Idræts- og bevægelsespolitik

Foreningslivet skaber rammerne for, at mennesker mødes med fokus på glæde, fællesskab, udvikling og sundhed. Kommunen støtter foreningslivet og samarbejder målrettet med de foreninger, der ønsker at få flere med. Det gælder særligt børn og unge, men også voksne, der ikke er foreningsvante, udsatte grupper og borgere med handicaps.

Fællesskab kommer i mange former. Gå-grupper, morgensvømmere, skatere og gamere mødes og bliver en del af hinandens hverdag i kortere eller længere tid. Naboer mødes til fællesspisning eller i hobbyklubber. Kommunen skal understøtte flere former for fællesskaber og imødekomme ønsket om mere fleksible og midlertidige former for samvær og aktivitet.

Mål 2024-2028

• Alle har mulighed for at finde og blive en del af et lokalt aktivt fællesskab

• Alle, der har brug for hjælp til at finde ind i et fællesskab, kan få hjælp

• Flere deltager i lokale fællesskaber

• Det er nemt at være forening – og nemt at være aktiv i andre fællesskaber

• Nye former for fællesskaber og aktiviteter for borgere i alle aldre er udviklet i et bredt samarbejde

• De kommunale faciliteter understøtter et aktivt liv med rum til forskellige former for aktiviteter og fællesskaber

Indsatser 2024-2028

• Fortsætte samarbejdet med foreningslivet om udvikling af organisation, aktiviteter, faciliteter, rekruttering af frivillige og medlemmer og samarbejder på tværs

• Fortsætte Foreningslederakademi, Trænerakademi og Spotkurser

• Understøtte foreningslivet ved at sikre gennemskuelige og enkle administrative processer og mindst muligt bureaukrati.

• Nedbryde barrierer for deltagelse i fællesskaber ved at sikre større kendskab til muligheder, fritidsvejledning, brobygning, foreningsudvikling og fysisk tilgængelighed

• Fokus på fællesskaber som tilgang i de forskellige kommunale indsatser for børn, unge og voksne

• Målrettet kampagne omkring frivillighed

• Udvikle faciliteter og åbne eksisterende faciliteter for flere former for aktiviteter og fællesskaber med mulighed for sociale mødesteder

Høje-Taastrup Kommune har en målsætning om, at mange flere børn og unge skal have en plads i fællesskabet. Flere skal opleve glæden ved at bevæge sig, blive udfordret og tage ansvar i en af de mange lokale foreninger i kommunen – eller i andre former for fællesskaber.

At være en del af et aktivt fritidsliv, hvor der er fokus på glæde, udvikling og fællesskab, er mentalt, psykisk og fysisk sundt. Et positivt fællesskab skaber grobund for venskaber og giver følelsen af at høre til og kunne bidrage. Det hjælper en med at udvikle kompetencer og tro på egne evner og nedsætter risikoen for mistrivsel.

Den nye idræts- og bevægelsespolitik fastholder fokus på arbejdet med børn og unges fællesskaber og sætter fokus på de børn og unge, der har brug for hjælp til at finde ind i fællesskaber. Sammen med forældrene spiller daginstitutioner, skoler, SFO’er, Fritids- og ungdomsklubber, lokalsamfundet og de frivillige foreninger en vigtig rolle i arbejdet med at få fokus på bevægelse og få flere med i fællesskaber.

