Kunst- og kulturstrategi

Forord

Høje-Taastrup vil være kendt for at være en kulturkommune, lyder det i kommunens langsigtede udviklingsstrategi.
Et skridt i den retning er at gøre Taastrupgaard og Selsmoseområdet til centrum for et spændende og levende kulturkvarter.
Siden vi blev enige om en omfattende omdannelse af kvarteret har kulturtemaet været et fælles omdrejningspunkt.
Et stort initiativ er at åbne et Børne- og kulturhus i denne del af Taastrup.
Denne Kunst- og kulturstrategi er et redskab til at give visionen om et kulturkvarter yderligere luft under vingerne gennem inspiration og sigtepunkter for udviklingen over de næste 10 år.
Strategien handler om, hvordan vi i fællesskab kan udvikle et kvarter med en kulturprofil, som både er et attraktivt sted at bo og at besøge.
Der skal lyde en stor tak til alle jer, der har bidraget med input til Kunst- og kulturstrategien og til jer, der skal være aktører i det kommende Kulturkvarter.
Både borgere, developere, professionelle og frivillige kulturaktører, kunstnere og private aktører. Jeres indsats er værdsat, og vi glæder os
meget til samarbejdet om at sætte handling bag ordene i udviklingen af Kulturkvarteret.

Bent Høeg Hansen,
formand for boligselskabet AKB, Taastrup
&
Michael Ziegler,
borgmester i Høje-Taastrup Kommune

Indledning:

Et samarbejde om Kulturkvarteret

Kunst- og kulturstrategien er udarbejdet af AKB Taastrup og Høje-Taastrup Kommune. Den understøtter den fælles udviklingsplan for Kulturkvarteret
samt Høje-Taastrup Kommunes Udviklingsstrategi og Kulturpolitik.
Kunst- og kulturstrategien består af én fælles vision, tre udviklingsprincipper og et inspirationskatalog.
Den viser muligheder for samarbejder om kunst og kultur på tværs af developere, professionelle, frivillige kulturaktører, kunstnere, det private erhvervsliv og borgere i udviklingen af Kulturkvarteret.
Strategien er udviklet af AKB Taastrup og Høje-Taastrup Kommune med rådgivning fra kunstrådgivere kunsthistoriker Stenka Hellfach,
Somewhere Public Art Agency og arkitekt Tyra Dokkedahl, Seriously Fun samt med støtte fra Kulturelt Samråd i Høje-Taastrup Kommune
og Statens Kunstfond.

Visualisering af Kulturkvarteret

Kulturkvarteret er en bydel i Taastrup, der omfatter boligområderne Taastrupgaard, Taastruphave, det kommende Selsmosekvarter og Selsmosen. Langs Kulturkvarterets hovedstrøg, Kulturstrøget, ligger flere samlingspunkter - et kommende kvartershus, Børne- og kulturhus, Taastrup Teater & Musikhus og Selsmosen. Kulturstrøget forbinder kvarterne og leder hen til Taastrup Station og Taastrup Hovedgade.

Visualisering af Kulturkvarteret i Taastrup med de tre nye kvarterer og udviklingsplan for Selsmosekvarteret. Skitse af Taastrupgaard:
Wissenberg Rådgivende Ingeniører A/S / Tegnestuen Vandkunsten A/S. Skitse af Selsmosekvarteret: Primus Arkitekter og STED - By og landskab. Grafisk udtryk: Arkitekt Tyra Dokkedahl, Seriously Fun.

Proces

Workshops

I udviklingen af Kunst- og Kulturstrategien har deltaget borgere og brugere i løbet af to workshops. Den første blev afholdt i februar 2020 i kvarteret og havde fokus på ønsker og behov, gennem samtaler og byvandring. Den anden blev afholdt i august 2020 med billedkunstner Kerstin Bergendal, som inviterede til dialog
mellem kommunale aktører, boligorganisationen og foreninger, med fokus på fælles muligheder.

