Strategi for træer

Strategi for træer skal være et værktøj og en informationskilde til kommunens administrative medarbejdere om træernes artsvariation og levevilkår.

Et samarbejde på tværs af kommunens afdelinger skal sikre, at træerne tænkes ind i planlægningen af nyanlæg og ved omlægning af eksisterende veje og områder.

Strategien skal også være et redskab til kommunens grønne medarbejdere, som ved hjælp af dokumentet kan højne kvaliteten i arbejdet med træer.

Det er en forudsætning at udefrakommende entreprenører, virksomheder mm. ved arbejde på offentlige udearealer, sætter sig ind i strategien og efterlever denne.

Parkafdelingen giver rådgivning om træer til alle i kommunen såvel borgere, boligforeninger som erhvervsvirksomheder.

Det er målsætningen, at information og vejledning skal give grobund for mere viden om træer og dermed bedre levevilkår og vækstresultater. Dette gælder også for træer på ikke kommunale
arealer. Det er ønsket, at arbejdet med træer sker på alle relevante fagområder og i samarbejde med alle interesserede, så der opnås en større helhed inden for det grønne område.

Træerne skal prioriteres højt i Høje-Taastrup Kommune.

Gennem dialog og samarbejde vil vi sammen forbedre træernes levevilkår i byens rum, parker, i det åbne land og i skove.

Driftsbyen vil gennem fokuseret planlægning af træernes placering, forbedre levemuligheder for træerne.

Strategi for træer er udviklet med henblik på at skabe en grøn og levende kommune, hvor borgernes trivsel er i fokus og hvor dyre- og planteliv vægtes højt. Med strategien sætter vi tydelige og operationelle mål for træer i kommunen:

Bevarelse

• Bevare de mange eksisterende kvaliteter, der er i kommunens træbestand.
• Beskytte de særligt bevaringsværdige træer.
• Sikre, at træer kun fældes, såfremt de er i dårlig stand, fejlplaceret eller skal tyndes i henhold til plejeplan.

Langsigtet planlægning

• Etablere stedsidentitet og herlighedsværdi for kommunen som helhed.
• Anvende de økonomiske ressourcer, der er til rådighed til træer, på den mest fordelagtige måde.
• Kvalitet frem for kvantitet. Hellere ét velplaceret, sundt og frodigt træ end ti træer, der ikke trives.
• Forhindre at træer plantes på en måde og på steder, der umuliggør deres udvikling.
• Skabe en kommune, hvor træer er et gennemgående og dominerende træk, som skaber visuel sammenhæng i bybilledet og i overgangene mellem land og by.
• Sikre et sammenhængende overordnet grøn træstruktur.
• Effektivisering af arbejdsindsats og driftsudgifter ved korrekt og rettidig træpleje.
• Skabe levesteder og faunapassager for fugle, insekter og andre dyr. 

Variation

• Fremme artsvariationen, så træbestanden bliver mere robust overfor sygdomme.
• Større oplevelsesindtryk.
• Bedre levevilkår for fauna.
• Samarbejde og information
• Informere borgere, politikere og brugere om træers værdi og derved få et større engagement og en bedre beskyttelse af træerne.
• Informere kommunens administrative medarbejdere om træernes vækstbetingelser.
• Etablere samarbejde på tværs af kommunens centre, der sikrer, at træerne tænkes ind i planlægningen af nyanlæg og omlægning af eksisterende veje og områder.
• Kontinuerligt udvikle værktøjer til kommunens grønne medarbejdere, der skal sikre en højere kvalitet i udførelsen af arbejdet med træerne.
• Informere eksterne rådgivere, ledningsejere og planlæggere om kommunens Strategi for træer.

Bevarelse er kerneelementet og en væsentlig årsag til udarbejdelsen af Strategi for træer. Høje-Taastrup Kommune har mange prægtige træer, som udgør en stor værdi i kommunen. Det tager mange år før træerne giver karakter til et område, men kun et øjeblik at fjerne træerne igen.
Det er derfor vigtigt at planlægge, hvordan de eksisterende træer i kommunen kan bevares, så alle i fremtiden kan opleve gamle træer.

