Vandforsyningsplan
Kommunen udarbejder en plan for hvorledes vandforsyningen skal tilrettelægges
Byrådet har den 27. april 2021 godkendt en ny vandforsyningsplan i Høje-Taastrup Kommune.
Vandforsyningsplanen er udarbejdet efter retningslinjerne i lov om vandforsyning m.v. Planen gælder for hele Høje-Taastrup Kommune og erstatter den tidligere vandforsyningsplan fra 1999.
I vandforsyningsplanen planlægger kommunen, hvorledes vandforsyningen skal tilrettelægges, herunder hvilke vandværker forsyningen skal bygge på og hvilke forsyningsområder de enkelte vandværker skal have. Planen er udarbejdet efter forhandling med vandværkerne i kommunen og skal sikre et fælles grundlag for den fremtidige vandforsyning. Dette skal medføre en hensigtsmæssig planlægning af vandforsyningsstrukturen, så borgere og virksomheder kan få rent drikkevand, der overholder de gældende lovpligtige kvalitetskrav.
I vandforsyningsplanen er der lagt op til at udvide forsyningsområderne, så langt flere ejendomme på sigt kan blive tilsluttet et alment vandværk. Dette medfører, at der kan gives påbud om tilslutning til et vandværk til de ejendomme, som ligger i de nye forsyningsområder. Der kan være mulighed for dispensation i en kortere årrække ud fra en konkret individuel vurdering.
Det første nye forsyningsområde vil omfatte området ved Enghavegårdsvej og Beredskabsvej. Der bliver herefter lavet en prioritering af de øvrige områder. Kommunen vil i samarbejde med HTK Vand A/S lave en tidsplan for projektet.
Vandforsyningsplanen er en digital plan. Læs Høje-Taastrup Kommunes Vandforsyningsplan
Har du spørgsmål til planen kan du henvende dig til Lene Bagh på tlf. 43 59 12 76.
Natur og miljø
Telefon: 43 59 12 17 | e-mail: bmc@htk.dk | Telefontider | Adresse