Testprojektet

Sideløbende blev der igangsat 3 kunstprojekter, der skulle teste forskellige formater for arbejdet med kunst i kvarteret.
Kerstins workshop var det første, og kastede lys på mulighederne for at ’sætte præg på kvarteret’. Kunstfotograf Fryd Frydendahl stod for det andet kunstprojekt, som var en udendørs udstilling med 25 tæpper i Kulturkvarteret, og testede mulighederne for at ’skabe identitet’. Billedkunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen skulle have stået for det tredje kunstprojekt, der gennem en performance skulle teste muligheder for at ’styrke forbindelser og skabe nye møder’. Denne performance blev udskudt på grund
af COVID-19

Baggrund: Fra frø til kultur

Kulturkvarteret ligger nordvest for Taastrup Station og rummer forskellige boligtyper, kulturtilbud og muligheder for friluftsliv. Kulturstrøget bliver kvarterets hovedforbindelse mellem Taastrup bymidte og de fem boligområder Taastruphave, Selmosekvarteret, Skovkvarteret, Bykvarteret og Havekvarteret. På Kulturstrøget findes områdets kvartershus, Børne- og kulturhus, Taastrup Teater & Musikhus samt det rekreative område Selsmosen.
Kvarteret har været landbrugsområde, ensartet boligkvarter og nu kulturkvarter. Som landbrugsområde havde ansatte på Trifolium Frø år efter år høstet korn og hevet sukkerroer op af jorden, så planter kunne blive mere ensartet og af bedre kvalitet. Men 1960ernes velfærdsboom gjorde det muligt at komme væk fra dårlige boliger i København og ud til moderne lejligheder på Vestegnen med mere lys, luft og grønne omgivelser.
På den tidligere forsøgsjord opførtes først boligkomplekset Taastrup Have og derefter Taastrupgaard, som sidenhen har dannet ramme om mange forskellige menneskers liv og historie.
Kunst kan stille spørgsmål til og udfordre vores syn på verden. Kunst kan sættes i spil gennem deltagelse eller oplevelser, hvor vi kan begejstres, bevæges og udtrykke os. Det kan ske gennem permanente eller midlertidige kunstprojekter som installationer, objekter, performances eller formgivet i bygninger og rum.
Gennem kultur og kulturmøder etableres og forandres identitet, sammenhængskraft, vaner og traditioner. På tværs af kvarteret kan kulturen sættes i spil gennem aktiviteter og projekter, hvor mennesker skaber fællesskaber, mødesteder og udveksling på tværs af alder, køn og baggrund. Kunst og kultur har en særlig evne til at vække sanser, skabe fællesskaber og bidrage med blik på historie, steder og fremtiden.
Grundsten i tilblivelsen af et kulturkvarter.
Det levede beboerliv, kunst- kultur og idræts- foreninger, netværk og klubber spiller derfor en vigtig rolle. Sammen med skole, dagtilbud, kulturinstitutioner, civilsamfund og virksomheder er de alle kulturbærende i kvarteret og i ud-
viklingen af kvarteret. Byens professionelle spillested, Taastrup Teater- og Musikhus ligger i kvarteret og lidt længere væk Medborgerhuset, som byens kreative kulturhus på Taastrup Hovedgade. Kulturskolerne, bestående af Billed-
skolen, Musikskolen og Dramaskolen har forskellige tilbud til børn og unge i området, og det boligsociale sekretariat er forankret her.
Med de mange ressourcer og arrangementer i og omkring kvarteret er der således et godt fundament og et potentiale, som kan bruges i udviklingen af et attraktivt kulturkvarter.

Vision

”I 2030 er Kulturkvarteret kendt som et sted,
hvor mennesker kan få oplevelser eller udfolde og
dygtiggøre sig inden for kunst og kultur. Her findes en
række kulturinstitutioner, der sammen med frivillige
og professionelle, skaber et inspirerende og kreativt
miljø med ekstraordinære oplevelser.
Som kvarterets rygrad, forbinder Kulturstrøget
områdets nye kvartershus, Børne- & kulturhus,
Taastrup Teater & Musikhus og Selsmosen til Taastrup
Station. Kvarteret er et særligt læringsrum,
der styrker sociale og kreative kompetencer,
skaber relationer på tværs, og som rækker
ud over kvarteret og kommunegrænsen.”