Der er mange gode grunde til at bevare de eksisterende træer:

• Træer kan give byens rum en særlig stemning og dermed bidrage til stedets identitet og karakter.
• Træerne viser årstidernes skiften og i kraft af deres lange levetid, giver de en historisk dimension og karakter til et område.
• Træer i byen giver et sundere miljø, idet træer afgiver ilt, forbruger CO2 i den såkaldte fotosyntese og derved er træerne i stand til at rense luften for en del af bilernes CO2 forurening.

Mange af byens træer udmærker sig ved at være særligt markante og sunde og som dermed bidrager med identitet og karakter til kommunen. Det tager mange år at opnå sådanne værdier og det handler derfor om at gøre træerne bevaringsværdige ved at beskytte træer med disse karakteristika.

Ved at passe på træer som har en særlig værdi kan vi i fremtiden opleve meget gamle træer, som er unikke af forskellige grunde. Registreringen af bevaringsværdige træer er og skal være et redskab til at beskytte udvalgte træer. Registreringen kan danne grundlag for en beskyttelse af træerne gennem målrettede lokalplaner.

Selvom træerne er bevaringsværdige, sker der en løbende vurdering af om de udgør en risiko for mennesker.

Mange boliger ligger umiddelbart op til kommunens veje. Vejens træer kan derfor stå så tæt på hus og have, at disse er årsag til irritation for husejerne. Konflikter kan i denne forbindelse opstå, når træet udgør et væsentligt bidrag til området, men samtidig er årsag til gene for borgere.

Træers væsentlige bidrag kan eksempelvis være, at det enkelte træ forskønner området og at det indgår i en sammenhæng med bygninger, veje eller grønne områder, som giver området en ekstra dimension.

Kommunen vil som udgangspunkt bevare træerne. Det tager lang tid før træer har opnået en størrelse og alder, der giver fylde og modspil til omgivelserne. I enkelte tilfælde kan der imidlertid være tale om så stor en gene, at kommunen vil gå ind og afhjælpe problemet.

Hvad må du som grundejer selv gøre?

Grene, der fra træer på nabogrunde rækker ind over skel må kappes i en højde, der sikrer den frie færdsel under træet; som er 2,5-3 m. Det skal altid ske gennem dialog med ejer af træet.

Kommunen vil beskære eller i værste fald fælde træet, såfremt:

• Træet har svamp, råd og/eller ustabil grenbygning er i fare for at vælte eller knække.
• Overhængende grene vurderes at udgøre en sikkerhedsrisiko for borgere og omgivelser.
• Forkert valg af træart til den aktuelle placering. Træet kan kun fældes, såfremt reglerne for træart i.h.t. lokalplanen ikke er fulgt. Træet vil eventuelt blive erstattet af en anden art.
• Trækronen skygger for mere end 40% af privat have. Beregningstidspunktet er sat til juni måned kl. 12 og/eller kl. 18. I tilfælde af klager over skyggegener vil der ske en konkret måling af grundens samlede areal samt arealet udsat for skygge vil blive opmålt på de ovenfor anførte tidspunkter.

Kommunen vil beskære eller i værste fald fælde træet, såfremt:

• Træet har svamp, råd og/eller ustabil grenbygning og er i fare for at vælte eller knække.
• Overhængende grene vurderes at udgøre en sikkerhedsrisiko for borgere og omgivelser.
• Forkert valg af træart til den aktuelle placering. Træet kan kun fældes, såfremt reglerne for træart i.h.t. lokalplanen ikke er fulgt. Træet vil eventuelt blive erstattet af en anden art.
• Trækronen skygger for mere end 40% af privat have. Beregningstidspunktet er sat til juni måned kl. 12 og/eller kl. 18. I tilfælde af klager over skyggegener vil der ske en konkret måling af grundens samlede areal samt arealet udsat for skygge vil blive opmålt på de ovenfor anførte tidspunkter.

Ønske om beskæring eller fældning af træer imødekommes som udgangspunkt ikke, hvis årsagen alene er:

• Manglende udsigt.
• Skygge på grunden.
• Fugle der sidder/bor i træet eller klatter ned på parkerede biler.
• Honningdug fra bladlus rammer biler eller cykler.
• Blade og frugter tilstopper tagrender eller falder ned på grundejerens matrikel eller bil.

Årsagen er, at de samlede gevinster i form af en grøn by overstiger de gener, træerne i enkelte tilfælde kan give.

