensidig respekt for hinandens viden om - og forståelse af barnet, så barnets sproglige udvikling kan blomstre både hjemme og i dagtilbud.
• Med afsæt i sprogvurderingen tilbydes alle forældre vejledning i understøttelsen af deres barns sproglige udvikling. Vejledningen tager afsæt i en oprigtig nysgerrighed for familiens ressourcer og engagement i forhold til at understøtte barnets sprogudvikling i hjemmet. Der samarbejdes med forældrene om indsatser fx ved formulering af og løbende evaluering af fokuspunkter.
• De professionelle informerer forældrene om, at kendskab til omverden er en forudsætning for læring. Omverdensforståelse skabes gennem samtaler børn og voksne imellem om fælles oplevelser, hvor barnets ordforråd og begrebsverden udvides. Forældre og dagtilbud bidrager sammen med flere perspektiver og udvider børnenes omverdensforståelse i mange forskellige kontekster. På denne måde samarbejder forældre og dagtilbud om at give barnet de bedste betingelser for at tilegne sig sprog, og senere mulighed for at udvikle gode literacykompetencer.

Indsatser 6-16 år

Høje-Taastrup Kommunes "10 principper for forældresamarbejde" er retningsgivende for alle professionelle. 

• På forældremøder får forældrene gennem hele skoleforløbet en generel information om sprog- og læseudvikling, et kendskab til de tilgange, der er valgt i den enkelte klasse, på den enkelte årgang eller skole. Ved skole-hjem-samtaler får forældrene en viden om deres eget barns udvikling og vejledning i, hvordan de kan understøtte deres barns videre sprog- og læseudvikling.
• Forældrene motiveres - og opfordres til at understøtte de daglige 20 minutters læsetræning hjemme, så barnet eller den unge får de bedste forudsætninger for at udvikle sig til en kompetent læser. For at følge læsetræningen kan læsekontrakter anvendes.

Målsætning

Forældre og fagprofessionelle har et fælles ansvar for, at overleveringen i overgangene bliver til gavn for barnets fortsatte sprog- og læseudvikling. Kvalitet og helhed for børn og unge i overgange sikrer den fortsatte læring, trivsel og udvikling. Der arbejdes med data, viden og erfaringer i overgangene.

Indsatser 0-6 år

• Barnet oplever tryghed, sammenhæng og helhed i alle overgange. Denne tryghed sikres ved et godt samarbejde og en overlevering; dels af information bl.a. om de ord, det sprog og den kommunikation, som barnet forstår og anvender, og dels ved at genkendelige ting, billeder og aktiviteter, følger med barnet i overgangen mellem hjem, dagtilbud, Mini-SFO og skole.
• I den tidlige overgang mellem hjem og dagtilbud overleverer forældre, sundhedspleje og evt. talehørekonsulent relevant information om børnenes sprogudvikling- herunder behov for understøttende eller særlige indsatser.
• I overgangen mellem vuggestue/dagpleje og børnehave sikres overleveringen af relevant viden suppleret med resultater fra 2 års sprogvurderingen – ”Sprogtrappen” - og information om fokuspunkter og særlige indsatser.
• I overgangen fra børnehave er der et tæt og løbende samarbejde imellem dagtilbud, Mini-SFO, og skole. Der arbejdes ud fra “Fælles principper for samarbejdet om overgange mellem dagtilbud og skole. Indskolingsteamet får viden om 5-årssprogvurderingen og supplerende information om børnehavens og evt. talehørekonsulents opfølgende sprogindsatser for gruppen af børn eller det enkelte barn.
• I Mini-SFO og skole oplever børnene aktiviteter, som er genkendelige fra dagtilbuddet fx. projektforløb, temaer, sange, rim, lege og bøger, og at der videreudvikles på indhold og aktivitet. I overgangen anvendes materialet ”Her er jeg i fællesskabet”, hvor barnet bliver delagtiggjort i fortællingen om sig selv i fællesskabet. VIA University College har publiceret en video om overgangen - med fokus på børnenes sproglige udvikling.