Udviklingsprincipper

Visionen for kunst og kultur i Kulturkvarteret skal i praksis omsættes via tre principper, der guider og
inspirerer aktører, borgere og kunstnere i arbejdet med udvikling af Kulturkvarteret.

Princip 1

Udvikling af en kulturprofil

Med udgangspunkt i kvarterets institutioner og kulturtilbud, kan kvarteret samles om kunst og
kultur. Det særlige læringsrum danner ramme om forundring, fordybelse, samarbejde og engagement.
Gennem arbejdet med kunst og kultur kan kvarteret udvikle en fælles profil, som kan aflæses
i byrum, institutioner, funktioner og aktiviteter. En profil der bidrager til en ny fortælling om et kulturkvarter
på Københavns Vestegn.
Det kan ske ved, at aktører:

skaber midlertidige og permanente kunst- og kulturprojekter, der laver aftryk på kvarterets profil.
benytter kommunens fortid, nutid og fremtid som afsæt for at udvikle aktiviteter.
udvikler lærings- og udviklingsrum indenfor de forskellige kunstneriske genrer.
udvikler Kulturkvarteret som en destination med relevans for borgere og turister.

Princip 2

Forbindelser ind og ud af kvarteret

Kulturkvarteret rummer kommunale kulturtilbud, og ligger i tæt forbindelse med både Taastrup
Station, Medborgerhuset og det øvrige Taastrup.
Det er derfor muligt at skabe kulturel udveksling og synergier mellem aktører og byens borgere, som
befinder sig både indenfor og udenfor kvarteret.
Dermed kan der opbygges relationer, som gør, at kvarteret kan få en ny position i byen.
Det kan ske ved, at aktører:

skaber samarbejder med fokus på nye målgrupper.
arrangerer møder på tværs, når de udvikler nye aktiviteter og projekter.
indgår partnerskaber med nationale og lokale kulturaktører, som inviterer ind og tager kvarteret med ud.
skaber synergier med kommunale satsninger, der understøtter en kulturel helhedsoplevelse.

Princip 3

Kulturelt medborgerskab

Kulturkvarteret skaber vi i fællesskab. Kvarteret skal derfor danne ramme for, at kommunens
borgere kan medvirke i og arrangere kunst- og kulturprojekter.
For deltagelse og engagement har stor betydning for udviklingen af et levende kulturkvarter.
Kunstnere kan engagere sig i området over længere tid.
De kan komme med bud på, hvordan deltagerbaserede processer kan skabe nye former for lokal byudvikling.
Det kan ske ved, at aktører:

skaber en ramme, som gør det tilgængeligt for kommunens borgere at afholde aktiviteter og projekter i kulturkvarteret.
involverer professionelle kulturaktører og kunstnere til at udvikle projekter sammen med borgerne.
tager afsæt i de interesser, spørgsmål og konflikter, som borgerne finder vigtige.

Inspiration til satsninger og aktiviteter

Med udgangspunkt i de tre principper gives der inspiration til satsninger og aktiviteter, der kan bidrage til et spændende og levende kulturliv og realisere visionen for Kulturkvarteret.
Inspirationsafsnittet er et resultat af input fra workshopdeltagerne og fra samarbejdspartnerne i processen.

1. strategisk udvikling af Kulturkvarteret som destination

Kombinationen af en fysisk omdannelse med kommunale og kulturelle ressourcer giver mulighed for at skabe et fyrtårn for borgere i Høje-Taastrup Kommune og andre kulturinteresserede.
Her kan der arbejdes strategisk med at udvikle fælles indhold, kommunikation og etablere partnerskaber, der skaber et levende kulturliv både indenfor og udenfor bygningerne. På den måde kan kvarteret opleves som en helhed og kreativt sted, hvor man på forskellig vis kan gå på opdagelse i kunst og kultur.