Belægnings- og gravearbejde må ikke udføres under træers krone (drypzonen). Parkering samt kørsel med større køretøjer, helt tæt på træerne skal undgås. Sker det alligevel, og træet tager
skade, skal træet erstattes. Træet erstattes af et nyt træ i tilsvarende størrelse fra planteskolen. Er træet større end de træer man kan købe på en planteskole, skal træet værdisættes ved brug af VAT19 - Værdisætning af træer.

Syn og skøn i værdisætningssager fortages af en fagkyndig person fra Driftsbyen.

Ved at passe på træer som har en særlig værdi, kan borgerne i fremtiden opleve historiske og unikke træer. Unikke træer skal bidrage med identitet og oplevelser til kommunens områder.

Ejer man et træ, som i en lokalplan er udpeget som værende bevaringsværdigt, skal man henvende sig til kommunen, inden der kan tages en beslutning om at beskære eller fælde træet.

I kommunen anvendes store økonomiske ressourcer på indkøb, plantning og pleje af træer. Det hænder at træer beskadiges som følge af påkørsel, ved byggeri eller vejarbejde. Ligeledes findes der eksempler på hærværk og selvtægt, hvor træer er blevet beskadiget. De beskadigede træer har ikke længere samme værdi og skal måske helt fældes. Værdisætning af træer er derfor nødvendig for at have et grundlag til at finde frem til erstatningens størrelse og genplacering af træerne.

VAT19 anvendes i følgende tilfælde:

1. Et træ skades og skaden vil sandsynligvis markant forkorte træets levetid Her er tale om et offentligt træ, som er blevet påkørt, fældet eller på anden måde beskadiget uden
billigelse. Kommunen gør skadevolderen økonomisk ansvarlig for den påførte skade.

Når et træ skades, ses på om træet skal fjernes eller om det får lov til at blive stående. Hvis træet skal fjernes, beregnes træets værdi som det var før skaden. Denne værdi er lig med
erstatningen. Får det skadede træ lov at blive stående, beregner man træets værdi før og efter skaden. Forskellen er lig med erstatningen.

2. Et eller flere træer ønskes værdisat i forbindelse med planlægningsopgaver Det kan f.eks. være i forbindelse med lokalplanlægning og ekspropriation eller hvor man vil kende
træernes samlede økonomiske værdi i en gade, en park eller i et andet geografisk område.

3. Et træ ønskes beskyttet mod fremtidige skader fx under en byggeproces

VAT19 anvendes ikke ved træer af planteskolestørrelse. Her udskiftes træet med en tilsvarende størrelse. Værdisætningen anvendes udelukkende på træer, der er større end almindelige planteskoletræer.

Driftsbyen er myndighed for samtlige kommunalt ejede træer.

De bevaringsværdige træer vil løbende blive udvalgt i henhold til de beskrevet kriterier og plejet i henhold til Driftsbyens faglige standard.

Driftsbyen vil løbende holde træernes udvikling under observation, så de kun figurerer på listen for bevaringsværdige træer, så længe de opfylder kriterierne.

Der skal rettes henvendelse til Driftsbyen, såfremt der skal udføres arbejde, der på nogen måde kan komme til at skade et træ. Driftsbyen vil så vurdere, om det er forsvarligt at foretage det
ønskede arbejde og/eller hvilke foranstaltninger, der kan fortages for at beskytte træet.

Driftsbyen kan kontaktes på telefon 43 59 11 00.

Målsætningen, er at Høje-Taastrup Kommune skal have en bred variation i såvel træarter som alder og vækstformer.

Variation er et vigtigt element i planlægningen, fordi variation bidrager med:

• Oplevelser.
• Identitet.
• Værn mod sygdomme.

Visionen er, at kommunen skal have variation i træarter og formgivning, som i samspil med veje, bygninger og pladser skal give hvert område sin helt egen identitet og stemning.

Det er målsætningen, at antallet af arter på kommunens veje og i kommunen som helhed skal forøges løbende.

Variation handler ikke kun om at tilføje nye arter men også om variation i vegetationsformen. Forskellige vækstformer kan give mange forskelligartede udtryk og understrege rumlighed på hver sin måde, da vegetationsformer kan være formklippede trærækker, portaltræer, grupper og punktvis beplantning.