Indsatser 6-16 år

• Gennem elevernes skoleforløb skal de opleve sammenhæng i deres læring indenfor sprog og læsning, hvor ny læring kobler sig på den eksisterende viden. Derfor skal der i de interne overleveringer være fokus på sammenhæng og kvalitet i det professionelle samarbejde, hvor forældrene inddrages, når det giver mening.
• Ved skolestart i Mini-SFO tilrettelægges sprogindsatsen med baggrund i de overleverede informationer. Indskolingsteamet sikres mulighed for løbende dialog og gensidig information i deres planlægning af sprogindsatsen.
• Resultaterne fra sprogvurderingen i 0.klasse drøftes på en klassekonference med deltagelse af indskolingsteamet, afdelingsleder, talehørekonsulent, sprog- og læsevejleder samt evt. andre relevante aktører. Den nye viden inddrages i den fortsatte planlægning af indsatsen, og der træffes beslutninger om evt. særlige indsatser skal fortsætte eller iværksættes.
• 0.-klassesteamet sikrer data-, videns- og erfaringsinformation til lærerne i 1. klasse som grundlag for sprog- og læseindsatsen i det videre indskolingsforløb.
• I de interne overgange mellem skolens trin – indskoling, mellemtrin og overbygning - overleveres information om elevernes sprog og læsning, og hvordan de mestrer disse kompetencer i læringsfællesskabet i de forskellige fag og i de sociale fællesskaber. Indsatser og aktiviteter kan beskrives bl.a. ved hjælp af Læselog.
• I overgangen mellem skole og klub sikrer lærere og pædagoger overlevering af information om elevernes sprog-og læsekompetencer, så de overleverede informationer kan indtænkes i planlægningen af aktiviteter.
• I overgangen mellem forskellige skoler, er det den modtagende skole, som tager initiativ til videndeling og overlevering. Den afgivende skole beskriver indsatser og aktiviteter, eksempelvis ved hjælp af Læselog.

Implementering

Strategi og handleplan skal udbredes og implementeres på hele 0-16 års området i 2020. Administrationen udarbejder en samlet implementeringsplan for strategi og handleplan for sprog, kommunikation og læsning i samarbejde med sundhedsplejen, dagtilbud, skole, SFO og klub.

Alle institutioner, skoler, SFO’er, klubber udarbejder egen handleplan for udmøntning af strategien med udgangspunkt i deres særlige udfordringer og behov. Der følges årligt op på udarbejdelsen og implementeringen af handleplanerne inklusiv vurdering af behov for revidering.

Opfølgning og resultatmål

Der følges op på målene i strategi og handleplan for sprog, kommunikation og læsning på 0-16 års området årligt.

Der følges op på følgende resultatmål:

Resultatmål 0-6 år:

Alle børn har et alderssvarende sprog, når de starter i skole.

• Andelen af 2-årige børn med alderssvarende sprog jf. sprogtrappen skal stige år for år.
• Andelen af 5-årige med alderssvarende talesprog og før-skriftlige kompetencer skal stige år for år og nå op på 85 pct. senest i 2025.
  * Andelen af tosprogede 5-årige med alderssvarende talesprog og før-skriftlige kompetencer skal stige år for år og nå op på 85 pct. senest i 2025.

• Andelen af 0.klasse med alderssvarende talesprog og før-skriftlige kompetencer skal stige år for år og nå op på 85 pct. senest i 2025.
  * Andelen af tosprogede 0.klasse med alderssvarende talesprog og før-skriftlige kompetencer skal stige år for år og nå op på 85 pct. senest i 2025.

Resultatmål 6-16 år:

Alle børn i skolen har tale- og skriftsproglige samt kommunikative kompetencer svarende til kravene i Fælles Mål, således at de kan følge med i og lære af undervisningen i alle fag.

Alle børn har ved afslutningen af folkeskolen opnået tale- og skriftsproglige samt kommunikative kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

• Andelen af elever, der er gode til at læse i hhv. kommunale og nationale test, skal stige år for år og nå det nationale mål om 80 pct. senest i 2025.
• Karaktergennemsnittet i dansk ved 9. klasses afgangsprøve skal stige år for år.
  Karaktergennemsnittet i dansk ved 9. klasses afgangsprøve for tosprogede elever skal stige år for år.
• Karaktergennemsnittet for de bundne prøvefag ved 9. klasses afgangsprøve skal stige år for år.
  * Karaktergennemsnittet for de bundne prøvefag ved 9. klasses afgangsprøve for tosprogede elever skal stige år for år. 
•  Andelen af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, skal stige år for år.