2. Et kulturelt læringsrum

Et Børne- og kulturhus med Musikskole, Dramaskole og Billedskole samt indskoling og dagtilbud giver mulighed for nye kreative samarbejder mellem kulturskolerne og daginstitutioner og skoler fra hele kommunen.
Børne- og kulturhuset kan udvikles til et sted med en stærk kulturprofil for husets skole og institutioner. Et sted der stimulerer til børn og unges fantasi gennem brede og smalle tilbud, og som bidrager til børn og unges kunstneriske kompetencer. Det kulturelle læringsrum er således med til at give børn og unge et bredere og dybere spektrum af fremtidsmuligheder.
For at løfte dette er der behov for at udvikle kreative læringsforløb på tværs og etablere samarbejder, der skaber praksisnær læring som f.eks.

gennem et kunstnerresidensprogram inden for billedkunst, litteratur, drama og musik, hvor professionelle kunstnere underviser og skaber værker med børn i daginstitutioner og skoleelever.
foreninger og ildsjæle kan være aktører, der stimulerer til det aktive kulturliv og kan sammen med professionelle være med til at lave arrangementer for børnefamilier

3. Et kulturkvarter med ekstraordinære begivenheder

I Høje-Taastrup Kommune har der været gode erfaringer med Opera Hedelands operaforestillinger og med Lyd- og lysshowet under Vestegnens Kulturuge.
I Kulturkvarteret kan der arbejdes videre med at udvikle begivenheder med så stor publikumsdeltagelse.
Der kan også arbejdes med events med større fokus på deltagerbaserede processer. Det kan være tilbagevendende
begivenheder, som inddrager byrummet til større events som f.eks.

et sommerprogram med fri film.
minifestival med udendørs koncerter ved Selsmosen.
begivenheder, der udvikles i samspil med det kulturelle læringsrum i regi af Børne- og Kulturhuset, så der skabes en professionel ramme om udadvendte aktiviteter som udstillinger, koncerter, workshops og performances.

Opera Hedeland

Billedet viser Opera Hedelands forestilling Minicarmen i amfiteatret 2019. Forestillingen var en tilpasset udgave af Carmen til skoleelever og var gratis for skoleelever i både Greve, Roskilde og Høje-Taastrup Kommuner. Ligesom Opera Hedeland har arrangeret store operaforestillinger for skolebørn i amfiteatret i Hedeland, kunne teatret facilitere store udendørs forestillinger, fx om opera og scenekunst for skolebørn, unge og voksne.
Titel: Mini Carmen. År: 2019. Foto: Claus Lynge. Copyright: Opera Hedeland

4. Permanente og fysiske kunstprojekter, der skaber identitet

Den fysiske omdannelse skaber mulighed for et kunstnerisk og kulturelt aftryk i kvarterets omgivelser. Det kan f.eks. ske gennem:

byrumsinventar.
belægning.
belysning til pladser, facader, bygninger og indretning.

Her er det muligt at arbejde med materialer og ressourcer, der kan skabe en særlig identitet for området.

Kunstnere kan skabe nye udtryk med udgangspunkt i:

aktiviteter
materialer fra nedrivning
forbindelser
porte
byrumsmøbler
skulpturer

Det er også muligt, at institutioner i kvarteret involverer kunstnere i:

udsmykning af møbler og inventar
aftaler om udlån af værker

Endelig kan der arbejdes med professionelle kuratorer og kunstnere om at udvikle kunst-projekter med afsæt i Kulturkvartets særlige identitet, som kan vises i andre sammenhænge. Det kan fx være:

lyd-, video- eller fotoværker, som kan udstilles i kvarteret, et andet sted i kommunen eller udenfor kommunen.