Plantning af et nyt træ skal planlægges nøje. Træart og sort vælges efter slutstørrelse på krone og rødder, som bestemmelse for hvor stort træet ender med at blive.

Træerne skal sikres bedst mulige vækstbetingelser for at de kan udvikle sig til store, sunde træer.

En vigtig forudsætning er at sikre rødderne tilstrækkelig plads. Herunder ses udfordringer i forskellige områder for træers vækst.

Før plantning på kommunale arealer, skal følgende overvejes:

• Træets krav til vækstvilkår.
• Den rette art på det rette sted.
• Om der er god plante- og jordkvalitet.
• Den fremtidige byudvikling og ledninger.
• Professionel etablering og pleje.
• Om plantehullets størrelse passer til den valgte træart.

I områder hvor alléer og rækker af vejtræer ikke kan etableres under optimale forhold, bør man i stedet overveje at lave spredte lommeparker eller små grønne oaser på hjørnegrunde, rundkørsler, ruderater eller i særlige brede rabatter.

Kommunen anbefaler to typer af plantehuller i prioriteret rækkefølge:

• Etablering i muld.
• Gartnermakadam.

Træer er den længst levende livsform, da træer kan blive op til flere tusinde år gamle. Netop træers evne til at blive gamle kan bidrage med identitet og historie, men der er stor forskel i de enkelte arters evne til at blive meget gamle. Egetræer kan eksempelvis blive meget gamle, mens piletræer sædvanligvis ”kun” bliver 100-150 år gamle.. Unge træer placeret i en sammenhæng, så de på sigt vil komme til at give et arkitektonisk modspil til omgivelserne og derved blive en oplevelsesmæssig værdi for området kan ligeledes gøres bevaringsværdige.

Hvornår er et træ bevaringsværdigt?

De bevaringsværdige træer vil løbende blive vurderet ligesom nye bevaringsværdige træer vil blive udvalgt i fremtiden. Nedenstående kriterier skal overvejes ved udpegning af bevaringsværdige træer i kommunens øvrige områder. For at blive et bevaringsværdigt træ skal træet udover kravet til sundhed opfylde mindst et af de øvrige nedenstående kriterier:

Sundhed

Sundheden skal være god for at træet kan komme i betragtning som et bevaringsværdigt træ. Stammeformen og grenvinklers fremtidige udvikling indgår ligeledes i en vurdering af træets fremtidige sundhedstilstand. Træets historik og placering er ligeledes en del af vurderingen, da kendskab til indgreb i eksempelvis træets rodsystem eller synlige skader, kan have betydning for træets fremtidige sundhed.

Arkitektonisk værdi

Træet kan indgå som en del af en helhed – i en komposition sammen med andre træer eller bygninger og dermed give en større rigdom og liv til omgivelserne. Træets struktur i forhold til grenbygning og vækst, indgår også i vurderingen. Hvis træet er en del af en allé, vil det enkelte træ være underlagt kravet til helheden. Træer kan bidrage til at skabe en arkitektonisk sammenhæng ved eksempelvis at ændre bybilledets skalaforhold og med sit grønne løv eller nøgne grenstruktur at bringe de enkelte elementer i en bedre balance med hinanden. Et eksempel er egetræerne på Roskildevej, hvor træerne skaber en frodig kontrast til vejforløbet. Når sådanne arkitektoniske sammenhænge er særligt vellykkede, er målsætningen at bevare træerne til glæde for nuværende og kommende generationer.

Oplevelsesmæssige værdier

Træer kan give identitet og stemning til et område – deres skift giver variation i farver, lys og stemninger. Det kan eksempelvis være en smuk blomstring, skønne efterårsfarver eller en særpræget bark. Træer har en stemningsskabende værdi og kan påvirke det enkelte menneske med en ekstra dimension, som får mennesker til at glemme hverdagen, abstrahere fra nuet og en kort stund befinde sig i en anden verden - væk fra byens pulserende liv.

Kulturel eller social dimension

Træet kan have en kulturel eller social dimension. Det kan eksempelvis være plantet af Borgmesteren i en særlig anledning eller være et kendt mødested i kommunen. Træet kan være skænket til kommunen som en gave og derigennem kan knyttes en særlig historie til træet. Træer bringer naturen ind i byen.

Botanisk sjælden art

Træet kan være en særlig botanisk sjælden art som skiller sig ud fra andre træer. 