Mål 2024-2028

• Mere bevægelse og bevægelsesglæde i alle børns hverdag

• Småbørnsfamilier får inspiration til at styrke børns bevægelsesglæde og motorik og introduceres til fællesskaber med fokus på bevægelse

• Børn i daginstitutioner har en hverdag med bevægelse og lærer foreningslivet at kende

• Skoler, SFO’er og fritidsklubber understøtter bevægelsesglæde og støtter børn og unge i at finde ind i lokale fritidsfællesskaber

• Alle børn og unge har mulighed for at være en del af et positivt fritidsfællesskab og kan få hjælp til at finde det rigtige fællesskab

• Flere børn og unge er en del af et aktivt fritidsfællesskab

• Høje-Taastrup Kommune er talentudviklingskommune med gode talentudviklingsmiljøer i foreningerne

Indsatser 2024-2028

• Fortsætte tidlig, tværfaglig indsats for at styrke småbørns motorik, bevægelsesglæde og foreningsdeltagelse

• Fortsætte samarbejdet omkring tilbud til udsatte børn og unge og børn og unge med handicaps

• Forsætte arbejdet med bevægelsesforløb i daginstitutioner

• Fortsætte og styrke samarbejdet mellem skolerne og foreningslivet, herunder bevægelsespakker og idrætskoordinatorer

• Fortsætte samarbejdet med Get2Sport til udsatte børn og unge

• Fortsætte og udvikle Trænerakademiet, så det bliver et fast tilbud i udskolingen og der uddannes bevægelsesambassadører på alle skoler

• Opbygge et stærkt tværfagligt samarbejde, hvor alle medarbejdere har fokus på betydningen af gode fritidsfællesskaber

• Styrke fritidsvejledning til de børn og unge, der har brug for hjælp til at finde ind i et sundt fællesskab i et samarbejde med forældrene og øvrige voksne, der er tæt på børnene

• Kampagne målrettet forældre omkring børns deltagelse i fællesskaber

• Styrket samarbejde med Fritids- og ungdomsklubberne, Ungdomsskolen, 10. klassecenteret og Ungeguiderne omkring unges fællesskaber

• Indgå flere forpligtende partnerskaber om stærke børne- og ungefællesskaber med særligt fokus på de børn og unge, der ikke er en del af fællesskaber i fritiden, herunder tilbud til børn og unge, der er startet senere i foreningslivet

• Velfærdsalliance med Dansk Boldspils Union med indsatser for at få flere piger til at spille fodbold samt fodboldtilbud til børn med særlige behov.

• Samarbejde med skolebestyrelserne om at finde gode lokale løsninger omkring bevægelse i skolen og foreningssamarbejde i den nye aftale om folkeskolen

• Dialog med unge om barrierer og brobygning til aktive fællesskaber og styrket samarbejde med unge om at udvikle nye former for aktiviteter og fællesskaber

• Udvikle en ny model for støtte til udvikling af talentmiljøer

Høje-Taastrup Kommune tager afsæt i et bredt defineret sundhedsbegreb, som både handler om vores fysiske og mentale helbred, om vores mulighed for at indgå i meningsfulde sociale relationer og om at forebygge ensomhed hos børn, unge og voksne.

Fysisk aktivitet er sundt for krop, hjerne og sind og fællesskabet i sig selv er også sundt. Mennesker, der gør noget aktivt og meningsfuldt sammen med andre, har en langt højere grad af mental sundhed, og den mentale sundhed kan trænes og styrkes ligesom den fysiske sundhed.

Gode, inkluderende fællesskaber nedsætter risikoen for livsstilsrelaterede sygdomme og for at komme i mistrivsel. Det gælder, uanset om man er med i et fællesskab som aktiv idrætsudøver, eller man er frivillig i den lokale skakklub. At være en del af et godt fællesskab kan betyde hele forskellen på, om man trives eller mistrives. Vi skal have fokus på at nedbryde barrierer og tage hånd om de største udfordringer og de borgere, der har mest brug for hjælp til et aktivt liv.