Gunilla Klingberg, City Tunnel Trianglen, Hamar, Norge

Gunilla Klingberg har skabt en kunstpassage ved Hamar Kulturhus. Kunstpassagen afspejler områdets historie
med landbrug og industri i grafiske mønstre og piktogrammer.
Kunstner: Gunilla Klingberg (Sverige). Foto: Hamar Kulturhus. Titel: Mønster/gulvarbejde i betonfelter i kulturpassagen
ved hovedindgangen til Hamar Kulturhus. Betonfelterne er lagt af OneStone. År: 2014. Copyright: Gunilla Klingberg

Topotek1 & Superflex, Superkilen

Superkilen er et byrum på Nørrebro og et eksempel på, hvordan kvarterets mange forskellige etniske identiteter afspejler sig i iscenesættelsen og indretningen af byrummet.
Medvirkende — Superkilen, 2012. Bypark i København. Den Sorte Plads. Bestilt af Københavns Kommune og RealDania. Udviklet i tæt samarbejde med Bjarke Ingels Group (BIG) og Topotek1. Foto: Iwan Baan.

Alicja Kwade, PARS PRO TOTO, Mærsk Tårnet, 2019

Skulpturgruppen PARS PRO TOTO er placeret ved det Sundhedsfaglige Fakultet på Københavns Universitet. Værket består af 13 glober i stenarter fra forskellige kontinenter og i forskellige størrelser. Stengloberne, som inviterer til leg og refleksion, er blevet en signatur for det Sundhedsfaglige Fakultet.
I Kulturkvarteret kan tilsvarende signaturprojekter skabe identitet og gode opholdsrum.
Kunstner: Alicja Kwade. Foto: Torben Eskerod. Titel: Pars Pro Toto. Mærsk Tårnet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet,
Københavns Universitet. År: 2016 – 2019.

5. Historieformidling i nye rammer

Vest for Selsmosen kan en satellit til Kroppedal Museum fungere som en spændende indgang til Kulturkvarteret. Med placeringen i Taastrup og tæt på stationen kan daginstitutioner, skoleklasser og familier nemt komme på besøg.
Satellitten kan udformes som en spektakulær pavillon og have udstillinger med fx bymodeller og udendørs montre. I Kulturkvarterets byrum kan museet formidle historie i læringsforløb, oplevelser og workshops, og der kan samarbejdes med en kunstner om at skabe et kunstprojekt, der peger på kommunens fremtid. Kroppedal Museum kan også arbejde med at udvikle et indendørs historieværksted, som fx. kan inddrage materiale fra Høje Taastrup Lokalhistoriske Arkiv på Blaakildegaard til formidlingsaktiviteter.

Byplanlaboratoriet, Vejle Kommune

Kroppedal Museums formidlingslaboratorium kan hente inspiration fra Vejle Kommunes byplanlaboratorium.
Her kan borgere og politikere se modeller, film og plancher af projekter, opleve kommende byudviklingsprojekter
i virtual reality og selv komme med idéer til udviklingen af byens rum.
Vejle Byplanlaboratorium. Foto af Camilla Jørgensen, Byudvikling og Arkitektur, Teknik og Miljø, Vejle Kommune, 2021.

6. Synliggørelse og nye traditioner

Der er et rigt forenings- og kulturliv i Høje-Taastrup Kommune. Både indenfor og udenfor Kulturkvarteret. Det omfatter bl.a. musik, sang, dans, teater, kunst, boldspil, kampsport, mad og mange andre aktiviteter. Aktiviteter, hvor den demokratiske deltagelse er i fokus, og hvor man mødes i et interessefællesskab på tværs af alder, køn og baggrund.
Hver forening er noget særligt med forskellige ressourcer, styrkepositioner og mulighedsrum.
Hvis foreninger og netværk mødes på tværs af deres geografiske lokation i kommunen, kan der skabes nye og spændende samarbejder og nytænkning af aktiviteter. Det kan bidrage til gensidig inspiration og synliggørelse af forenings- og kulturlivet til glæde for flere borgere.
Aktiviteter kan have forskellig karakter og formål, f.eks.:

inddragelse af kunstnere og benyttelse af forskellige kunstneriske greb.
etablering af samarbejder om enkeltstående events.
opbygning af fælles årlige og faste traditioner.
tiltag for at rekruttere flere til foreningslivet.