Alder - historie

Gamle træer er levested for sjældne og spændende dyr og planter. Træerne fortæller historier, der går flere generationer tilbage og giver os daglige oplevelser af natur og historie både i byen og på landet.

Træpleje prioriteres højt.

Langsigtet planlægning

Ved at prioritere planlægningen og udførelsen af træplejen højt kan omkostningerne til plejen på længere sigt udføres på en økonomisk og arbejdsmæssig mere fordelagtig måde. Dette giver samtidig smukkere, sundere og mere sikre træer.

Med Strategi for træer er det kommunens ønske at skabe bedre plads til træer. Gennem dialog og samarbejde vil vi søge at forbedre træernes vilkår i nuværende og fremtidige byrum. En bedre planlægning af træernes placering vil betyde bedre levemuligheder for byens træer. Gennem sundhed og vitalitet skal træerne bidrage til at skabe høj kvalitet og variation i byens rum.

Plejeplan

En høj prioritering af træplejen sikrer, at træerne plejes hyppigere med mindre indgreb til følge, de mindre indgreb er en fordel for træernes sundhed og på sigt bidrager til et reduceret og mere konstant omkostningsniveau.

Ved hjælp af en mere målrettet pleje, vil træerne udvikle sig til sunde, frodige og harmoniske træer. Træerne skal være sunde og sikre, og ikke udgøre risici for mennesker eller bygninger hverken i trafikken eller i de grønne områder. Træerne plejes med respekt for træets biologi og må ikke udsættes for unødvendige skader under plejen.

Indkøb af træer

Det korrekte indkøb, forebygger mange problemer i den senere pleje og bidrager dermed til udvikling af sunde og smukke træer.

Driftsbyen tænker bæredygtigt og vil så vidt muligt indkøbe træer lokalt produceret. Træerne er udpeget i samarbejde med planteskolen, som bidrager med ekspertise. Samtidigt fortager
modtagerkontrol ved alle leverancer. Valg af de rigtige træer, på en given lokalitet, bidrager til en mindsket arbejdsindsats i træplejen og dermed en bedre økonomi inden for det grønne.

Plantning

Plantning af træer skal udføres på for træet en hensigtsmæssig måde. Dette gælder både jordvolumen, jordens beskaffenhed samt korrekt udført plantning. Der udføres løbende
kvalitetskontrol på de nyplantede træer. 

Pleje af nyplantede træer

Nyplantede træer skal have en intensiv etableringspleje i de første tre vækstsæsoner, for at kunne etablere sig.

Beskæring

Den korrekte beskæring kan bidrage til en større sundhed, sikkerhed og dermed en længere levetid for træerne. Vejtræer skal beskæres med regelmæssige intervaller i henhold til Grøn
Kvalitetsbeskrivelse.

Træer i grønne områder beskæres med tilsvarende intervaller, hvis deres placering er i tilknytning til stisystemet. Træer, der står frit og uden tilknytning til stisystemer, følger ikke denne driftsform, men beskæres efter den tilsigtede form med respekt for omgivelserne.

Drift af tilstødne arealer

Arbejdet på træers tilstødne arealer tilrettelægges så træet ikke tager skade under arbejdets udførelse.

Sygdom og sikkerhed

Pleje af træer skal tilrettelægges forebyggende, så træerne ikke udvikler sig til farlige træer og samtidig skal parkafdelingens medarbejderne være i stand til at konstatere, hvorvidt et træ er svagt og/eller angrebet af svamp, så specialister efterfølgende kan undersøge træets tilstand.

Illustration af frihøjde over vej og skel:

Der skal altid ansøges om en gravetilladelse.

Hvis der graves i drypzonen eller indenfor en afstand på 4 m ved smalkronede træer, skal der laves en særskilt aftale. Ved gravning i et grønt areal med træer og/eller ved gadetræer skal Driftsbyen kontaktes for en særskilt aftale.

Rødder

Rødderne er træernes fundament. Det er derfor problematisk, når der graves så tæt på træerne, at rødderne beskadiges eller helt fjernes. Skader på rødderne giver adgang for svampesporer og dermed på sigt råd, mens manglende rødder mindsker træets stabilitet.

