Bekæmpelse af bjørneklo
Byrådet i Høje-Taastrup Kommune har den 15. marts 2016 vedtaget Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo
Kæmpe-Bjørneklo udgør en alvorlig trussel mod de andre planter og fører til en ensartet og artsfattig natur.
I Høje-Taastrup Kommune findes planten mange forskellige steder, men kommunens indsats på kommunale arealer gennem mere end 15 år har bevirket, at planten er i tilbagegang eller helt udryddet på flere arealer.
Kæmpe-Bjørneklo kan kun bekæmpes gennem en fælles indsats, uanset om de er i offentligt eller privat eje.
Kommunen har haft en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo siden 2008. Den pålægger såvel private lodsejere som offentlige myndigheder aktivt at gøre en indsats for at bekæmpe bjørneklo.
Da bjørneklo fortsat er et problem i kommunen, er der foretaget en revision af indsatsplanen. Planen fastsætter bestemmelser for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo, på både private og offentlige arealer.
Læs Indsatsplan til bekæmpelse af kæmpe bjørneklo i Høje-Taastrup Kommune
Natur og miljø
Telefon: 43 59 12 17 | e-mail: bmc@htk.dk | Telefontider | Adresse