7. Scener for borgere, foreninger og kulturaktører

I Kulturkvarteret skal der være plads til udfoldelse for beboere, børnefamilier, foreninger, virksomheder og kulturaktører. Det kan der være i Børne- og Kulturhuset og kvarterhuset med værksteder og et miljø, hvor man kan spise, lege og være kreativ i på en gang.
I kvarterets udendørsrum kan der også være plads til udfoldelse. Det kan f.eks. være forpladsen foran Taastrup Teater & Musikhus. Der kan også skabes unikke scener til rekreativt ophold såvel som arrangementer, for eksempel en kunstnerisk udført pavillon ved Selmosen.
Scener og pavilloner kan bidrage til et levende byliv, hvor beboere og aktører møder hinanden til planlagte og uplanlagte begivenheder og aktiviteter. Der kan arbejdes med at skabe ikoniske udtryk, som man f.eks. kender det fra Domen i Allinge. Der kan også etableres forskellige typer af amfiscener.

Domen, Bornholms Folkemøde

Domen på Bornholms Folkemøde er et eksempel på en spektakulær scene og et forsamlingshus.
Den er karakteristisk for Folkemødet men kan også bruges resten af året af alle øens beboere.
Domen fyldt med mennesker, 2018. Foto: Martin Thaulow/Good People

8. Markedspladser og grønne fællesskaber

De to pladser ved Taastrup Station foran Stationscenteret og syd for Selsmosen har en vigtig placering som besøgendes første møde med Kulturkvarteret fra Taastrup Station og kan blive lokale destinationer, der danner ramme om et levende kultur- og byliv.
I samarbejde med Medborgerhuset og den private udvikler af stationscenteret, kan der udvikles forslag til f.eks. forskellige markedspladser, der inviterer ind sammen med foreninger, virksomheder og borgere. Der kan være mindre festivaler, folkemøder, mad- eller loppemarkeder.
Ved byhaven langs DSB arealerne er der allerede et spirende grønt fællesskab. Her er der mulighed for at fortsætte arbejdet med at skabe lokalt værtskab og fællesskab, hvor brugerne kan dyrke grøntsager, holde bier og producere mad på fælles jord. I byhaverne kan der arbejdes med andre former for organisering af rum, der skaber nye samarbejds- former og forbindelser mellem brugerne.
Samtidig kan der arbejdes på at skabe en grøn oase, der trækker på Taastrups lokalhistoriske tradition for gartnerier og fødevareproduktion.
Fx områdets landbrugshistorie med forsøg og forædling af frø. Michelinrestauranten Geranium har købt 54 bøtter honning fra bigården og det viser, hvordan et fællesskab kan skabe relationer udenfor kommunen.

Økologisk oase, DSBs baneterræn

Det økologiske åndehul ved DSBs baneterræn er et eksempel på, hvordan der kan etableres et grønt mødested og åndehul.
Foto: BaneGaarden. Titel: Grøn kulturdestination. År: 2020-2021. Copyright: BaneGaarden ApS

9. kunst i proces og byudvikling

Sammen med professionelle kuratorer og kunstnere kan aktører lave aktiviteter og projekter sammen med borgere. Det kan være projekter, hvor borgere deltager i og skaber nye kulturprodukter i form af musik, film eller foto. Borgere og aktører får mulighed at udvikle sig og at sætte præg på Kulturkvarteret.
Kunstnere kan tage ophold i området og skabe kunstnerisk udviklingsarbejde på stedet. Det kan tilsammen bidrage til at perspektivere boligområdet og at bringe nye idéer og samarbejder ind i området.
I projektet Kysset udvikles byrumsforslag, som skaber ejerskab til udviklingen af Kulturkvarteret.
Med udgangspunkt i borgerne og i kvarterets behov, sættes forskellige interesser, kulturer og verdenssyn i spil i samarbejde med professionelle kulturaktører og kunstnere.
Gennem kunstprojekter og prototyper skabes nye kulturelle fællesskaber eller kulturprodukter, som skaber rammer for, at borgere og aktører kan udtrykke sig og sætte præg på Kulturkvarteret både socialt, organisatorisk og fysisk.