Hvis der gøres skade på rødder og disse er flossede, skal rødderne renskæres inden hullet lukkes. Hvis rødder har en diameter på 10 cm og derover eller hvis mange rødder beskadiges, skal
Parkafdelingen rekvireres.

Beskyttelse

For at beskytte rødder, stamme og krone, når der arbejdes tæt på træer, skal de beskyttes med indhegning. Hegnet skal sikre mod påkørsel og afrivning af grene i trækronen. Hegnet beskytter også mod komprimering af jorden som kan hæmme træets ilt- og vandoptag.

Planlægning

Træerne skal bidrage med en ekstra dimension og kvalitet til byens rum. Det kræver, at betingelserne er til stede for at de kan udvikle sig til sunde træer. Træerne skal derfor sikres de bedst mulige vækstbetingelser fra starten. I modsat fald udvikler de sig dårligt, med halvvisne kroner og ringe tilvækst – en dårlig ramme om bylivet og en negativ signalværdi. Der er derfor behov for en langsigtet planlægning, der tænker plads til træerne fra starten af projekterne, ved såvel nyanlæg som renoveringer i byens rum.

Byplanlægning med plads til træer

En vigtig forudsætning for at opnå sunde træer er at sikre gode vækstmuligheder under og over jorden. For at opfylde visionerne om træer langs byens veje, er det nødvendigt i den fremtidige planlægning at reservere plads til træer og kortlægge planlagte ledninger, fjernvarme og kloakledninger. Ofte ligger ledningerne i rabatterne og umuliggør eller vanskeliggør placeringen af træerne.

Projektstart

Ved arbejde der påvirker kommunens træer, skal Driftsbyen kontaktes og der udarbejdes en træbeskyttelsesplan af entreprenøren, som skal sikre træerne en bedre beskyttelse under
byggeprocessen. Planen skal forlægges Driftsbyen inden projektopstart. 

Driftsbyen vil i samarbejde med de involverede parter søge at forebygge skader på kommunens træer for at sikre træerne så lang en levetid som mulig. Hovedparten af træernes rødder ligger 5-10 cm under jordens overflade og vil – hvis rødderne får lov til at brede sig – generelt gå langt ud over kronens dryplinien. Overfladearealet er derfor af største vigtighed.

Træbeskyttelsesplan

Formålet med træbeskyttelsesplanen er at:

• Forhindre, at træerne skades under byggeprocessen og efterfølgende skal fjernes.
• Man tager højde for træernes fremtidige vækstvilkår.
• Beskytte kommunens værdier og investeringer inden for det grønne område.

Træbeskyttelsesplanen medfører, at Driftsbyen inddrages og at en ansvarlig for byggeprojektet i samarbejde med Driftsbyen gennemgår de relevante træer. Sammen registreres alle træerne på arealet på et kort. Træernes art, størrelse samt sundhedstilstand noteres og træerne fotograferes. Forebyggende arbejde som beskæring, vanding og gødskning aftales.
Beskæring af træer udføres, hvis grene vil være i fare for at brække af under byggeprocessen. Denne registrering skal sikre, at arbejdet sker under hensyn til træernes behov. Registreringen skal også benyttes, når der udarbejdes en plan for indretning af byggepladsen.

I tilfælde af skadede eller døde træer aftales genplacering og erstatning i henhold til gældende norm VAT19.

Når byggeprocessen er overstået, foretages endnu en registrering af træernes tilstand, som sammenlignes med registreringen før byggestart. Hvis der opstår skader, kan de grupperes som
enten: de synlige skader på krone og stamme eller beskadigelse af rødderne. Sidstnævnte skader viser sig ofte først på træet år efter, at skaden er sket. En god indikator er træets tilvækst.

Andre symptomer på beskadigelse af rodsystemet kan være tynde toppe, tidlige efterårsfarver samt voldsom blomstring og frugtsætning.

Rodnet

Træers rodnet går langt udover drypzonen, men som hovedregel skal man søge at undgå at beskadige den del af rodnettet, der ligger under kronen.

I tilfælde af nedgravning af kabler tæt på træer vil en stor procentdel af de enkelte træers rodsystem blive skåret over. En sådan ensidig afgravning af rodsystemet vil gå ud over stabilitet og vækst. En alternativ metode til at undgå at skære rødderne over ved kabelnedgravning er, at grave under rødderne. Denne metode kaldes ”No Dig-metoden” og foregår ved at kabler skydes ind under rodsystemet. Træernes chancer for at overleve er optimale og dermed undgår man at skulle erstatte træerne med nye, hvilket generelt er meget bekosteligt.