Mål 2024-2028

• En sund, aktiv livsstil er det lette valg og alle har mulighed for at deltage i et aktivt fællesskab med fokus på bevægelse og glæde

• Alle, der har brug for hjælp til at finde det rigtige fællesskab, kan få hjælp

• Flere trives, færre er ensomme og der er større lighed i sundhed og fællesskabsdeltagelse

• Der er et fælles fokus på fysisk aktivitet, bevægelse og fællesskab i sundhedsindsatserne og dialogen med borgerne

• En større andel af borgerne har et aktivt liv, målt på antallet af aktive i foreningslivet og antallet, der angiver at være fysisk aktive

Indsatser 2024-2028

• Fortsætte og styrke tværfagligt samarbejde om tidlig indsats

• Fortsat bredt tværfagligt samarbejde om at få flere med i aktive fællesskaber, herunder samarbejde med Sundhedsfællesskabet og ”Kom og vær med” – foreninger

• Udvikle en model for fritidsvejledning og støttemuligheder for voksne, der har brug for hjælp for at kunne finde ind i fællesskaber

• Indgå flere samarbejder med foreninger om inkluderende fællesskaber og tilbud til målgrupper med særlige udfordringer, herunder indsatser i velfærdsalliancen med Dansk Boldspils Union med tilbud til mennesker med demens og motionsfodbold ”for hjertet”

• Sikre rammer, der er med til at invitere til fysisk aktivitet i hverdagen og understøtter en aktiv livsstil ude og inde

• Styrke indsatser for ensomme i alle aldersgrupper

Høje-Taastrup Kommune er rig på naturområder, som giver gode forudsætninger for et aktivt udeliv. Der er rige muligheder for at løbe, cykle og gå, besøge naturlegepladser og shelters, dyrke selvorganiserede motionsaktiviteter som discgolf og fodboldgolf eller være en del af en forening, der bruger naturen som base for aktiviteter.

Blandt voksne idrætsudøvere er naturen den mest populære idrætsarena. Den udvikling vil vi understøtte og sikre, at flere kan få øjnene op for mulighederne, leve et aktivt udeliv og blive en del af fællesskaberne omkring friluftslivet.

Børn og unge kommer ikke så meget ud i naturen som de ældre generationer, og ikke alle børn har haft oplevelser i det fri, som var almindelige tidligere – som at lave bål, overnatte ude eller bygge en hule i skoven. Udelivet er godt for børns trivsel og deres motorisk og kognitive udvikling, og derfor skal vi sætte fokus på, at flere børn får oplevet udelivets glæder.

Et aktivt liv i en grøn kommune handler også om at have fokus på bæredygtige løsninger i brugen af de eksisterende faciliteter og ved nybyggeri. Det brede samarbejde med de mange lokale fællesskaber skal sikre gode løsninger, en fornuftig udnyttelse af faciliteterne ude og inde og at vi alle bidrager til den grønne omstilling i hverdagen.

Mål 2024-2028

• Overalt i kommunen er der byrum og grønne mødesteder, som bringer mennesker sammen og understøtter det aktive liv

• Alle borgere kender til de mange muligheder for at være aktiv udendørs

• Anlæg og faciliteter udnyttes optimalt og er åbne for mange målgrupper

• Der er fokus på bæredygtige løsninger indendørs og udendørs i samarbejde med borgerne

Indsatser 2024-2028

• Fortsætte med at kæde eksisterende udendørs og indendørs anlæg sammen med stier og andre udendørs bevægelsesmuligheder

• Fortsætte arbejdet med en grøn friluftspavillon ved Taastrup Idrætscenter som led i arbejdet med at få flere børn ud i naturen

• Fortsætte arbejdet med ”Find Vej” i udvalgte områder

• Styrket markedsføring af mulighederne for at være aktiv udendørs, herunder aktiviteter og events, der gør opmærksom på mulighederne

• Fokus på tilgængelighed til indendørs og udendørs faciliteter og på bæredygtig mobilitet

• Kampagne omkring børn og cykling

• Samle forskellige idræts- og bevægelsesfaciliteter i knudepunkter for at skabe større synergi og tiltrække nye aktive

• Styrket dialog med unge for at skabe gode mødesteder de unge vil bruge, og som de tager medansvar for

• Styrket dialog om brug af faciliteter for at sikre den bedste udnyttelse og bæredygtige løsninger