Kunstner: Kerstin Bergendal. Foto: Cai Ulrich von Platen. (2014).
Titel: Offentlig samtale med Kerstin Bergendal i Park Lek Parlament.
År: 2013 - 2014. Copyright: Kerstin Bergendal

10. En ny ramme for højskoletraditionen

Kvarterets nye faciliteter kan give mulighed for at udvikle nye aktiviteter med rod i folkeoplysningen.
Boligsociale aktører, Ungdomsskolen, aftenskoler og kulturskoler kan i samarbejde med en højskole udvikle en onsite-sommerhøjskole. Det kunne være i det kommende kvartershus men det kunne også være i Børne- og kulturhuset eller andre steder i kvarteret.
Højskolen kan tilbyde ugeforløb til unge og voksne med tilbud inden for kunstneriske fag og naturfag. Et sådant projekt kan have fokus på medborgerskab, dannelse og oplysning, og det kan udvikle højskoletraditionen i en ny sammenhæng med nye målgrupper.

Røst, Talerskole for unge, Vallekilde Højskole, KØS Museum for kunst

i det offentlige rum og Ungdomsbureauet
Et projekt som Røst kan give børn og unge fra Kulturkvarteret kompetencer, selvværd og selvtillid til at udtrykke
sig offentligt og engagere sig i samfundet. Med deltagende højskoler fra hele landet styrker Røst den unge stemme som en aktiv del af den offentlige samtale.
Titel: Røst Festival i Køge. Foto: IDOART.DK. År: 2018. Copyright: IDOART.DK
(Ejer har kun givet tilladelse til at benytte billedet til denne folder)

11. Læsning og litteratur

Læsning og litteratur er vigtigt. Det giver færdigheder, som den enkelte har brug for hele livet, både i uddannelsessystemet, på jobmarkedet og i samfundet generelt. Det er både vigtigt, at vi lærer at forstå det, vi læser men også, at vi lærer at holde af at læse. Når vi bliver bedre til at læse og forstå det, vi læser, får vi lettere ved at udtrykke os og at deltage i samfundet.
Aktører både inden for og udenfor Kulturkvarteret kan bidrage til at løfte hele traditionen med læsning & litteratur. Fx samarbejder mellem boligsociale aktører, bibliotek, dagtilbud og skole. Der kan være aktiviteter som:

læsekredse.
makkerlæsning.
foredrag
filmvisninger.
lektiecafe.
aktiviteter, der kombinerer læsning med bevægelse og leg.

Brændende Kærlighedsbreve af Natascha Thiara Rydvald

Brændende Kærlighedsbreve er et kunstprojekt med installation, oplæsning og skriveworkshops.
På en omsejlende vandreudstilling kan man som besøgende opleve og skrive brændende kærlighedsbreve.
Kunstner: Natascha Thiara Rydvald. Titel: Brændende Kærlighedsbreve. Norman Miller tager imod gæster.
År: Linden 2018. Fotokreditering & copyright: Rydvald-Fluri.

Næste skridt

Kunst- og kulturstrategien er en fælles retning for arbejdet i Kulturkvarteret.
Derfor er det vigtigt, at strategien forankres hos parter, der kan sikre gennemførelse af kunst- og kulturprojekter i de respektive organisationer og på tværs af kvarteret. Kommunale institutioner eller private aktører kan være projektejere på
forskellige projekter. Der kan også etableres tværgående projektpartnerskaber.
For at sikre en fælles koordinering og fremdrift med udgangspunkt i vision og principper anbefales det at oprette et kulturkvartersnetværk bestående af interessenter i kvarteret i form af repræsentanter fra boligforeninger, kommune, institutioner og aktører. Netværket, som kan mødes 2 gange årligt, følger overordnet udviklingen af kvarterets kunst-og kulturprojekter og byudviklingen. Det kan inddrages i udviklingsprocesser relateret til kunst og kultur i forhold til konkretisering af projekter, hvor der kan idéudvikles, opstå projektpartnerskaber og igangsættes fundraising. Netværket er sekretariatsbetjent af Høje-Taastrup Kommune.
En af de første opgaver kulturkvartersnetværket kan gå i gang med, er den kunstneriske udsmykning af Kulturstrøget.