Skader på rodnettet tåles bedst i vækstperioden. Det skyldes, at det er lettest for træet at erstatte tabte reserver i vækstperioden. For træets fortsatte vækst er det mindre skadeligt at skære tynde rødder over end tykke, og som udgangspunkt beskæres rødder med en diameter på over 25 mm ikke. Rødder op til 25 mm kan skæres over med et rent snit, da rødderne lettere kan indkapsle råd, når såret er opstået ved et rent snit. Det er vigtigt, at rødderne tildækkes, så de ikke tørrer ud. Hvis man graver de øverste jordlag væk omkring et træ, fjernes store dele af de rødder der optager vand og næringsstoffer, og derved forringes træets stabilitet.

Belægninger over rodsystemer

Faste belægninger over et rodsystem forhindrer tilgang af vand og ilt til rødderne i det pågældende område. Trærødderne er derefter afhængige af vandbevægelserne i jorden. Ved nyanlæg omkring eksisterende rodsystemer bør man derfor lede overfladevandet tilbage til jorden, medmindre vandet er forurenet af vejsalt m.v. Den bedste løsning for træet er superplantehuller, hvor minimum 15 m2 overfladeareal omkring træet er fri for belægning.

Jorden

Det er afgørende, at jorden omkring de sårede rødder er af god kvalitet. Det gælder både råjorden og overjorden. Rodbeskæring stresser træet og derfor skal jorden være porøs omkring rødderne. Her gælder at 50% af jorden skal være porer og halvdelen af alle porer skal være luftfyldte, hvis rødderne skal kunne ånde uhindret. Hvis man fylder jord oven på eksisterende rodsystemer, vil det mindske lufttilgangen, og der er risiko for, at røddernes funktion hæmmes og træerne svækkes.

Jord op ad stammen giver risiko for rådangreb i stammebarken, hvilket kan hæmme træets vækst. Skal man hæve terrænet inden for dryplinien, bør det ske med en porøs jord, da luftforholdene i den underliggende jord derved ændres mindst muligt. Den porøse jord kan f.eks. være blandet af en del muld, en del groft sand og en del barkflis. Påfyldninger op til 15 cm kan foregå på denne måde. 

Såfremt træernes behov ikke tilgodeses, vil Driftsbyen komme med de nødvendige instrukser for at sikre træernes beskyttelse. Skulle et træ blive skadet, så det ikke længere kan opfylde sin funktion på det pågældende sted, skal træet fjernes. Omkostningerne i forbindelse med fjernelsen af træet pålægges bygherre.

Med henblik på erstatning af træet henvises til VAT19, som er gældende norm for værdisætning af træer i Danmark.

Illustration af jordopfyldning under træer.

Valg af det rigtige træ til en given placering, spiller en afgørende betydning for træets trivsel. Ofte vil der på de mindre veje ikke være plads til mange, store træer, mens enkelte mindre træer vil kunne tilføre vejen og området frodighed og struktur.

Minimumsstandard for anlæg af gadetræer:

• 10 m2 åben jordoverflade eller
• 2,5 m2 åben jordoverflade + 15 m2 rodvenligt bærelag.

Midterrabatbredde og træartsvalg:

• 0-1 m: Ingen træer.
• 1-3 m: Robuste træarter.
• Over 3 m: Træarter som kræver gode vækstvilkår.

Plantning:

• Træerne skal stå i åbne bede med muld.
• Bedets kantafgrænsning med kantsten skal være tæt mod indløbende saltvand.
• Lysningen skal være så høj som muligt.
• Opstammede træer skal plantes mindst 1 meter fra kantsten.
• Træer der ikke er opstammede skal plantes mindst 2 meter fra kantsten.

Udefrakommende påvirkninger

Påvirkninger over jorden

• Pladsmangel
• Skader ved anlægsarbejde
• Skader ved påkørsel
• Hærværk

Påvirkninger under jorden

• Pladsmangel
• Dårlige jordforhold
• Belastning af rødder
• Saltning
• Skadedyr

Faste genstande langs veje, herunder træplantninger, kan være årsag til ulykker, hvis de står for tæt på vejen.

Vejdirektoratet har udarbejdet retningslinjer om faste genstande i vejkanten. De har bestemt, at der skal være en sikkerhedszone langs vejen. Bredden af zonen varier efter hastighed og vejens forløb. Bredden af sikkerhedszonen er en norm for veje, der skal anlægges og en vejledning for allerede etablerede veje.

Beplantningen bør generelt udformes, så den er karakterfuld såvel som trafikorienterende, da dette giver den bedste trafiksikkerhed. En markant trærække langs vejens ene side er også klart et udtryk for fremhævelse, hvor trafikanten oplever tryghed. Mindre markante udtryk for fremhævelse i forhold til landskabet, er de trafikorienterende plantninger, der fortæller om vejens videre forløb, f.eks. solitære træer eller trægrupper der orienterer om at der er vejsving forude.

En beplantning, der indsnævrer bilistens synsfelt kan bevirke en nedsættelse af hastigheden. Træer som porte eller portaler mellem gadeafsnit kan ligeledes medvirke til en dæmpning af fart eller være en information til trafikanterne om, at der kommer et nyt område.

Kravene til beplantningens afstand til veje med høj hastighed, er blevet kraftigt skærpet. Krav til trafiksikkerhed kan måske føre til en nytænkning omkring udformning af de større veje.
Eksempelvis kan man forestille sig et samarbejde med ejer af matrikler op til vejen eller opkøb af den tilgrænsende jord.

Så længe vejsalt anvendes i form af natriumklorid, vil vejtræernes trivsel været truet, men det er muligt at beskytte træerne mod den værste saltbelastning.

Det anbefales, at vejprofilet udformes, så overfladevandet ledes væk fra hullet. Plantehuller kan etableres, så de er hævede over gadeniveau. Dette vil reducere antallet af saltskadede træer, hvor træerne optager saltet gennem jordvandet.

Det er vigtigt at vurdere den enkelte lokalitet, idet mange forhold kan spille en afgørende rolle for omfanget af saltbelastningen, eksempelvis dosering, vejens udformning, trafikintensiteten, vejens og vejkantens opbygning samt beplantningens art og afstand til vejkanten.

Det er ofte nødvendigt at beskytte planterne. Følgende foranstaltninger kan bidrage til forebyggelse af saltskader:

• Plant så langt væk fra vejkanten som muligt, så saltet undgås i størst mulige omfang. I bymiljø med lave hastigheder anbefales det at plante 3. meter fra vejkant, hvor dette er muligt. På veje med høj hastighed gerne op til 8 meter eller mere fra vejkant.
• Udformning af hævede rabatter vil ligeledes have en forebyggende virkning.
• Opsætning af saltværn, som beskytter den jord, som træernes rodsystem skal vokse i nu og i fremtiden. Det er bedst at stille saltværn op hele vejen rundt om alle træerne. Der bør ikke være huller i saltværnet, da jorden i modsat fald påvirkes af salt imellem træerne, hvor træets rodsystem måske spreder sig til, når det vokser til eller hvor ny beplantning skal være på et senere tidspunkt.

Den bedste løsning vil naturligvis være en betydelig reducering af saltmængderne. Dette kan gøres med bedre sikrede plantehuller, eller ved anvendelse af nye teknikker til udbringelsen.

Variation i træart og formgivning er det helt centrale i visionen, som skal give beplantningsmæssig identitet til hvert enkelt område og en mangfoldighed af oplevelser.

Forskellige træarter skal bidrage til stemninger og frodighed fra birkens smukke sort-hvide stamme og lette løv, rønnebærtræets rige blomstring og iøjnefaldende røde bær til robiniens dybt skorpede bark og skulpturelle kronebygning, der står med sit lette lyse løv og flor af ærteblomster om sommeren.

Opslagsværket skal fungere som inspiration til valg af træart og som informationskilde om træarternes karakteristika og vækstbetingelser. Opslagsværket er inddelt i henholdsvis store, mellemstore og små træer for at gøre det mere overskueligt at finde frem til et træ, der passer til den aktuelle lokalitet.

Træer:

Store træer,: størrelse over 15 m

Mellemtræer: størrelse 7-15 m

Små træer: størrelse under 7 m

Se opslagsværk over træarter